Præmisserne er som følger:

Et forløb, hvor jeg som udgangspunkt lader programmeringen være udenfor kunstdelen men, hvor jeg vil bakke op om digitale skabelsesprocesser, samt tilgodeser børnenes naturlige evne til at forelske sig i robotterne.
Det bliver kunst, design og sociale kompetencer i første omgang.

1. del

Til at begynde med byggede jeg en standard EV3 grundmodel.

Den blev udstyret med en løfte arm, en ultrasonisk sensor samt et gyroskop.

Ud fra den form, gik jeg i gang med tommestokken, og målte længde, bredde, og dybde, samt højde.

Målene reflekterede ikke hele robottens størrelse, men dens ‘skal’.

Jeg valgte at fokusere på de områder af robotten, som ikke er bevægelige, og som syntes nemmest at ‘indkapsle’

[su_custom_gallery source=”media: 4778,4779,4780,4781,4782,4777″ limit=”100″ link=”lightbox” target=”blank” title=”never”]

2. del

Med disse målinger gik jeg så i gang med at skabe en kubisk form, som havde de samme mål.
Til det brugte jeg Tinkercad, et gratis program fra Autocad, som kan bruges på alle platforme.

Det fede ved Tinkercad er, at programmet gør det forholdsvist enkelt at arbejde med korrekte mål. Et essentielt feature, når man skal skabe et design, som også virker i den fysiske verden.

Samtidig kan det eksporteres til filformater, som 3D printere kan forstå.

Jeg gennemgår Tinkercad dybere i et senere forløb.

3. del

Nu kunne selve 3D forløbet være over, for med sådan en grundform kan der nemt arbejdes videre i det fysiske rum.

Print formen, eller skab den i træ/ ler, pap efter det blueprint man har lavet i Tinkercad.

Med denne grundform er det kun op til fantasien at skabe EV3’erens nye udseende.
Så længe bunden holdes fri, der er adgang til knapper og skærm, og der laves hul til ‘øjnene’ (den ultrasoniske sensor), kan alt skabes.

Man behøver ikke engang robotten selv i første omgang. Det er bare med at gå i gang med papmaché, ler, LEGO klodser eller hvad man ønsker.

Lige til og enkelt.

Men, jeg ville lave en skal i 3D.

4. del

Med udgangspunkt i denne kubiske form, begyndte jeg at tænke i formgivning.
Idéen er jo, at kunne skabe en ‘skal’ som kan taget af og sættes på efter godt befindende.

Samtidig skal det ikke obstruere for funktionaliteterne, såsom knapper og skærm samt den ultrasoniske sensors stråler.
Med det i mente gik jeg i gang med designet.

Min første tanke var en skildpadde.

Ud over det komiske i at lave en hurtig robot om til en skildpadde, var det også den genkendelige form, samt skjoldet som appellerede.
Det gik jeg dog bort fra under selve design processen, da jeg ikke kunne få skabt det ansigt jeg ville.
Det er ikke nemt at være pernitten!

I stedet blev det til en gris.

Følg med i næste afsnit for at læse om hvilke overvejelser jeg gjorde, samt hvordan jeg opnåede det ønskede resultat.

Andre artikler om Mindstorms og robotter

• Et kreativt forløb i LEGO Mindstorms EV3 del 1

• Mindstorms EV3 – forskel på EDU og normal

• LEGO Mindstorms EV3 robotter i 2A

• LEGO Mindstorms EV3 Edu – første forsøg med brik programmering

• LEGO Mindstorms EV3 Edu pakken – set med kritiske (og trætte) øjne

• LEGO Mindstorms EV3 slippes fri

• Årets skift

Anledningen var første del af et LEGO Mindstorms EV3 superbruger kursus. En slags kulmination af det arbejde jeg tidl. har deltaget i, for at fremme brugen af robotterne i kommunen. Kurset, som foregik hos MV-Nordic i Odense, tillod mig at dele ud af mine praktiske erfaringer, samtidig med at mine tidl. kollegaer blev bekendt med brugen af robotterne.

Før vi var ankommet, havde en af dem allerde spurgt om jeg var der som en slags hjælpelærer. Det blev i hvert fald min funktion Da dagen var overstået, blev vi præsenteret med en lille opgave til 2. og sidste del i næste uge: Skab et forløb/ eller en idé til et forløb som kan afvikles på 1 dobbeltlektion.

Det er jo det jeg gør, så min hjerne gik øjeblikkelig i selvsving. Første beslutning blev, at jeg ignorerer det med 1 dobbeltlektion. Ikke, for at være anderledes, men fordi jeg ret hurtigt blev klar over at det ikke er nok.

Hvorfor? Fordi jeg vil lave et kunstprojekt med robotten i centrum. Næste skridt er så hvordan. En af deltagerne er billedkunstlærer, og hun ville rigtig gerne bruge robotten i Håndværk og Design.

Det medførte en debat mellem hun og jeg, samt en 3. om, hvorvidt det er muligt at lave sådan et forløb. Et forløb, hvor man ikke bare bruger robotten for at bruge den. Et forløb, hvor man ikke bare kan bruge noget andet nemmere.

Et forløb, som giver mening i sig selv. Og det er faktisk ikke nemt. Det gængse svar på robotten i kunst er, at man tilføjer blyanter, tuscher eller pensler til den, og så tegner. Faktisk er det ret svært at komme på andet, hvor robottens funktionaliteter er i spil. Programmering er en kunst, men i undervisningsøjemed er det ikke tilpasset kunsthåndværk eller design.

Mine tanker blev hurtigt ledt hen på installationskunst, med robotten som aktør, men målet med undervisningsforløbet skal være, at det er forholdvist tilgængeligt for alle. Så den tanke lagde jeg i skuffen.

Til sidst gik det op for mig at robotten i sig selv kan være en platform, og senere et redskab. Så efter en del brainstorming, er jeg nu gået i gang med et tværfagligt forløb. Et forløb, hvor jeg som udgangspunkt lader programmeringen være udenfor kunstdelen men, hvor jeg vil bakke op om digitale skabelsesprocesser, samt tilgodeser børnenes naturlige evne til at forelske sig i robotterne. Det bliver kunst, design og sociale kompetencer i første omgang. Til det vil jeg bruge 3D. Nysgerrig? Så følg med i næste afsnit, hvor processen tager form.

Andre artikler om Mindstorms og robotter

• Mindstorms EV3 – forskel på EDU og normal

• LEGO Mindstorms EV3 robotter i 2A

• LEGO Mindstorms EV3 Edu – første forsøg med brik programmering

• LEGO Mindstorms EV3 Edu pakken – set med kritiske (og trætte) øjne

• LEGO Mindstorms EV3 slippes fri

• Årets skift

Der findes snart ikke en ting, som ikke har mindst en fancy betegnelse, og ofte er den så dominerende, at de som underviser og udøver digital læring, er ved at blive søsyge af bar anstrengelse af at hoppe på bølgen.

Jeg stod på Læringsfestivalen og havde en samtale med to Coding Pirates kollegaer fra Aarhus, og emnet kom hurtigt ind på hvad man kalder ting, og til hvem.

Det er faktisk blevet sådan, at forskellige faggrupper har deres egne buzzwords for mere eller mindre det samme.
Ikke for noget – men det gør det dælme ikke nemmere!

I sidste ende står vi, og kan ikke se læringen for bar buzz word mure, og det gider jeg altså ikke.
Helt ærligt sagt.

I mandags holdt jeg et key note oplæg hos Microsoft vedr. 21st. Century Learning og Maker kulturen.
Her nævnte jeg også denne mur af buzzwords, fordi den står i vejen for det, den burde fremme.
Bagefter fortalte en af deltagerne, at han var blevet rigtig glad for at jeg bragte det op.
Det gik også ham på, og jeg har mødt mange andre, som også er ved at få grå hår af dem.

Ja, der skal betegnelser og benævnelser på ting, så vi får et fælles sprog, og dermed fremmer både didaktiske og praktiske mål.
Men…………..

Vi er ikke altid enige om, hvad de betyder. Med vi mener jeg os, som til dagligt udvikler den digitale læring, og forsøger at formidle den videre til de reelle brugere i skoler og institutioner.
Det lykkedes bare ikke altid, og så står lærer Peter samt pædagog Keld ofte og forstår ikke, hvad det er der bliver sagt.

De når muren, opgiver at klatre over den, og så stagnere de i skyggen af mastodonten.

Der skal ikke tales akademisk til praktikere, og med mindre nogen har tænkt sig at udvikle en ordbog i den nærmere fremtid, så skal vi altså slappe af med alle de ord.

Vi har et problem i de danske skoler og institutioner, hvor der smides penge ‘en masse’ efter digitale læringsmidler og gadgets, men undervisningen i, og introduktionen til dem, svigter.
Det gamle ordsprog med ‘Pennen er stærkere end sværdet’ gælder også her.

Vi skal og må ikke overskygge læringen med mure af endeløse buzzwords!

Så tænk dig om, næste gang du bruger ord som digital dannelse, medielæring, flipped classrooms og lignende.
Er det læringen du bidrager til, eller er det buzzword muren?

Link til andre artikler om emnet:

http://paedagonok.evafog.dk/?p=3862

Jeg var for nyligt i selskab med to af digital lærings andre højtråbere, Christian Mogensen fra Center for Digital Pædagogik og Asbjørn Skovsende, for at snakke om netop dette emne.

Det tog meget kort tid, før vi havde lagt ordet ‘læringsspil’ i den virtuelle skraldespand, og erstattet det med det, som rent faktisk virker: spil med læring. Gerne skjult læring.

Hvorfor er det så, så vigtigt at skifte ordet ud?
Fordi – ud over at være misvisende og ikke særlig attraktivt – så er der enorm forskel på at lære noget som sidegevinst og at sidde ned for at lære.

Ikke mindst psykologisk, men også rent grafisk.

Der er mange spil som sælger sig på læringen, men helt ærligt.
Hvis du var barn, og fik valget mellem at spille et ‘spil-spil’ og et læringsspil, ville valget ikke være svært.
Det er ganske enkelt – undskyld mit sprog – røv kedeligt at lære når man presses til det.
Også, selvom det er pakket ind i en spilramme, som forsøger at gøre det tiltrækkende.

Bevares, det lykkedes engang imellem, men det er desværre ikke hver gang.

Det er ikke fordi jeg mener, at alle spil med læring skal være sammenlignelige med gængse underholdningsspil.
Ligesom skolebøger er og bliver skolebøger, må dele af læringen være meget klart udformet, og let at tilgå uden dikkedarer.

Men kan vi ikke nok tænke os om en 5-6 gange, før vi (udviklerne) skaber den slags spil?

Jeg ved godt, at de skal sælges til undervisernes ledere og dem med akademisk forståelse, men er det ikke i sidste ende børnene vi skal have fokus på?

Læring er bedst, når det er inspirerende, sjovt, udfordrende og godt sammensat.
Leg og læring hænger sammen, og nogle gange skal læringen sniges ind af bagdøren for at have den rette effekt.

Sådan skal vores spil med læring også være.

Så i skraldespanden med ‘læringsspil’ og frem med spil med læring.

Børnene fattede at det var absurd at det var den måde jeg kunne få kontakt med dem, men når alle almindelige midler ikke syntes at virke må man være kreativ.

Jeg kravlede først ned da beskeden var hørt og forstået.