Hvert minut uploades over 500 timers video alene på mediet YouTube.

Mængden af materiale, stort som småt, er enorme og gør det umuligt for nogen nogensinde at se det hele. Der er noget for enhver, og der er meget af det. Kan den menneskelige hjerne – og nu også AI – udtænkte det, kan det findes online.

Det er den verden vores børn og unge hver dag færdes i, uden voksne kan følge med. Med mobilen i hånden har børn og unge adgang til tusinde digitale børneværelser, skolegårde og baggårde. Rum, hvor de voksne aldrig kan komme ind, men hvor deres indflydelse kan gøre sig gældende på trods. Det evige spørgsmål er altid hvordan.

Behovet for at belyse hvad vores børn og unge udsættes for, er presserende.

Adgangen til denne del af børne og ungdomslivet opnås på en enkelt måde: gennem det enkelte barn. Det er også her det bliver svært, for mange børn og unge vil aldrig fortælle deres forældre om det de ser eller oplever. Frygten for at miste adgangen til deres fællesskaber, trumfer behovet for voksen vejledning. Det er underforstået i mange unges sind, at ‘de voksne bare ikke forstår deres liv’, hvilket desværre ofte er sandt. Generationskløften mellem barn og voksen ses tydeligt i den måde vores yngste generationer vokser op på. Hvor vi voksne kommer fra en tænd/sluk kultur, lever generations Z og Alpha et kontinuerligt digitalt og analogt liv. Uagtet, om vi ønsker det eller ej.

Så snart internetforbindelsen er etableret, starter kløften. Det samme gør både virkelig gode og ufatteligt dårlige oplevelser.

I DRs nye programserie ‘Alene hjemme bag skærmen’ vises konsekvenserne af denne kløft tydeligt. 50 børn og unge deler deres oplevelser med alt fra vold og død, til sex og forsøg på afpresning. Jeg forventer at mange voksne vil være lige så chokerede, som forældrene til de deltagende børn. Desværre er det ikke første gang, og langt fra sidste, at mange for første gang får et indblik i de tusinde digitale rum. I mit arbejde med netop skellet mellem generationer, har jeg i de forgangne årtier rådgivet og oplyst både forældre, pædagogisk personale samt organisationer.

Behovet for at belyse hvad vores børn og unge udsættes for er presserende. Børn og unge flokkes til sociale platforme, hvor de ofte ikke er gamle nok til at være. Med stiltiende eller faktuel accept fra forældre, der ofte ikke har viden, mulighed eller overblik til at vide hvad deres børn er kastet ud i.

Der er meget vi kan gøre, og der er meget vi skal gøre

Internettet blev engang kaldt World Wide Web – det verdensomspændende net – og man må sige at det ikke er blevet mindre globalt med årene. Vores yngste generationer er oftest de første der kommer på de nye platforme. Det er dem der tilpasser sig, og som platformene former sig efter at få og beholde. Vores børn og unge formidler dagligt videoer, billeder og memes til hinanden, og tester grænser og finder interesser online. Snakker med nye og gamle venner, og følger med i det ungdomsliv der findes i 2024. Men de traumatiseres, opsøges, mobbes og udnyttes også. Med et verdensomspændende net – motorveje med ufattelig hastighed – samt en teknologisk virkelighed der nu inkluderer kunstig intelligens som næsten ikke kan skelnes fra virkeligheden, er behovet for viden og muligheder større end nogensinde.

Sammen med Projekt M vil jeg i løbet af 2024 kunne tilbyde endnu et lag af viden i forbindelse med en podcastserie. Den går under projektnavnet Stop digital mobning. Selvom mobning aldrig er ren digital eller analogt mere, sætter titlen netop fokus på de – for voksne – usynlige rum som mange overgreb og megen mistrivsel opstår i. Der er meget vi kan gøre, og der er meget vi skal gøre. Som med DRs nye serie, vil de unge være dem i fokus, for det er deres fortællinger vi skal og må lytte til. Også selvom det indgyder voksne med frygt og afmagt. Læs mere om projektet på projektm.dk

Links i denne artikel

Jeg får løbende henvendelser fra, hovedsageligt, piger som oplever forsøg på at presse dem til nøgenbilleder. Mange har et indre billede af typen der foretager denne slags afpresning, hvilket ofte ikke passer til realiteterne. En afpresser er tit jævnaldrende og ikke en meget ældre person. Der er heller ikke en bestemt type, men det er oftest en dreng eller ung mand. Pigerne er ikke de eneste ofre, da et stigende antal sager om mænd der udgiver sig for at være piger, er stigende.

Mange af forbrydelserne starter på Snapchat eller Instagram, hvor det kommende offer tilføjer gerningsmanden. De kender ofte ikke hinanden, og der er en tendens til bare at tilføje tilfældige som ansøger. Af samme grund er det vigtigt at der ofte snakkes med barnet/den unge om ikke at lukke fremmede ind. Præcis som ind af hoveddøren og ind på værelset.

Jeg har lavet en mini serie af 4 TikTok videoer, som beskriver hvordan en gerningsmand ofte opfører sig op til forbrydelsen. Se serien her, eller på YouTube.

Digitalt nærvær og pædagogik — i øjenhøjde

En kedelig oktober eftermiddag på et hotel i 2019 blev springet, der førte mig fra teori til praksis. Siden da er tiden gået stærkt, og TikTok er blevet et af mine vigtigste arbejdsredskaber, såvel som legeplads.

Although my birth certificate is dated 1979, there is room and justification for someone like me on TikTok. Hundreds of inquiries from children and young people has shown that. As an authentic and open adult who participates out of desire and passion, rather than necessity, I tapped into a part of the lives of child and youth that few adults are allowed to participate in.

Alt for mange unge mennesker er alene på de sociale medier, og alt for mange af dem vil ikke gå til deres primære voksne når ting sker. Det er der hvor jeg, med oplysning og vejledning via digital kommunikation, træder ind. Der mangler voksne på de sociale medier, og via TikTok er jeg endt som bindeleddet mellem det digitale liv, og de unge brugeres primære voksne.

Follow TikTok @evafog and Instagram @hilseneva.