Præmisserne er som følger:

Et forløb, hvor jeg som udgangspunkt lader programmeringen være udenfor kunstdelen men, hvor jeg vil bakke op om digitale skabelsesprocesser, samt tilgodeser børnenes naturlige evne til at forelske sig i robotterne.
Det bliver kunst, design og sociale kompetencer i første omgang.

1. del

Til at begynde med byggede jeg en standard EV3 grundmodel.

Den blev udstyret med en løfte arm, en ultrasonisk sensor samt et gyroskop.

Ud fra den form, gik jeg i gang med tommestokken, og målte længde, bredde, og dybde, samt højde.

Målene reflekterede ikke hele robottens størrelse, men dens ‘skal’.

Jeg valgte at fokusere på de områder af robotten, som ikke er bevægelige, og som syntes nemmest at ‘indkapsle’

[su_custom_gallery source=”media: 4778,4779,4780,4781,4782,4777″ limit=”100″ link=”lightbox” target=”blank” title=”never”]

2. del

Med disse målinger gik jeg så i gang med at skabe en kubisk form, som havde de samme mål.
Til det brugte jeg Tinkercad, et gratis program fra Autocad, som kan bruges på alle platforme.

Det fede ved Tinkercad er, at programmet gør det forholdsvist enkelt at arbejde med korrekte mål. Et essentielt feature, når man skal skabe et design, som også virker i den fysiske verden.

Samtidig kan det eksporteres til filformater, som 3D printere kan forstå.

Jeg gennemgår Tinkercad dybere i et senere forløb.

3. del

Nu kunne selve 3D forløbet være over, for med sådan en grundform kan der nemt arbejdes videre i det fysiske rum.

Print formen, eller skab den i træ/ ler, pap efter det blueprint man har lavet i Tinkercad.

Med denne grundform er det kun op til fantasien at skabe EV3’erens nye udseende.
Så længe bunden holdes fri, der er adgang til knapper og skærm, og der laves hul til ‘øjnene’ (den ultrasoniske sensor), kan alt skabes.

Man behøver ikke engang robotten selv i første omgang. Det er bare med at gå i gang med papmaché, ler, LEGO klodser eller hvad man ønsker.

Lige til og enkelt.

Men, jeg ville lave en skal i 3D.

4. del

Med udgangspunkt i denne kubiske form, begyndte jeg at tænke i formgivning.
Idéen er jo, at kunne skabe en ‘skal’ som kan taget af og sættes på efter godt befindende.

Samtidig skal det ikke obstruere for funktionaliteterne, såsom knapper og skærm samt den ultrasoniske sensors stråler.
Med det i mente gik jeg i gang med designet.

Min første tanke var en skildpadde.

Ud over det komiske i at lave en hurtig robot om til en skildpadde, var det også den genkendelige form, samt skjoldet som appellerede.
Det gik jeg dog bort fra under selve design processen, da jeg ikke kunne få skabt det ansigt jeg ville.
Det er ikke nemt at være pernitten!

I stedet blev det til en gris.

Følg med i næste afsnit for at læse om hvilke overvejelser jeg gjorde, samt hvordan jeg opnåede det ønskede resultat.

Andre artikler om Mindstorms og robotter

• Et kreativt forløb i LEGO Mindstorms EV3 del 1

• Mindstorms EV3 – forskel på EDU og normal

• LEGO Mindstorms EV3 robotter i 2A

• LEGO Mindstorms EV3 Edu – første forsøg med brik programmering

• LEGO Mindstorms EV3 Edu pakken – set med kritiske (og trætte) øjne

• LEGO Mindstorms EV3 slippes fri

• Årets skift

Dengang var jeg bare ikke i stand til at finde tiden til det, men jeg har fulgt med på sidelinien i det år, der nu er gået. 

Derfor var det med stor glæde og lyst, at jeg i onsdags trådte ind som frivillig lærer for første gang. 

Jeg havde den fornøjelse, at arbejde sammen med en anden frivillig, hvor vi sammen lærte børnene at arbejde i blender. Han har arbejdet sammen med dem længe, og det var en fornøjelse at se, hvordan han arbejdede. 

Hvor hans tilgang er mere teknisk præget, er min baseret på modellering og scene opsætning, så derfor udgjorde vi et rigtig godt team. Jeg ser frem til at arbejde mere sammen med ham og børnene.

Derudover mødte jeg også nogle rigtig sjove børn, der var igang med at arbejde med MineCraft. 

Jeg har selv spiller MineCraft længe, men jeg har aldrig arbejdet med den del, der handler om programmering. Det er en del jeg gerne vil i gang med, så derfor gjorde jeg det jeg fandt bedst: så hvad børnene gjorde, og spurgte dem til råds. Det var en stor oplevelse at se, hvordan de er små unger på omkring 10-12 år sad, og legede med kode som det mest naturlige.

Jeg stod bag ved en dreng, som var i gang med MineCraft.

Med lynhurtige fingre åbnede han en command promt og indtastede koder.

Derefter trykkede han på Enter, og noget nyt var muligt i spillet.

“Nå, så du hacker den simpelthen”, sagde jeg til drengen. Han så undrende på mig. “Nej, jeg taster bare den her kode”, hvorefter han viste mig den meget lange og meget besværlig kode. Drengen var ikke klar over, at det han gjorde faktisk betegnes som et hack. 

Eller, det gjorde det i hvert fald dengang jeg startede med at arbejde med kode. Nu om dage heddet det vel at mod’e, når man laver den slags kodeændringer. Men ikke desto mindre forstod drengen, at hvis han skrev nogle andre koder ville tingene ændrer sig. De her børn lærer så meget uden at de faktisk at klar over, at det læring. Lige i min ånd!

Mit arbejde som kodepirat er en perfekt mulighed for, at formidle til nogle skønne unger, som virkelig vil det!

Tirsdag og onsdag i næste uge slutter jeg mig til mine ‘kollegaer’ på Læringsfestivalen i Bella Centret, hvor vi viser hvad vi udsætter børn for.

Jeg medbringer min ‘hund’, en Mindstorms EV3 robot, og der kommer andre til samlingen

Jeg glæder mig allerede til næste gang der skal nørdes med ungerne!