{"id":9095,"date":"2026-03-28T13:23:17","date_gmt":"2026-03-28T12:23:17","guid":{"rendered":"https:\/\/evafog.dk\/?p=9095"},"modified":"2026-03-29T16:57:04","modified_gmt":"2026-03-29T14:57:04","slug":"unges-moede-med-algoritmer-at-navigere-i-en-skraemmende-verden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/evafog.dk\/en\/unges-moede-med-algoritmer-at-navigere-i-en-skraemmende-verden\/","title":{"rendered":"Unges m\u00f8de med algoritmer: At navigere i en skr\u00e6mmende verden"},"content":{"rendered":"

“Min PTSD kan n\u00e6sten ikke v\u00e6re i det her.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan skrev en ung kvinde til mig p\u00e5 TikTok. Hendes feed var eksploderet i AI-genererede videoer, der skreg om verdenskrig, bombeangreb og ragnarok. Hun skrev ikke til sine for\u00e6ldre, en l\u00e6rer eller en psykolog. Hun skrev til mig \u2013 en ‘kendt fremmed’ p\u00e5 internettet, som hun havde set lave rolige, afklarende videoer om de emner, der fylder i hendes generation.<\/p>\n\n\n\n

Denne unge kvinde er en del af den f\u00f8rste generation, der aldrig har kendt til andet. For hende er sociale medier ikke et “valg”; det er her, man henter oplysninger og s\u00f8ger svar. En unders\u00f8gelse fra Medier\u00e5det for B\u00f8rn og Unge<\/a>, udgivet i februar 2025, viser at danske unge mellem 13 og 17 \u00e5r bruger mest tid p\u00e5 Snapchat (89%), YouTube (77%), Instagram (76%) og TikTok (74%). I gennemsnit bruger de 1,7 timer dagligt alene p\u00e5 Snapchat og 1,6 timer p\u00e5 TikTok. Denne unge kvinde m\u00f8der verden \u2013 med alle dens kriser og kampe \u2013 gennem en kanal, som hun ogs\u00e5 bruger til at s\u00f8ge information, se p\u00e5 bageopskrifter, kattevideoer og venners liv. Det hele bliver blandet sammen med clickbait, skabt af mennesker som forst\u00e5r at det der skr\u00e6mmer, s\u00e6lger. Faciliteret af algoritmer, der tjener penge p\u00e5 hendes fastholdelse. Uanset om det er i gl\u00e6de eller angst.<\/p>\n\n\n\n

\"Graf
Hvad bruger danske 13-17-\u00e5rige? Kilde: Medier\u00e5det \/ Voxmeter \/ Digitaliseringsministeriet, 2025<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

N\u00e5r algoritmen er vejviser<\/h2>\n\n\n\n

Dit barn lever ikke i samme verden, som du gjorde. Det skyldes ikke kun, at de har adgang til devices med internet fra de er ganske sm\u00e5, men at de m\u00f8der verdensbegivenheder i realtid uden en voksen til at sige: “Lad mig hj\u00e6lpe dig med at forst\u00e5 det her.”<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8r i tiden var b\u00f8rns verden lokal. Deres skole, deres by, deres vej, deres hjem. I dag m\u00f8der de krige i Ukraine, konflikter i Mellem\u00f8sten og drone-sightings over Danmark gennem deres social media feeds. Og her er reglerne brutale: Det v\u00e6rste bliver vist f\u00f8rst, for det f\u00e5r mest engagement.<\/p>\n\n\n\n

En algoritme er ikke interesseret i sandheden. Den er interesseret i at holde seeren fast p\u00e5 sk\u00e6rmen, og s\u00f8ger hele tiden at finde det, der vil fastholde. Sociale medieplatforme bruger specialiserede algoritmer og AI-modeller, der er designet til at maksimere engagement<\/a> \u2013 ikke til at beskytte dit barns mentale sundhed. Det er en gammelkendt sandhed, at vi husker smerte og ubehag bedre end gl\u00e6de og lykke. Frygt er derfor en fremragende fastholdelsesmekanisme. Hvis en video om droner f\u00e5r dig til at reagere, viser algoritmen hurtigt fem mere af samme skuffe. P\u00e5 mindre end fem minutter kan et barn bev\u00e6ge sig fra virkeligheden til en digital dommedagsprofeti, blot fordi frygt “s\u00e6lger” bedst i systemets \u00f8jne. Der er ingen voksen i rummet til at sige: “Vent. Lad os lige skelne mellem de her ting.”<\/p>\n\n\n\n

Barnet kan ikke skelne \u2013 det skal vi<\/h2>\n\n\n\n

Vi m\u00e5 se en sv\u00e6r sandhed i \u00f8jnene: B\u00f8rn og unge mellem 10 og 15 \u00e5r er ikke biologisk eller kognitivt gearet til at skelne mellem nuanceret analyse og r\u00e5, AI-genereret angst. Vi har heller ikke tr\u00e6net dem til det. I stedet har vi ofte gjort det modsatte: Vi har enten skr\u00e6mt dem ved at forbyde det hele, eller vi har ladet dem v\u00e6re fuldst\u00e6ndig alene med det.<\/p>\n\n\n\n

Det er ikke kun en fornemmelse \u2013 det er neurologi. Hjernens pr\u00e6frontale cortex<\/a>, som styrer kritisk t\u00e6nkning, planl\u00e6gning og impulskontrol, er et af de sidste omr\u00e5der i hjernen, der modnes fuldt \u2013 f\u00f8rst omkring 25-\u00e5rsalderen. Indtil da bearbejder b\u00f8rn og unge information prim\u00e6rt via amygdala, hjernens emotionelle center. Det betyder, at under betingelser med h\u00f8j emotionel arousal \u2013 som netop det, algoritmer skaber \u2013 tr\u00e6ffer de d\u00e5rligere beslutninger. Et nyt studie publiceret i Scientific Reports<\/a> i 2025 bekr\u00e6fter det: B\u00f8rn mellem 11 og 14 \u00e5r er markant d\u00e5rligere end voksne til at skelne falske nyheder fra \u00e6gte, og den evne udvikles gradvist i takt med hjernens voksende kapacitet for analytisk t\u00e6nkning.<\/p>\n\n\n\n

Et stort scoping review af 151 studier<\/a> viser desuden, at unge ofte udtrykker h\u00f8j tillid til deres egen vurderingsevne, men i praksis har sv\u00e6rt ved at opdage misinformation. Og en artikel i Nature Human Behaviour<\/a> fra 2025 p\u00e5peger, at de hurtige sociale, emotionelle og kognitive forandringer i ungdoms\u00e5rene kan \u00f8ge s\u00e5rbarheden over for misinformation via social p\u00e5virkning og emotionel manipulation.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r en 10-\u00e5rig ser fem forskellige videoer om en krise, og de alle r\u00e5ber om kaos, s\u00e5 frygter barnet alle fem sandheder p\u00e5 \u00e9n gang. De s\u00f8ger ofte ikke deres for\u00e6ldre, fordi de frygter svaret: “Du skal bare l\u00e6gge den telefon v\u00e6k” eller “Det er ikke noget at v\u00e6re bekymret for”. Begge svar er en afvisning, der efterlader barnet alene i m\u00f8rket.<\/p>\n\n\n\n

Tallene fra Medier\u00e5dets unders\u00f8gelse<\/a> tegner det samme billede: 19% af danske unge \u00f8nsker slet ikke hj\u00e6lp, n\u00e5r de st\u00f8der p\u00e5 ubehageligt indhold online. To ud af fem har set ubehageligt indhold, og 31% st\u00f8der p\u00e5 det cirka en gang om m\u00e5neden. De er allerede alene derinde.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
B\u00f8rnene er allerede alene derinde. Kilde: Medier\u00e5det \/ Voxmeter \/ Digitaliseringsministeriet, 2025<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

N\u00e5r b\u00f8rn og unge skriver til mig, er det fordi, de leder efter en voksen, der:<\/p>\n\n\n\n