I slutningen af februar begynder en af de mere interessante opgaver jeg har haft i min karriere som selvstændig.

Behovet for at forstå vores børn og unge nævner jeg ofte som en samfundsopgave, hvor alle voksne med kontakt til dem skal deltage i. Heldigvis er jeg ikke ene i denne antagelse, hvilket mine samarbejder med mange forskellige aktører på fortrinsvis uddannelsesområdet men også TDC har vist.

I slut august blev jeg så kontaktet af en instans i samfundet, som jeg ellers ikke har haft meget berøring med: Folkekirken.

Ønsket om at følge med de yngre generationer var blevet klart for Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter, som gennem konfirmationen hvert år har store mængder børn mellem hænderne.

De så nødvendigheden i at klæde præsterne bedre på, og henvendte sig derfor til mig.

Resultatet er, at jeg I løbet af 2019 drager ud til 11 af landets stifter for at holde oplæg om vores digitale unger. Bakket op af en workshop med Finn Andsbjerg Larsen, som er leder af Konfirmationscentret, vil jeg gøre mit for at få folkekirken ind i den digitale tidsalder.

Der er ingen som kan påstå at mit arbejdsliv er ensformigt 😊

Skulle du have lyst til at hyre mig til et foredrag, kan du læse mere om det på Foredragsbasen.dk

da_DKDanish