At skabe levende billeder er en nydelse. Jeg lærte selv som 18-årig at animere i hånden, og det har altid været min drøm at lære børnene den glæde jeg har ved det. Med iPads fandt jeg en nem måde at lære det videre på.

FAKTA:  Animation er betegnelsen for levende billeder, også kendt som tegnefilm. Til en standard animation skal man bruge ca. 24 FPS (Frames Per Second) for at nå en flydende effekt.
Til egne produktioner kan langt mindre gøre det, og med børn må man ofte se langt efter et bestemt antal FPS   . Deres kreativitet fungerer bedst uden den slags tøjler.

doink Efter at have set App Store igennem faldt jeg over Do Ink Animation & Drawing til iPad og deres hyggelige lille blæksprutte til den nette sum af 32 kr. En app med et utal af muligheder fra det ganske simple til meget indviklede animationer.
Af denne grund har jeg valgt at dele denne introduktion og anmeldelse op i 3 dele. En kort gennemgang og anmeldelse, en grundlæggende introduktion til brug og en mere uddybende og teknisk gennemgang.

App’en fås også i en simplere udgave til iPhone og er fra App Stores side sat til 4+. Jeg vil dog ikke anbefale den til børn under 6 år.

Kort fortalt

dashboard5

Do Ink er overordnet delt op i 2 dele – Drawings (tegne delen ( 1 )) og Compositions (kompositions delen ( 2 )). Det er muligt kun at arbejde i Drawings delen hvis man ikke ønsker de dybere funktionaliteter. Så har man et fint tegneprogram som kan lave levende billeder. Samtidig kan man tilføre tekst ( 3 ) under Compositions og eksporterer færdige værker til video ( 4 ).

Do Ink arbejder med vektorgrafik . Kort fortalt betyder det, at alt man tegner kan gøres større eller mindre samt hives rundt efter godtbefindende. Der er ingen udvaskede kanter og det fylder ikke særlig meget i størrelse.

dashboard2

Drawings tilbyder en pen ( 1 ), et viskelæder ( 2 ) samt en spand ( 3 ) der kan bruges på flere lag. Dvs. at man kan tegne/ slette oven på noget, bag ved det tegnede eller indeni. En meget smart ting at kunne.

Derudover er det muligt at lave 4 forskellige former ( 4 ) samt vælge de dele af en tegning man ønsker ( 5 ).

Sidst, men ikke mindst, kan man  vælge få ting til at dukke op (fade in/ ghost in) og ud (fade out/ ghost out) som det passer en ( 6 ) og lave alkens farver ( 7 ).

dashboard3 I Compositions delen kan man lave en animation ved hjælp af enten sine egne tegninger/ animationer (My Clips ( 1 )) eller de medfølgende Props ( 2 ). Props er kort beskrevet præfabrikerede animationer eller tegninger som man kan lave en ny Composition med.
Det er også muligt at lave sjov og ballade med ens fotos ( 3 ), som vist i starten af denne anmeldelse, og sætte de tegninger/ animationer man har lavet sammen på alle tænklige måder.

Med enkelte klik er det muligt at gøre alting større, mindre, bredere eller smallere. Samtidig kan alt spejles og animeres meget simpelt. Træk i det grønne punkt i midten, lav en sti og vupti – det bevæger sig!

En timer viser hvor længe hver tegning skal vises på den timeline som ligger nederst, og det er muligt at vælge hvor mange gange en animation skal gentages.