Børns spil del 2 – hvad historierne egentlig betyder

“Skydespil gør folk voldelige!”

Nej. Folk gør folk voldelige.
Manglende skærmning og påpasselighed med det lille barns udvikling kan gør dem voldelige.
Et spil er blot en historie man kan leve sig ind i, og hvis barnet får lov at befinde sig i en alderssvarende historie har det ingen negativ effekt.

Men hvis et barn får lov at spille voksenspil, og derved udsættes for historier tiltænkt den voksnes hjerne og ræsonneringsevne, kan det sammenlignes med et overgreb af deres sind.

Den uskyld, som børn naturligt er i besiddelse af, får næring af de historier de selv danner, på basis af de ting de oplever. Historier, fortalt af omverdenen men tolket af barnet.

De 3 piger på den ovenstående billede er i gang med at bage kager online på www.friv.com. Grafikken er simpel, handlingen enkel men den griber dem.
På trods af, at alt står på engelsk forstår de spillet instinktivt, og opstår der små sprogvanskeligheder, hjælper de andre.

Det hele sker på deres præmisser, og der er ingen psykologiske oversættelsesvanskeligheder.

Et barns hjerne kan ikke ‘oversætte’ voksenverdenen til dens egen forståelse, og kan derfor ikke relaterer til historierne i voksenspil.

Når de prøver at tilpasse hvad de ser til deres egen verdensforståelse, medfører frustrationer og ustabilitet. For det kan de ikke.

Vedvarende udsættelse for voksenverdenen – uanset hvilken slags det er – gør børn voksne før tid.
Børn kan ikke finde ud af at agere voksent, så de agere som børn med al for meget viden, og bliver utilpassede på en eller anden måde.

Nogle reagerer indad, andre ud af og helt tredje kan ikke finde ud af hvad de skal gøre og reagerer som vinden blæser.

Hvis andre svigtende faktorer er tilstede, kan et barn udvikle sig voldeligt og handle på omverdenen, men her taler vi de svigtede børn.

I barnets verden er der de gode og de onde, helte og skurke.
Det er der også i børnenes spil.

I voksenspil er der gråzoner, tvetydighed, råhed og kynisme.

Jeg håber forskellen er tydeliggjort.