{"id":5763,"date":"2017-09-30T14:21:13","date_gmt":"2017-09-30T13:21:13","guid":{"rendered":"http:\/\/paedagonok.evafog.dk\/?p=5763"},"modified":"2026-03-20T19:23:43","modified_gmt":"2026-03-20T18:23:43","slug":"mobilforbud-og-mobilen-som-syndebuk","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/evafog.dk\/en\/mobilforbud-og-mobilen-som-syndebuk\/","title":{"rendered":"Mobilforbud og mobilen som syndebuk – hvorfor forbud ikke er en l\u00f8sning"},"content":{"rendered":"

At v\u00e6re imod mobilforbud er ikke et popul\u00e6rt standpunkt. \u2018Hvordan kan man dog v\u00e6re for noget, som er skadeligt? Mobiltelefoner er tydeligvis noget skidt, specielt for vores b\u00f8rn.\u2019<\/em><\/h2>\n

I torsdags deltog jeg i DR2s Deadline<\/a> i en debat med Imran Rashid og Lise Aammitzb\u00f8ll la Cour om mobilforbud og mobilfri skole. Udgangspunktet var en kronik<\/a> af Imran Rashid og Anette Prehn som udkom samme dag i Politiken.<\/p>\n

Folks reaktioner har mildest talt v\u00e6ret blandede, men jeg forventede intet mindre. Det blev bl.a. kommenteret, at jeg var virkelighedsfjern og ikke havde forst\u00e5else for, hvad der sker i praksis. Af en eller anden grund gik det manges \u00f8rer forbi, at jeg er praktiker som lever hvad jeg udtaler mig om.<\/p>\n

Emnet om mobilforbud skal og m\u00e5 nuancere<\/h3>\n

Nuvel – i en debat, som v\u00e6kker s\u00e5 mange f\u00f8lelser er det vel sv\u00e6rt at h\u00f8re helheden. Nogen m\u00e5 i sagens natur st\u00e5 i skudlinjen sammen med mobiltelefonen, og der stiller jeg mig gerne. Emnet om mobilforbud skal og m\u00e5 nuanceres. Mobiltelefonen er i kommet offentlighedens s\u00f8gelys og \u00f8nskes til ofring p\u00e5 skafottet i jagten p\u00e5 ‘den evigt gyldige \u00e5rsag’. Konsensus er blevet, at mobiltelefonen er gerningsmanden.<\/p>\n

Jeg ville v\u00e6re enig, hvis ikke det var at give en dims skylden. En d\u00f8d, mekanisk fremstillet ting. Mobilen hverken kan – eller vil v\u00e6re – skyldig i noget som helst, for det kr\u00e6ver bevidsthed. Det kr\u00e6ver forts\u00e6t, hvilket et stykke teknologi ikke har.<\/p>\n

At den kan tilf\u00f8jes \u2018personlighed\u2019<\/strong> and \u2018handling\u2019<\/strong> gennem software og programmer, som tilpasser sig den menneskelige brugers behov og \u00f8nsker, g\u00f8r den ikke levende. Det g\u00f8r den ikke bevidst eller giver den evnen til fors\u00e6tteligt, at skabe vaner og uvaner.<\/p>\n

Derfor hverken kan eller vil jeg v\u00e6re imod mobiltelefoner og al anden form for \u2018smart teknologi\u2019.<\/p>\n

Vi tilegner en d\u00f8d dims skyld<\/h3>\n

Det er mennesket, som b\u00f8r v\u00e6re i fokus her, for det er os som er de eneste med \u2018skyld\u2019, forts\u00e6t og evnen til handlinger. Enten som brugere eller som producenter.
\nJeg er generelt t\u00f8vende med, at bruge begrebet \u2018skyld\u2019<\/strong> i denne sammenh\u00e6ng. Det er ikke brugbart, da det ofte ender i bebrejdelser<\/strong> and forbud<\/strong>. Netop det, som florerer p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt.
\nVi skal v\u00e6k fra denne tilgang og have fokus p\u00e5 menneskets interaktion med teknologien. Vi skal indse og anerkende det faktum, at vi ikke har brugt teknologien lige hensigtsm\u00e6ssigt fordi vi ikke har vidst, hvordan dette skulle g\u00f8res.<\/p>\n

Vi voksne – de s\u00e5kaldte digitale indflyttere – har taget det til os med lynets hast, i hvert fald privat. Ingen har kunne f\u00f8lge med, s\u00e5 i den digitale og teknologiske udviklings slipstr\u00f8m er der sket det, som altid sker i ukontrollerede\/ uforst\u00e5elige milj\u00f8er. Vi har efter bedste evne fors\u00f8gt at tilpasse os, og nu st\u00e5r vi med konsekvenserne. Toget k\u00f8rer alt for hurtigt, og vi har valget mellem at stoppe helt ved, at smadre skinnerne eller s\u00e6tte farten ned stille og roligt. Ingen af os har vidst hvordan vi skulle styre toget, s\u00e5 hvad g\u00f8r vi?<\/p>\n

Mobilforbud er en kortsigtet strategi<\/h3>\n

Jeg advokerer for, at vi bruger metoden at s\u00e6tte farten ned, for historisk set har blitzl\u00f8sninger sj\u00e6ldent gjort noget nemmere. Med hvert forbud er der kommet modreaktioner som ikke var s\u00e6rlig l\u00f8dige eller praktiske. I min optik er det \u2018tisse i bukserne for, at holde sig varm\u2019 l\u00f8sningen, som giver \u00f8jeblikkelig effekt men ikke g\u00f8r en forskel i l\u00e6ngden. Hvad l\u00e6rer vi b\u00f8rnene ved at tage mobilen v\u00e6k i l\u00e6ringssituationer, og kun give dem den tilbage til leg og underholdning?<\/p>\n

Det korte svar er, at vi blot forst\u00e6rker den eksisterende tendens. Vi l\u00e6rer dem, at mobilen er leget\u00f8j frem for, at give dem v\u00e6rkt\u00f8jerne den ogs\u00e5 tilbyder. Skal vi skabe livsduelige b\u00f8rn, som kan forvalte den verden de lever i og ruste dem til fremtiden, skal vi m\u00f8de dem her og nu.<\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig skal vi have mobilpauser<\/h3>\n

Jeg mener bestemt, at b\u00f8rnene skal have pauser fra mobilen<\/a>. Mange af dem! Den skal ikke ligge under deres pude om natten eller bimle i lommen i undervisningen. Den skal ikke skabe isolering i legesituationer, bruges til at ringe til for\u00e6ldre ved konflikter i skolen eller institutionen.<\/p>\n

B\u00f8rn b\u00f8r grundl\u00e6ggende ikke udstyres med smartphones f\u00f8r de er gamle nok til at forst\u00e5 dens v\u00e6rdi,<\/a> og mobiltelefoner er ikke n\u00f8dvendige for vores mindre b\u00f8rn. Fremadrettet b\u00f8r vi alle tage det ansvar fra vores b\u00f8rn, og lade dem blive sluset stille og roligt ind i mobilens verden.<\/p>\n

Det starter hos de voksne<\/h3>\n

Her og nu skal vi i f\u00e6llesskab tage ansvaret og l\u00e6re dem at bruge dimsen, som de allerede har. For\u00e6ldre, p\u00e6dagoger, l\u00e6rere og politikere. Det starter hos os, k\u00e6re medvoksne<\/a>, og griber vi ikke muligheden mener jeg, at vi fejler endnu en generation af b\u00f8rn. Vi skal i gang med den digitale opdragelse, og det kan kun g\u00e5 for langsomt.<\/p>\n

Vores unge har v\u00e6ret overladt til sig selv<\/a>, og det er ren \u2018Fluernes Herre\u2019 online. Vi skylder dem at deltage, selvom vi med egne handlinger og mangel p\u00e5 samme har lagt grunden for deres liv allerede. Det vi kan g\u00f8re for de unge er, at give dem medansvar, demokratisk forst\u00e5else og bruge vores voksenhjerners kapacitet og erfaringer til, at r\u00e5de og vejlede.<\/p>\n

Det er ikke nemt men vi m\u00e5 ikke stoppe<\/h3>\n

Jeg har selv st\u00e5et i klassev\u00e6relset. Jeg har selv st\u00e5et p\u00e5 institutionens gulve. Jeg har vejledt og undervist kollegaer samt for\u00e6ldre, s\u00e5 jeg kender frustrationerne og problematikkerne p\u00e5 egen krop.<\/p>\n

Der er intet nemt ved det her, men det b\u00f8r ikke stoppe os fra at g\u00f8re det! Forbud stopper m\u00e5ske det nuv\u00e6rende slag, men kampen stopper ikke. Tiden for bevidst, digital opdragelse er inde, og f\u00f8rste skridt er at tage ansvar. Ikke blot her og nu men i dag og hver dag herefter.<\/p>\n

\n

Links i teksten:<\/p>\n