Generelt vil den pædagogiske hverdag som jeg kender den blive udfaset, og det kan nemt gå meget hurtigt.

En del af skolereformen er den obligatoriske lektiestøtte.
Meningen er, at den skal starte som et frivilligt tilbud for børnene men obligatorisk at tilbyde for skolerne.

I praksis betyder det, at de pædagoger og pædagogmedhjælpere, som ikke er i skole i de sene timer, skal sidde og håbe på at der dukker børn op.
Der er ingen pligt til at melde fra eller til for børnene, så det kan være at der visse dag er 100 og andre 10.

Samtidig skal der tilbydes SFO aktiviteter, for børnene som ikke ønsker lektiestøtten.

I 2016 er det så slut med det frie valg, og alle børn skal deltage.
SFO tilbuddet bliver udvasket totalt, og da priserne for tilbuddene ikke falder sønderligt vil der ikke længere være en reel fremtid for fritidstilbud som dette.
Pædagogmedhjælperne kommer til at stå uden reel beskæftigelse til den tid, for med helddagsskole fra 8 til 16, hvor skal de så passe ind?

Klubberne får samme problem, men må takle det helt anderledes da de også opererer med aftenåben.
De skal nu til at i skole, og selvom deres tid der måske bliver 10 % af deres dagligdag, vil de blive påvirket i høj grad.

Så kort opsummeret:
SFO’en udfases, pædagogmedhjælperne sættes ud på sidelinjen, og pædagogerne skal i skole og varetage understøttende undervisning sammen med udefrakommende parter.