Jeg var for dårligt forberedt i går.
Ganske enkelt.
Og dårlig forberedelse medfører ringe/ ingen fleksibilitet samt omstillingsparathed.
Derfor gik robot projektet ikke som planlagt.

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skulle have gjort bedre.
Mine forberedelsestimer var mere end brugt, og uden dem er det virkelig svært at være innovativ!

Så uden en plan B, C og måske D gik undervisningen op i hat briller.
En brandalarm endte med at tage næsten 40 minutter af første time, så da vi skulle i gang var der ikke rigtig tid, og jeg prøvede at skynde programmet.

Big mistanke.

Uden meget fastlagt struktur blev børnene forvirrede og kaotiske.
Samarbejdsproblematikkerne i klassen eskalerede, og fleksibiliteten fra os alle var nær 0.

Jeg vælger ikke at tage det som et nederlag. Jeg tager det som en læringserfaring, som jeg nu bygger videre på.
At kreere, implementere og gennemføre nyskabende undervisning samtidig med at man er ansvarlig for trivsel, klasseledelse osv. er fandme hårdt arbejde!

Jeg ved godt hvad jeg skal, hvordan det skal gøres, men tiden…

Sidste uges undervisning lykkedes fantastisk pga over 10 timers forberedelse til skole alene!
Jeg vil slet ikke tænke på mængden det ville kræve, hvis ikke jeg kørte allerede planlagte og gennemførte forløb i SFO’en.

Mit overskud fra sidste uge er for længst udtømt, og jeg kan ikke forvente at præstere noget særligt i denne uge.
Med den erkendelse i baghovedet er robotterne udsat til næste uge, og i dag bliver fokus på socialt samvær.

Imens er jeg gået i gang med et kompendium omkring undervisningsforløbet, for jeg VIL have det til at lykkes.
Derfor ser det ud til, at min forberedelsestid endnu engang kommer til at overstige det anviste.

Jeg skriver hver eneste time ned og håber at årsnormen på en eller anden måde stadig går op.

Jeg nægter at give op!