Er du mellem 7 og 14 år, har du en iPad og elsker du at tegne?
Så er dette kursus for dig!
Kurset afvikles i samarbejde med AOF Frederiksberg/ København og finder sted lørdag d. 8. og søndag d. 9 marts på Frederiksberg.
Tilmelding, pris og konkret tidspunkt kommer snart. Der er kun 8 pladser!

For at deltage, skal du – ud over at have din egen iPad – købe app’en ArtRage i Appstore til 32 kr. Det anbefales at du også medbringer en stylus (en tegnepen til iPad).

Forældre er velkomne som bisiddere men vil ikke blive inkluderet i undervisningen.

Over disse 2 dage  vil jeg lærer dig hvordan du tegner og maler i kunstprogrammet ArtRage.
Samtidig vil jeg vise dig, hvor nemt det er at tegne endnu flottere og mere detaljeret end du normalt vil på papir.

Programmet kan bruges både som barn, nybegynder eller for voksne, professionelle kunstnere. Grænsen sidder i din interesse og kunnen.
Derfor er det et program som kan udvikle sig sammen med ens evner, og jeg vil hjælpe dig der hvor netop du er.

Jeg giver dig introduktionen til programmet og de mange muligheder som digital tegning giver.

Ved hjælp af nogle opgaver vil du forbedre din digitale tegneteknik og kreative forståelse, og efter 2. gang vil du have mindst et færdigt kunstværk at tage med hjem.

Du vil lærer om farver, forskellige kunstredskaber, lag, teknikker og hvad vi ellers finder på undervejs.

Hvorfor digital tegning?
Fordi mulighederne er uendelige!
Når man først er begyndt at forstå hvordan det fungere, kan det åbne op for andre former for kreativ kunst. Tænk bare på tegnefilm og computerspil. I dag er alt det digitalt fra den ene ende til den anden.

Så kom og vær med!