Der var en, der var to….

Skolens ledelse havde forudset at der ville strømme børn ind så snart vi åbnede, men vores skepsis viste sig at være rigtig. Jeg og en kollega havde som sædvanligt overblikstjansen, og aldrig har der været så tomt på en hverdag.

Det store fællesrum på min afdeling var gabende tomt det meste af tiden, og jeg tilbragte dagen med at tegne med en eller to børn samt lave overbliksskema over de to første lockout uger. Vi nåede op på maks 15 % af normal børnebesætning, og de fleste af dem passede sig selv og nød den enorme pladsmulighed. Med en normering på over 300 børn er det meget sjældent at der er frit slag alle steder.

Der var ingen sure miner fra forældrene, og et pænt overskud hos en del af dem. Nogle kontaktede os endda for at sikre, at deres børn ikke var helt alene og uden deres venner. Den slags forældre tager jeg hatten af for!

Da der ikke er mødepligt ved tilsynstimer havde en del valgt ikke at sætte deres børn i skole, selvom de havde muligheden.
Jeg tvivler på at det er normen i Danmark for tiden, men når nu jeg er så heldig at arbejde i en af landets bedste (og rigeste) kommuner, er det en luksus jeg er glad for at forældrene har. Derfor var mange af børnene fra de få tilsynsførte klasser ikke i skole, og ca. halvdelen af de fremmødte børn kom kun i SFO’en.

Dagen sluttede helt uvant med at det sidste barn var hentet 16:45, så min kollega og jeg havde rigelig tid til at lukke af.
I morgen er der kun 2 klasser uden tilsyn eller undervisning, så det bliver interessant at se hvor mange børn der dukker op. For min skyld må de gerne komme alle sammen! Jeg bryder mig ikke om en tom SFO.

da_DKDanish