Børns spil del 2 – hvad historierne egentlig betyder

“De mister grebet med den virkelige verden.”

Nej.

Mere klart kan det ikke siges, men jeg vil selvfølgelig uddybe.
Der er dog flere aspekter af det.

Hvis et barn, en ung eller en voksen er et normalt, afbalanceret menneske med sunde værdier og interesser, vil spil ikke ændre deres greb om den fysiske verden omkring dem.

Får barnet og den unge den opmærksomhed, kærlighed og opdragelse der er nødvendig for at blive et helstøbt menneske, vil spil kun være krydderi på tilværelsen.
En måde at udfordre sig selv og opleve nye ting.
En måde, at lære nye historier på.

Graden af opslugthed varierer selvfølgelig, og visse kan bruge meget tid af deres liv i spilverdner. Andre bruger en halv time og så går de videre.
Som pigerne på det ovenstående billede, der tager en dansepause sammen fra anden leg.

De bevæger sig ind og ud af det. Præcis som andre kan det i bøgernes, filmenes og seriernes verden.

Der vil altid være dem, som ønsker virkelighedsflugt, selv helt ned i de små størrelser.
Det er her du som voksen sætter ind og skelner mellem interesse og overforbrug.

De færreste vil undrer sig hvis deres barn går til fodbold eller ridning 3 gange om ugen, spiller fodbold/ rider med vennerne i fritiden og samler på alt med fodbold/ ridning.
Det ses som en ‘rask’ interesse.

Mange vil dog se skævt til de børn som ønsker sig alt med Skylanders, spiller Skylanders så snart muligheden byder sig, leger med figurerne og har alt hvad der kan fås.

Det skal stoppe, for der er ikke nogen forskel.

Fodbold-, ride-, og spille’nørden’ går alle op i noget, som virkelig griber dem.

Fodboldfanen lever sig ind i spændende kampe, deltager ivrigt i fortællinger om spillerne, danner sig meninger om verden ud fra de idoler de har samt den reaktion verden melder tilbage med.
Barnet drømmer måske om selv at blive fodboldstjerne, og kan tilbringe timer med at drømme.
Når de er sammen med ligesindede er det basis for deres sociale interaktion, og de lærer om livet gennem fodboldmetaforer o.a.

Spilleren gør præcis det samme, blot med en digital, interaktiv verden.

Uanset hvilken interesse man går op i, er der historier, myter, meninger, egenskaber o.a. som danner grundlag for, hvordan man former sit verdensbillede.

Barnet mister ikke sin realitetssans ved at spille.
Et barn mister sin realitetssans ved manglende stimuli og omsorg, opdragelse og forståelse for ret og vrang.