foraeldre-1Der var kaos på mit arbejde i dag.
Sommerkoncerten planlagt til at afslutte skoleåret var pga. Sygdom og meget andet udskud. Den blev i stedet en ’farvel til vores gamle lokaler’ koncert, og blev afholdt i dag.
I den anledning var der run på, for børnene ville ind og se det. Godt hjulpet af at en kendis med barn i gruppen var ankommet.

På et tidspunkt måtte øjnede jeg en mindre pause i koncerten, og brugte den til at få nogle børn ud hvis forældre ventede.

Jeg fandt ind til børnene, kaldte dem ud en efter en og var i gang med den sidste, da en ældre kvinde tiltalte mig.
”Du der, kan du ikke flytte dig” mens hun gestikulerede til en anden kvinde med en mobil klar.
Jeg blev sgu lidt irriteret og svarede at jeg var ved at samle børn til deres forældre. For det var mit job og det havde jeg tænkt mig at udføre.
Hun svarede ikke men så lidt beklemt ud. Jeg gelejdede det sidste barn ud og gik min vej.

Senere mødte jeg en mor som grinende gentog mit svar og roste mig.

Meget finder jeg mig i, men at blive forsøgt stoppet af en curling bedste mens jeg udfører mit arbejde – det finder jeg mig ikke i.