Kort præsentation af layout og brug

start_screen_menu
Skærmopsætningen er ikke til at tage fejl af. Jeg vil starte med at vise hvordan menuen ser ud ved opstart og så fortsætte til proces menuen.
For at se store billeder, klik på det enkelte billede.

Start-knappen: Starter animationsprocessen.
Photos: Viser hvor mange billeder er der i animationen.
i: Information om produktet og indstillinger.
Take picture: Her trykkes for at tage billeder. Bemærk at teksten er mørkegrå. Det er fordi denne knap først bliver aktiv når Start er trykket.

Når der så er trykket Start , sættes processen i gang og der sker en mindre ændring.

process_screen_menu Startknappen er nu ændret til Finish . Ved at trykke på den stoppes optagelsesprocessen og din stopmotion animationsfilm eksporteres automatisk til dit Fotos bibliotek .
Photos: Se hvor mange billeder der er taget.
Take Pictures er nu aktiv, og for hvert billede der skal være i animationen trykkes på knappen.

VIGTIGT!

Det er vigtigt at give Stop Animator adgang til din Fotos mappe når den beder om det. Ellers gemmer den det ikke!
Skulle du komme til at trykke Annuller, kan du selv give app’en rettigheder under Indstillinger > Anonymitet > Fotos .

Skulle du glemme at trykke Finish og er endt ude af programmet – med vilje eller ved et uheld – gemmer den automatisk det du har lavet. Du kan ikke fortsætte på din film, men så er det jo heldigt at der findes programmer til filmredigering.

Ved brug vil du ret hurtigt opdage, at selv mange 100 billeder bliver som film afspillet på under et minut. Grunden til dette er desværre at du ikke selv kan styre hvor mange billeder den afspiller i sekundet. I hvert fald ikke i den gratis version.

en_USEnglish