Børn og unge på internettet og de voksnes ansvar

Vores ansvar og deres frihed

Så statistisk set har vi en helt masse unge på nettet, uden voksen supervision.

Jeg ved fra mit arbejde at mange af børnene i 2-3 klasse bruger Facebook privat. De taler om det som det mest ligefremme, selvom vi ikke tillader brugen i SFO’en. Det er jo teknisk set ulovligt.

En af panelets deltagere fortalte at hendes vej til Facebook var spil. De fleste blev pga det sociale og al den information de allerede har postet.

Undersøgelsen viser at de unge bruger Facebook til poste billeder, kommentarer og ‘like’ andres poster frem for at skrive ting. 71% siger de gør det mindst en gang dagligt og mange af dem flere gange. En viden kun 51% af forældrene har.

Konklusionen på undersøgelsens data er for mig ret tydelig.

Vores unger lever i en digital verden og alt for mange voksne følger ikke med.

Vi er fra en tid hvor internettet først eksisterede da vi var store teenagere eller voksne.

Tillad mig at være gammel-nostalgisk:

Dengang vi var børn var den største bekymring om vi nåede at se Børnetime eller, hvis vi var rigtig heldige, om vi skulle spille King Kong på bip-bip spillet. Bagefter kunne vi så gå ud i gården eller på gaden og lege med vores venner. Det at ringe til ens venner var ikke noget man gjorde specielt ofte. Hvis altså vi ser bort fra teenageårene, hvor tøsefnidder og drengehørm tager over.

I dag består en stor del af børnenes verden i at spille spil på konsoller, computere eller telefoner. De sms’er, MMS’er, PM’er, chatter og Skyper. De spiller online alene, med eller mod hinanden.

Før de lærer at skrive ordentligt ved de hvordan de skal begå sig i den digitale verden.

Jeg går i dybden med nogle af de fortrukne online steder for indskolingen i en kommende artikel.

Det er vigtigt at ungernes nærmeste voksne ved hvad de laver, men det er samtidig vigtigt at de får lov til at danne deres egen identitet. Præcis som dengang vi var børn.

De skal have hemmeligheder, kunne føre private samtaler og i det hele taget have deres eget liv.

21% af forældrene i undersøgelsen indrømmer at have overvåget deres barn uden dets viden. 13% har overvejet det uden at handle på det.

Lad mig komme med et indspark fra debatten samt fra mit arbejdsliv.

Børn er kompetente såfremt vi hjælper dem til at være det. Forbud, overvågning og løftede pegefingre er ikke vejen. Vi er forbi den tid hvor børn tager de voksnes ord for lov, og digital opdragelse er lige så vigtigt som al anden opdragelse.

Det er på tide alle forældre ruster sig til at modtage børnene i den verden de lever i og ikke forsøger at trække dem tilbage i tiden.

Deltag interesseret, sæt rimelige grænser, informer i et sprog barnet forstår (og kan relatere til!), hold dig opdateret og følg Medierådet for Børn og Unges retningslinjer. Børnerådet har ofte en del gode artikler og links til relevante nyheder, så kig også der.