Da vi lagde an til dagens værksted havde jeg fået ind i mit hoved at børnene skulle lave stop motion på green screen med dem selv.
Desværre var ideen lidt svær at sælge, og jeg havde ikke vist dem hvordan først.
Faktisk nåede jeg det ikke, før det grønne stykke stof måtte bruges et andet sted.

Så min ide gik lidt i vasken. Og dog…
Vi havde et langt og smalt stykke grønt stof. Det fik jeg pludselig umådelig meget lyst til at bruge, så jeg spurgte en af drengene om han ville miste hovedet.
Det var han helt med på!

Jeg viklede det rundt om hovedet på ham, stillede ham foran en dør og tog billede. Først med ham og grønt klæde. Dernæst af døren.
Til sidst af hans hoved.

Tanken havde været at bruge video, men det var svært at gøre ordenligt, så det gik jeg bort fra. Denne gang.

Ideen var lidt at bruge Green Screen by DoInk men den vil altså ikke lave stilbilleder.
I stedet blev det ArtRage som kom til undsætning.
Import af billeder, lag på lag, sletning af det ubrugelige og tegning af blod.
Voila – et stks halshugget dreng.

Det kan være svært at tro, men et lille stykke grønt kan gøre hele forskellen.

Teknikken har været brugt til film og tv i årevis, og med fremkomsten af 3D er den blevet endnu mere udbredt.

Da skaberne af DoInk animations app’en udviklede GreenScreen by DoInk var det en perfekt mulighed for at videreudvikle vores værksted.

Succesen var til at mærke

Efter et kursus havde min kollega Martin introduceret iStopMotion, og det blev basen for børnenes film.

Jeg var stærkt præget af mit besøg hos The Animation Workshop, hvor jeg havde set et helt greenscreen rum.

I manglen på plads gik jeg i tegneværkstedets gemmer og fandt 5 stykker grønt pap.

Efter at have ryddet tegnebordet, hevet rundt på endnu et bord og fundet papkasser samt en pakke lærertyggegummi (den tekniske betegnelse er klæbemasse) var ‘studiet’ klar.

Som det legebarn jeg nu er, gik jeg straks i gang med at teste det.

En ting er, hvad jeg har i mit hoved men noget andet er, hvad jeg giver videre til børnene.

Processen var forholdsvis simpel.

Først lavede jeg en stopmotion film med 2 elefanter.

Jeg valgte at lave en hurtig animation i DoInk og kort tid var produktet klar.

På igen måde revolutionerende, men et eksempel som børnene kunne forstå.

Så kom børnene og så gik det ellers stærkt!

Drejebog

Bordet blev indtaget med det samme, og med plastik dyr, LEGO og hvad der ellers var tilgængeligt, blev der skabt film i flæng.

Men.. først skulle børnene sætte sig ned og lave en drejebog.

Beslutningen om dette var ikke svær at tage efter, at have set børn kaste sig hovedkulds ud i stop motion film som absolut ingen mening gav.

Nu skulle de tænke sig om og vide hvad der skulle ske.

Pludselig blev selv de ret så impulsive drenge dybere og bedre til at vise hvad de tænkte.

Mange af filmene var stadig vanvittige men de var gennemtænkte

Der var ganske enkelt ikke plads nok ved de grønne skærme, så flere begyndte at lave deres egne små film uden rundt omkring. Opfindsomhed længe leve!

Først kom drengene men så kom pigerne.

Drenge versus piger

Hvor drenge ofte er vilde, rodede og mere ustrukturerede så er piger ofte velovervejede, gennemførte og eftertænksomme.

En dag trådte en flok store piger ind og tog værkstedet med storm. En rolig en af slagsen.

Der blev forberedt, gennemtænkt, diskuteret og på alle måder vurderet hvordan forløbet skulle være.

På ganske kort tid kom der flere fantastiske film frem.

Ikke nok med at hver eneste billede var gennemtænkt. Efterfølgende blev der indtalt lyd, så det var en ‘rigtig’ film.

Jeg blev så imponeret, at jeg greb chancen og spurgte to af filmskaberne, Lilli og Alva, om jeg måtte lave et interview med dem om stop motion.

De sagde straks ja, og efter tilladelse fra deres forældre satte jeg mig ned med dem for at få en snak om det. Det interview kan ses her.

Grønt med grønt – uanset hvad!

Det der med pap har sine fordele og ulemper. Faktisk flest ulemper, så en tirsdag fik jeg nok, lånte SFO’ens Panduro kort og indkøbte grønt stof.

MEGET grønt stof.

Med nåle, elefanttyggegummi (stadig klæbemasse) og en saks blev den mere ensartede green screen til.

Der var også nok til at beklæde sofaen, og derved skabe mere plads til udfoldelse.

Nye materialer sætter nye idéer i gang.

To af ‘mine’ stamkunder førte an.

Lukas og et par af hans venner gik pludselig i gang med traditionel papir stopmotion, blandet med en bamse, uden nogen som helst indblanding fra mig.

Alva, den ene af ‘stjernerne’ fra interviewet, slog sig sammen med en anden pige.

Jeg kom med en kommentar om, at en dag måtte jeg lave en handske til dem, så de kunne flytte på tingene uden at blive set. Alva kiggede bare på mig, på stoffet i sofaen og spurgte hvorfor vi ikke brugte det?

Kloge unger er de sande lærere. I gang med saks og nål, og så havde jeg lavet en lang handske/ pose.

Inden længe var handsken ikke nok, og Alva var nærmest iklædt grønt stof.

For at opnå det bedste resultat skulle de huske ikke at lave for mange skygger, for det var ikke så nemt at fjerne bagefter.

De måtte også også sande, at grønt tag ikke er passende til en green screen film.

Stop motion og green screen er ganske simpelt at bruge og gå i gang med.

Vi bruger iStopMotion og GreenScreen by DoInk.

Der findes mange forskellige slags apps, men disse har været dem vi fandt bedst at bruge.

Blot husk at belyse det grønne nok, for ellers er det svært at separerer fra filmens handling.

God fornøjelse!

Kunstnerne, Villy og Lukas, samt vennen Kalle og deres forældre har givet mig lov til at dele deres dejlige arbejde med jer.

Så nyd de 3 2. klasses drenges værker.

Verdens undergang af Villy, med hjælp fra Kalle

Ormehullet af Lukas