Der er krise på undervisningsfronten. Alvorlig krise!

KL og Dansk Lærerforenings forhandlinger om lærernes overenskomst er gået i hårdknude, og i dag mødes tillidsrepræsentanter for alle lærere i Odense for at holde krisemøde. En lockout truer – den første i mange år – og den kommer til at ramme bredt, såfremt den iværksættes til april eller maj.

De store konflikt punkter er lærernes forberedelsestid samt udsigten til heldagsskole. KL vil ‘normalisere’ lærernes arbejdstid men hvad det egentlig indebærer er svært at regne ud. Hvis det er et forsøg på at sidestille en kontoransat med en lærer, så er der nogen der har fået noget galt i halsen.

Medierne taler i dag om at disse forhandlinger i høj grad også er en kamp om folkets gunst, og at lærerne pt står på den tabende side. Holdningen er åbenbart at lærerne piver og at det er svært for befolkningen at se hvad problemet er.

Jeg vil gerne give nogle meget gode grunde til, hvorfor lærernes sag er vigtig.

En klasse er en levende, organisk størrelse med op til 28 elever. Der er mange forskellige niveauer af undervisningsbehov efter at inklusion er blevet dagsordnen. Der skal være plads til alle, og derfor skal undervisningen også ramme bredt. Samtidig skal den helst være tidssvarende og relevant, plus den skal leve op til de krav der stilles fra statens og forældrenes side.
Forberedelsestid er essentiel for at opnå en ordentlig undervisning.
Meget af det materiale der skal bruges skal indsamles, bearbejdes og tilpasses. Det er ikke nok bare at låne en bog på biblioteket og så sætte børnene til at læse. Børn lærer forskelligt, har forskellige indlæringsniveauer og er desuden fra en generation hvor læreren ikke kan forvente deltagelse. Børnene skal opmuntres til at deltage, inspireres og vises vejen. Og det tager lang tid!

Så hvis der ønskes en gennemsnitlig undervisning, hvor bredeste – ofte laveste – fællesnævner er målet så er nedskæring af forberedelsestid den helt rette vej.

Læreren løfter ikke blot det læringsmæssige i klasse. Der er også det sociale aspekt. Kontakt med eleverne og forældrene, planlægning og opfølgning af skole-hjem samtaler samt almen trivselspleje for klassen er essentiel for at skolegangen kan virke.
Børn lever et liv som har så mange aspekter, og det er lærernes opgave at være der for børnene når de har behov for det samtidig med at de ikke kan negligere undervisningen.
Hvis en konflikt ikke fanges lever den videre og kan eskalere ud af proportioner.

Så hvis klassens – og dermed barnets – trivsel ikke er et nødvendigt fokusområde, så skær endelig ned på forberedelsestiden!

Så kommer vi til punktet om heldagsskole. Et punkt der ikke blot berører lærerne men i høj grad truer mit arbejde som SFO pædagog.

Så hvorfor skal vi ikke have heldagsskole?

I dag har børn fastlagt læringstid og efterfølgende fritid. I skolen er de underlagt nogle stringente rammer og forhold som ikke er særlig befordrende på børnenes leg, da leg ikke fungerer under tidspres.
Selvvalgte aktiviteter er overladt til fritiden – herunder SFO og klubtiden – hvor børnene frit kan udforske deres eget liv. De er frie til at deltage i aktiviteter som almen skolegang ikke kan støtte op om. F.eks. kan de dyrke interesser som maling, fysisk aktivitet, drama, dans, computer og meget andet. De kan dette i en fri ramme, hvor de kan gå til og fra samt hvor de er omgivet af voksne med tid til nærhed, samtale og hygge. I en klasse er der oftest 1 voksen som ikke har tiden til at gå fra. I et fritidstilbud har personalet tid og overskud til at gå fra med børnene såfremt de har behov for det. De pædagogiske rammer gør det muligt for børnene at spejle sig selv i de voksne de omgås på andre måder end skolemæssig læring.
Børnene udvikler egenskaber og støttes i personlig udvikling til gavn for deres fremtidige liv.
De får lov at slappe af og bearbejde dagens læring, og de krav der stilles er begrænset til almen social opførsel samt tilknytningskrav til igangværende projekter. Det pædagogiske personale står hver dag til rådighed for børnene, og den frie leg er i centrum. Rollelege, som udvikler de sociale egenskaber, skaber sammenhold mellem børnene på tværs af klasser og aldre. Søskende får mulighed for at omgås hinanden på andre måder, og venskaber knyttes over interesser.

Så hvis barnets frie evne til at udvikle sig, have fritid og udforske sig selv socialt og kreativt ikke står højt på dagsordnen, så indfør endelig helddagsskolen.

Pasningstilbuddet som vi kender det forsvinder.
I stedet for engageret pædagogisk personale, som i løbet af en dag sætter aktiviteter i gang med børnene, opnås et opbevaringstilbud, hvor den manglende tid fjerner alt rum for reel pædagogisk arbejde. Det er næsten umuligt at sætte et ordentligt fritids tilbud op på 1 1/2 time, hvor der kontinuerligt hentes eller bringes.
Tilknytningen til aktiviteterne forsvinder, og den nære kontakt forsvinder. Børnenes interne relationer mindskes og den frie leg stagnerer til den er næsten ikke-eksisterende.
Børnenes lyst og mulighed for læring minimeres, og tvang og ulyst præger dagen. Frirum er små bitte pauser på maks 30 minutter, hvor konflikter nemt opstår, da der ikke er tid for børnene at finde ind til hinanden. Misforståelser opstår, og i stedet for læringstid, bliver timerne brugt til at ordne konflikter og forsøge at opnå relationer børnene imellem.

Så hvis ønsket er at børnene får dårligere indlæringsforhold såvel som ingen fritid, så er helddagsskole den rette løsning.