Hej Karen,
Jeg har opdateret linket til Ultra Nyts video. Da den oprindelige artikel er 3 år gammel, er ting flyttet.
Spørgsmålet her er, hvad du gerne vil med deres interesse? Vil du deltage, er det vigtigste at du lytter og stiller spørgsmål. Evt. involvere forældrene, hvis det er klassen som udgangspunkt.
Børnene ser klip på sociale medier, som viser dele af Squid Game, og det er altid legene som er de mest fascinerende. Du kan overveje muligheden at lege de spil, som f.eks. Red Light/ Green Light, der blot er en anden version af trafiklys legen. Hvis man bevæger sig når der er rød, er man ‘død’ – ude.
Der er en speciel lydside til den, som kan høres her https://www.youtube.com/watch?v=vAzRFDI-0Zc, som giver den rette stemning.
En anden leg er en, hvor man skal danne små grupper og ‘overleve’. En slags stoledans med denne sang som baggrund https://www.youtube.com/watch?v=sCX8XEDMs5U. Der er flere runder. Sangen spilles, og så annonceres antallet gruppen skal have. De har så 30 sekunder til at finde antallet, og derefter finde hen til et ‘helle’. I serien er det lukkede rum, men hulahopringe eller andet kan nemt bruges. dette gøres over flere gange. Antallet af heller skal være mindre end den samlede gruppe af børn, så det f.eks. ikke er muligt for alle grupper med under 4 personer at finde et.

Så længe der ikke er børn som er bange, så tag det legende aspekt med. jeg høre fra flere, at det giver børnene en fornyet sans for at lege, hvilket må siges at være en rigtig god ting.
Mvh Eva

Andre sociale medier bruger også data jo

Hej Stine, og tak
I Roblox er der Squid Game tematiserede spil, hvor de gennemlever spillene fra serien. Der er også folk som vil bygge det i andre universer, som f.eks. Minecraft og endda Sims. Hos YouTuberne viser de havd der er interessant, og derfor er der klip fra serien, gengivelser af seriens indhold samt folk der spiller Squid Game i ovennævnte spil.
Mvh Eva

Hvordan mener du, at de vil møde det i Roblox, Minecraft eller hos YouTuberne?
Tak for dine altid fede indspark!

Dbh Stine

Hej Monica
Nu skal du huske, at du skriver til en praktiker. Jeg ved ikke hvad ’postfænomenomogiske tilgang’ eller ’ pere ignorant’ er, og er generelt ikke særlig stærk i videnskabs jargon. Af selv samme årsag allierer jeg mig med forskere og videnskabsfolk, som kan oversætte det til lægmands termer. Dog skal det siges, at jeg har fuld opbakning i min tilgang og indholdet i denne artikel fra bl.a. Mikala Hansbøl fra Metropol.
Begrebet ’digital tilflytter’ bruges, fordi det er en god metafor for, hvordan langt de fleste har tilgået den teknologiske udvikling. Jeg er udmærket klar over problematikken med begrebet ’digitalt indfødte’, og derfor bruger jeg det ikke. Læs mere om min holdning til begrebet her https://blog.kubo-robot.com/give-the-kids-the-gift-of-digital-literacy-990fb12a59ff.
Jeg er helt bevidst om, at der bag al design ligger hensigter og intentioner. At der er brugt timer, måneder og år på, at få det udviklet til det stadie, hvor det er nu. Denne tid er brugt af mennesker, som har skabt det, og det er også mennesker som tillægger det værdi og handler herefter.
Teknologien er og bliver en skal – et ’vessel’ – som vi putter ting i. Min store anke med den vej debatten pt. løber omkring mobiltelefonener er, at ingen har fokus på hvem, hvad og hvorfor. F.eks. ved skolelederen ikke hvorfor hun laver mobilforbud. Først bagefter skal de forsøge at finde de parametre, som skal vurdere om det er en succes eller ej.
Vi taler kun for og imod. Ingen nuanceringer. Ingen snak om kritisk tænkning, digital literacy og opdragelse. Der tages ansvar ved, at forbyde, og det er en problematisk tilgang. Mildest talt.
Jeg ved ikke, hvor meget vi kan nå at vende for vores unge og til dels de større børn, men jeg vil så absolut gøre mit bedste for, at muligheden er der. Bombastisk eller ej.

Hej Jakob
Tak for din kommentar.
For, at tage din første pointe op kan du som sådan finde svaret i sektionen under.
” At den kan tilføjes ‘personlighed’ og ‘handling’ gennem software og programmer, som tilpasser sig den menneskelige brugers behov og ønsker, gør den ikke levende. Det gør den ikke bevidst eller giver den evnen til forsætteligt, at skabe vaner og uvaner.”

” Det er mennesket, som bør være i fokus her, for det er os som er de eneste med ‘skyld’, fortsæt og evnen til handlinger. Enten som brugere eller som producenter.”
Mobiltelefonen er noget, som vi fylder op med menneskeskabte ting, og det er producenterne vi skal være kritiske overfor. Det er dem, som skaber indholdet og distribuerer det, som vi fylder teknologiskallen med.
Der mangler i høj grad kritisk sans og tænkning, når det kommer til vores konsumering af apps. Et emne, som jeg ikke tog op her, da det er enormt. Vi skal åbenlyst være kritiske og være bedre til, at fravælge. Med vi mener jeg selvfølgelig de voksne, som så skal videreføre det til børnene.
Første skridt mod en forbedret situation er, at vi engagerer os og sætter os ind i apps før vores børn installerer dem. Og så i det hele taget sørge for, at have holdninger og regler om notifikationer og lignende.
Det starter i hjemmene, og fortsætter i skoler og institutioner.
Modsat derhjemme, har hverken lærere eller pædagoger mulighed for individuelt at varetage børns indhold på mobiltelefonen. Det er absolut heller ikke deres opgave.
Til gengæld mener jeg, at de enkelte lærere og pædagoger skal vælge, hvordan de ønsker at inddrage mobiltelefonerne. Forældrene skal tages på råd, men i sidste ende er det de professionelle, som har primæransvaret i hverdagene.
Jeg har ikke svaret på, hvad man skal gøre, når forældre selv vælger at give deres børn dyr teknologi fra de er små. Oplysning er en af vejene, men det frie valg er jo en menneskeret i vores del af verden.
Faktum er, at det gør de, og det er det som vi må tage udgangspunkt i.
Netop derfor mener jeg, at det er en del af vores fælles dannelsesansvar, at lære børnene at bruge deres egen mobiltelefon til alles bedste. At vi i plenum bruger den forhåndenværende teknologi, så børnene får gode og produktive vaner med mobiltelefonen.
Hver gang vi vælger udelukkende at sidestille den med underholdning og legetøj, fastholder vi tendenserne.
Problematikken med Bring your own device er reel og stor. I min podcast med Uffe Lyngdal Sørensen – Alphabølgen – tager vi vinklen op (http://alphabolgen.dk/2017/08/31/bring-your-own-device-alphaboelgen-episode-3-31-8-17/).
Der ER ingen nemme løsninger her, og jeg kan sagtens forstå hvorfor forbuddet virker så tillokkende. Hav ’mobilhoteller’ i klasserne, lad dem ligge i de fleste situationer men husk at inddrage dem også. Det er bare vigtigt, at vi tager stilling her, og ikke går i forbuds ’mode’. Det er ikke gunstigt og udviklende.