<\/p>\n
Jeg har flere gange oplevet mennesker, som bliver utrygge, n\u00e5r jeg fort\u00e6ller dem at b\u00f8rn kan gennemskue dem helt instinktivt. Det virker gr\u00e6nseoverskridende, og nogle gange decideret provokerende.<\/p>\n
Da jeg f\u00f8rste gang m\u00f8dte denne skepsis, blev jeg \u00e6rlig talt overrasket.
\nDet var aldrig faldet mig ind at det, at tillade sig at fejle kunne blive set som provokerende og gr\u00e6nseoverskridende.<\/p>\n
Jeg blev s\u00e5 fascineret af det, at jeg begyndte at sp\u00f8rge andre folk omkring mig, specielt i l\u00e6ringsmilj\u00f8et.<\/p>\n
Den forklaring jeg oftest fik blandt undervisere var, at de er vant til at arbejde inden for meget fastlagte rammer, og derfor er tanken om at fejle ikke en mulighed.
\nSom underviser kender man det materiale man underviser i gennemg\u00e5ende, og forberedelser og \u2019fejlen\u2019 foreg\u00e5r uden for klassev\u00e6relset.
\nIkke sammen med b\u00f8rnene.<\/p>\n
Blandt for\u00e6ldre var frygten for stigmatisering som \u2019d\u00e5rlig for\u00e6ldre\u2019, konsekvensen ved manglende kontrol, samt muligheden for at skade b\u00f8rnene ved ikke at v\u00e6re perfekt, dominerende.<\/p>\n
M\u00e5ske er jeg naiv, men min f\u00f8rste tanke var \u2013 \u201djamen, hvordan udvikler man sig s\u00e5?\u201d
\nI min erfaring kan jeg planl\u00e6gge og tilrettel\u00e6gge alt det jeg vil, men f\u00f8rst n\u00e5r de vigtigste akt\u00f8rer \u2013 b\u00f8rnene \u2013 kommer i spil, ved jeg, om jeg har ramt hovedet p\u00e5 s\u00f8mmet eller, om jeg skal pr\u00f8ve noget andet.<\/p>\n
Sammen med b\u00f8rn har jeg altid en plan A, B og ofte C, for de er utilregnelige p\u00e5 den m\u00e5de, som l\u00e6rende, levende og udforskende v\u00e6sner b\u00f8r v\u00e6re.
\nVi kan kun hvile p\u00e5 vores erfaring til en vis gr\u00e6nse, hvis vi \u00f8nsker at videreudvikle os selv OG vores b\u00f8rn.
\nOg b\u00f8rnene er og bliver de bedste mentorer i verden.
\nB\u00f8rnenes evner skal respekteres, og de m\u00e5 hjertens gerne v\u00e6re bedre end dig.
\nBare det er dig, som holder snoren og s\u00e6tter rammerne. Netop heri ligger forskellen p\u00e5 kaos og l\u00e6ring.<\/p>\n
De l\u00e6rer af os, n\u00e5r vi ikke er perfekte. De l\u00e6rer ikke, at v\u00e6re tro mod sig selv, n\u00e5r vi foregiver at v\u00e6re det.
\nDe ser vores fors\u00f8g, vores l\u00f8sninger, vores fejlslagne projekter, vores evne til at overkomme forhindringer og udfordringer \u2013 og l\u00e6rer af det!<\/p>\n
Det er ikke planen, at du skal v\u00e6re den bedste i verden, og vide det hele p\u00e5 en gang. Det er der ikke nogen der kan.
\nHvis du bev\u00e6ger dig ud i noget du ikke ved \u2013 s\u00e5 st\u00e5 ved det!
\nOh ja \u2013 du vil \u2019fejle\u2019, men det er ikke et nederlag.
\nHvor mange gange har et barn ikke spurgt om 100 ting i tr\u00e6k, uden nogensinde at have lyst til at stoppe?
\nDet er ofte barnets fors\u00f8g p\u00e5 at se, hvor langt de kan g\u00e5 og sj\u00e6ldent et fors\u00f8g p\u00e5 at teste, hvor meget du ved. I hvert fald ikke efter det 10. sp\u00f8rgsm\u00e5l J<\/p>\n
B\u00f8rn er videbeg\u00e6rlige men ikke blot efter fakta. De er videbeg\u00e6rlige efter, hvem du er og hvad du vil svare, g\u00f8re og, hvordan du vil reagere.
\nHver \u2019ommer\u2019 er lige s\u00e5 essentiel som succeser, og din mangel p\u00e5 viden samt evnen til enten at finde den eller afvise den, l\u00e6rer b\u00f8rnene metoder til senere i livet.<\/p>\n
Vi lever i en verden, hvor det perfekte ofte er idealet, men det er da ikke det, vi skal \u00f8nske at vores b\u00f8rn str\u00e6ber efter!
\nS\u00f8ges det perfekte, g\u00e5r man et liv med st\u00e6rk modvind og f\u00e5 succeser i m\u00f8de.
\nFor det perfekte findes ikke. Uanset hvad TV, film, blade og reklamer ofte p\u00e5st\u00e5r.<\/p>\n
Jeg er ikke perfekt, og jeg t\u00f8r godt p\u00e5st\u00e5, at ingen af jer er det J Skulle jeg tage fejl, s\u00e5 kom lige og snak med mig, for det vil v\u00e6re en sand forn\u00f8jelse at m\u00f8de dig!<\/p>\n
Men tilbage til det, at v\u00e6re b\u00f8rnenes l\u00e6rermestre ved, at v\u00e6re tro mod sig selv og turde fejle.
\nOrdene \u201dDet ved jeg ikke, men det vil jeg pr\u00f8ve at finde ud af\u201d skal v\u00e6re naturlige dele af opdragelsen!<\/p>\n
Vi kan simpelthen ikke vide alt, og det tempo, som tingene udvikler sig i g\u00f8r, at vi ofte ikke kendte sp\u00f8rgsm\u00e5lene f\u00f8r de blev stillet.
\nDet er bare en pr\u00e6mis vi m\u00e5 leve med, for m\u00e6ngden af viden overstiger antallet af v\u00e5gne timer i et normalt menneskes liv.<\/p>\n
Ved, at tage ansvar for egne og b\u00f8rnenes succeser \u2013 eller mangel p\u00e5 samme \u2013 tager du b\u00e5de dig selv og dem seri\u00f8st.
\nSom en sidegevinst bliver I klogere, samt l\u00e6rer hinanden meget bedre at kende.<\/p>\n
Du beviser, at det er muligt at mangle viden og at det – for det meste – er muligt at finde den.
\nKan du ikke finde det, ja s\u00e5 er det den erkendelse du fremviser barnet.
\n\u2019Det kunne jeg ikke finde, men vi kan pr\u00f8ve igen en anden gang\u2019.<\/p>\n
Alternativt kan \u2019pr\u00f8v at sp\u00f8rge dine l\u00e6rere\u2019 ogs\u00e5 v\u00e6re svaret, for det er jo ikke din opgave at vide alt, og nogle gange har de en anden indgangsvinkel, end du har.
\nSom afslutning vil jeg opfordre jer til at fejle en hel masse, samt tage det som en l\u00e6ringsoplevelse.<\/p>\n
Det er det, vi beder b\u00f8rnene om, s\u00e5 det b\u00f8r v\u00e6re muligt at g\u00f8re et fors\u00f8g selv.
\nG\u00f8r alle en tjeneste, og v\u00e6r s\u00e5 autentisk som du kan.
\nDet er ikke altid nemt, men det er der ingen der siger, at livet altid skal v\u00e6re<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
B\u00f8rn har en fantastisk \u2013 og tit ret irriterende \u2013 evne til at gennemskue voksne. Og de ved instinktivt n\u00e5r du ikke st\u00e5r ved det, du laver. N\u00e5r du ikke er \u2019dit autentiske selv\u2019.<\/p>","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"link","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":true,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_publicize_feature_enabled":true,"jetpack_social_post_already_shared":true,"jetpack_social_options":{"image_generator_settings":{"template":"highway","default_image_id":0,"font":"","enabled":false},"version":2},"jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[70],"tags":[],"class_list":["post-5465","post","type-post","status-publish","format-link","hentry","category-fagfolk","post_format-post-format-link"],"jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/evafog.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5465","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/evafog.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/evafog.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/evafog.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/evafog.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5465"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/evafog.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5465\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7020,"href":"https:\/\/evafog.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5465\/revisions\/7020"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/evafog.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5465"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/evafog.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5465"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/evafog.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5465"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}