Så hvad skal en spilhistorie gøre for børnene?
Først og fremmest skal den fange dem – det giver vel nok sig selv.
Den skal inddrage deres egne værdi- og moralforståelser.
Igen taler vi godt/ ondt, sort hvidt og begyndende nuancer af grå og farve.
Jo ældre børnene er, desto mere relevante er dilemmaer og udfordringer, som får dem til at sætte spørgsmålstegn ved hvad de ved.
Børn har brug for prinser og prinsesser, trolde og spøgelser i hvad end forklædning de kommer.
At den onde også kan være god eller den gode i virkeligheden er ret åndssvag er begreber, som langsomt kommer med alderen.
Tvetydighed udvikles langsomt.
Den må aldrig tale ned til børnene, for de er ikke dumme.
Selvom børn ikke ser verden som de voksne gør, skal man ikke tage fejl af hvor kloge og lærende de er.
Børn er ‘under udvikling’ og skal tillæres alt hvad verden byder på. I deres tempo så vidt det er muligt.
Vi skal ikke tilbage til 50’erne, hvor børn var små voksne som skulle ses men ikke høre.
Børn ser verden anderledes og skal have lov til det. Deres fantasi er så smuk og finurlig, og næres den vokser de op som fantasifulde voksne.
Det har verden brug for!
Den skal være underholdende og bestå af mindre dele.
Børn har begrænset evne til fordybelse, også selvom de finder det helt vildt spændende.
Der skal ske noget nyt eller være en form for udvikling, som holder dem i gang.
Den skal udfordre dem i højere eller mindre grad.
Hvad enten der er tale om sværhedsgrad eller handlingens intensitet, nytter det ikke at servere sondemad for dem, for lige at vende tilbage til madmetaforen.
Det er helt fint med letfordøjelige varer, men alle ved at det ikke mætter på længere sigt.
Giv barnets hjerne, hjerte og verdensopfattelse lidt at ‘tygge på’.
Den skal give mening.
En dårlig historie for historiens skyld hjælper ikke nogen, og det bibringer i hvert fald ikke noget konstruktivt.
Ud over måske erfaringen, at ikke alt er lige godt, hvilket i sig selv er en god livslektion.
Den behøves bare ikke blive normen, for så mister man jo interessen.
Lav læring underholdende og lad underholdning være – underholdende.
Det er faktisk muligt at lære andre ting end tal, bogstaver og sprog.
Menneskelige værdier portrætteres i spillenes figurer, og handlinger har konsekvenser.
Livet er fuld af læring, og leg er kilden til – tadaaa.. Læring!
Og nogle gange vil man altså bare slappe af, nyde et god historie og have det sjovt, uden at skulle tænke over noget.
At der så kommer læring ind gennem bagdøren – det kan man vel ikke brokke sig over 🙂