{"id":9190,"date":"2026-04-26T16:33:23","date_gmt":"2026-04-26T14:33:23","guid":{"rendered":"https:\/\/evafog.dk\/?p=9190"},"modified":"2026-05-30T15:53:23","modified_gmt":"2026-05-30T13:53:23","slug":"skaerme-ud-af-folkeskolen-er-kun-halvdelen-af-svaret","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/evafog.dk\/en\/skaerme-ud-af-folkeskolen-er-kun-halvdelen-af-svaret\/","title":{"rendered":"Sk\u00e6rme ud af folkeskolen er kun halvdelen af svaret"},"content":{"rendered":"

En l\u00e6rer viste mig engang et depot p\u00e5 en skole. Der l\u00e5 ubrugte tablets og b\u00e6rbare p\u00e5 hylder. Og p\u00e5 gulvet. En tablet var blevet d\u00f8rstopper.<\/h3>\n\n\n\n

L\u00e6reren slog ud med armene. Hun var frustreret. Dybt frustreret. Som alle andre skoler i Danmark, havde de f\u00e5et besked p\u00e5 at der skulle k\u00f8bes teknologi ind. Uden medf\u00f8lgende instruktioner. Uden undervisningsmateriale. Uden en plan.<\/h3>\n\n\n\n
\"\"
20 \u00e5rs dansk skolepolitik om teknologi<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Denne l\u00e6rer var ikke den eneste. Hun var en af de l\u00e6rere og p\u00e6dagoger, som fra det ene \u00f8jeblik til det andet var endt som teknologiske fyrt\u00e5rne. Nogen skulle jo tage ansvaret, og det faldt p\u00e5 dem, der turde. Resten af systemet var ikke klar.<\/p>\n\n\n\n

I 00’erne og 10’erne rullede digitaliseringen ind over de danske skoler i rekordfart. Kommunerne k\u00f8bte ind, fordi det var smart. Alle andre gjorde det. Politikerne kr\u00e6vede det. Pengene fossede ud af skolev\u00e6senet og ind i tech-branchen. <\/p>\n\n\n\n

Smartboards blev hasteindk\u00f8bt. Mange af dem endte som dyre filmfremvisere, man kunne skrive p\u00e5. Der fulgte ingen ordentlig instruktion med, og der var ganske lidt officielt materiale at lave undervisning med. iPads<\/a> and Chromebooks<\/a> blev rullet ud i tusindvis. Digitale l\u00e6ringsplatforme fortr\u00e6ngte arbejdsh\u00e6fterne, hovedsageligt skabt af private erhvervsdrivende. <\/p>\n\n\n\n

Den offentligt underst\u00f8ttede efteruddannelsen fulgte ikke med. Det var de private virksomheder, der havde fest. Det var dem, der kom f\u00f8rst med materialer, kurser og muligheder. Skolerne blev kunder f\u00f8rst, undervisere sekund\u00e6rt. L\u00e6rere og p\u00e6dagoger fik udleveret grej, de ikke havde f\u00e5et tid til at s\u00e6tte sig ind i, og blev s\u00e5 bedt om at bruge det.<\/p>\n\n\n\n

Jeg tr\u00e5dte ind i edutech – educational technology – i 2009. Jeg har set tablet-d\u00f8rstopperen. Jeg har m\u00f8dt udskolingselever, der ikke kunne finde rundt i et almindeligt skriveprogram p\u00e5 en computer, fordi de havde brugt ti \u00e5r p\u00e5 at swipe. Jeg har undervist p\u00e6dagoger og l\u00e6rere, der stod med digitale redskaber og f\u00f8lte sig magtesl\u00f8se.<\/p>\n\n\n\n

Det blev ikke kaldt en skandale dengang. Det var det ellers.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Navnet kom tilbage, fagligheden gjorde ikke<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Teknologiens ankomst var ikke den eneste \u00e6ndring, der satte sit pr\u00e6g.<\/p>\n\n\n\n

Med folkeskolereformen i 2014 blev skolebibliotekerne omd\u00f8bt til P\u00e6dagogiske L\u00e6ringscentre<\/a>. Skolebibliotekaruddannelsen blev nedlagt<\/a> i samme periode, og med det blev uddannelseskravet til personalet fjernet.<\/p>\n\n\n\n

Nogle steder fortsatte arbejdet som hidtil, bare med det nye navn. Andre steder forsvandt funktionen, og dermed den faglige st\u00f8tte, stille og roligt.<\/p>\n\n\n\n

\n

Mange skolebiblioteker har lidt under det, nogle steder er de blevet helt nedlagt, og det har v\u00e6ret meget uheldigt for l\u00e6selysten.<\/p>\nIda Kongsg\u00f8, Kommunernes Forening for P\u00e6dagogiske L\u00e6ringscentre<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Der er noget paradoksalt ved at, mens vi \u00e5bnede d\u00f8ren for iPads, lukkede vi det rum, hvor b\u00f8rn kunne m\u00f8de en faguddannet vejleder og en fysisk bog i ro.<\/p>\n\n\n\n

Fra 1. januar 2026 f\u00e5r stedet s\u00e5 sit gamle navn tilbage<\/a>. Lov\u00e6ndringen begrundes med et \u00f8nske om, at b\u00f8rn l\u00e6ser mere i fysiske b\u00f8ger. Det er fint, men det f\u00f8les ret symbolsk. Uddannelseskravet til personalet er nemlig stadig ikke tilbage. Det er fint at rummet f\u00e5r sit navn tilbage, men hvem skal bemande det? Hvem har fagligheden til at vende statistikken?<\/p>\n\n\n\n

En ny unders\u00f8gelse fra ROCKWOOL Fonden og DPU<\/a> viser, at 60% af al undervisning i danske folkeskoler i dag foreg\u00e5r ved en sk\u00e6rm. Fysiske b\u00f8ger er reduceret til kun 7,5%. Det er noget af en opgave at \u00e6ndre p\u00e5, efter 20 \u00e5r uden en plan der strakte sig l\u00e6ngere end en valgperiode.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Sk\u00e6rmbrug i undervisningen (ROCKWOOL Fonden\/DPU)<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det er ikke l\u00e6rernes eller p\u00e6dagogernes fejl. De har arbejdet med det, de fik i h\u00e6nderne. Det er politikkens og politikernes. Debatten har st\u00e5et p\u00e5 siden teknologibegejstringen tog sit indtog, s\u00e5 det er ikke fordi vi ikke har talt om det.<\/p>\n\n\n\n

Skal teknologiforst\u00e5else v\u00e6re et selvst\u00e6ndigt fag? Skal det ind i alle fag? Begge dele? Obligatorisk eller valgfag? I 2018 satte man et stort fors\u00f8g<\/a> i gang p\u00e5 46 skoler. Nogle underviste i teknologiforst\u00e5else som selvst\u00e6ndigt fag, mens andre integrerede det i de eksisterende. <\/p>\n\n\n\n

Undervejs har fagfolk sagt det samme: L\u00e6gger man det ud i alle fag, risikerer alles ansvar at blive ingens. L\u00e6gger man det i et selvst\u00e6ndigt fag, bliver det l\u00f8srevet og f\u00e5r ikke timer nok.<\/p>\n\n\n\n

\n

Den demokratiske dannelse kan ikke l\u00f8ftes af valgfag. Dem, der har brug for det, v\u00e6lger det ikke.<\/p>\nMorten Misfeldt, professor, K\u00f8benhavns Universitet<\/a><\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Fra skole\u00e5ret 2027\/2028 vil teknologiforst\u00e5else blive integreret i eksisterende fag, og udbydes som valgfag i udskolingen<\/a>. L\u00e6rerplanerne er endnu ikke f\u00e6rdige. Pr\u00e6cis som fagfolk havde advaret imod, er vi endt i begge lejre. Ingen og alles ansvar, og der er ikke nok uddannede til at varetage dannelsen. Som fagperson kan jeg f\u00f8le tr\u00e6theden snige sig ind, for historisk set ser vi ud til at ende pr\u00e6cis hvor vi startede. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Udviklingen fra 2003 til i dag<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Vi har en irriterende tendens til at smide penge efter det, der er oppe i tiden, og s\u00e5 glemme, at nogen skal l\u00e6re at bruge det bagefter. Da natur\/teknik blev indf\u00f8rt i folkeskolen i 1994, tog det to \u00e5r f\u00f8r l\u00e6rerstuderende overhovedet kunne v\u00e6lge faget p\u00e5 l\u00e6reruddannelsen. Da man i 2003 spurgte 393 natur\/teknik-l\u00e6rere, om de var blevet uddannet i faget, var det ti der kunne svare ja.<\/p>\n\n\n\n

Ti ud af 393. Det var udgangspunktet 9 \u00e5r efter, at faget blev indf\u00f8rt. <\/p>\n\n\n\n

21 \u00e5r senere, i skole\u00e5ret 2015\/16, blev kun 60% af natur\/teknik-timerne undervist af l\u00e6rere med faglig kompetence. Det steg til 71,6% i 2020\/21, men s\u00e5 skete der noget: Efter coronapandemien sl\u00e6kkede man kravet, og tallene faldt igen.<\/p>\n\n\n\n

I skole\u00e5ret 2024\/25 er vi nede p\u00e5 62,6%<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Men det er ikke hele historien. Tallene d\u00e6kker over l\u00e6rere med enten linjefag i natur\/teknik eller efteruddannelse, der giver tilsvarende kompetencer. Selv med 62,6% er kun omkring hver fjerde l\u00e6rer reelt uddannet til at undervise i faget.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Vi st\u00e5r endnu engang overfor et valg<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Det er det m\u00f8nster vi gentager, og det er p\u00e5 den baggrund, man skal forst\u00e5 den nuv\u00e6rende sk\u00e6rmdebat.<\/p>\n\n\n\n

Fra skole\u00e5ret 2026\/2027 bliver folkeskolen mobilfri ved lov<\/a>. Aftalepartierne opfordrer samtidig til mere analog undervisning i de yngste klasser. Der er afsat 540 millioner kroner til b\u00f8ger<\/a>. Der er i stigende grad en modreaktion mod, at vores b\u00f8rn n\u00e6rmest som standard har en sk\u00e6rm foran sig fra de n\u00e5r mellemtrinnet. <\/p>\n\n\n\n

Alt sammen kloge reaktioner, der kommer p\u00e5 baggrund af 20 \u00e5rs pendulfart mellem begejstring og bet\u00e6nksomhed. Men vi skal virkelig passe p\u00e5 med at afskrive teknologien.<\/p>\n\n\n\n

Den verden b\u00f8rnene skal ud og leve i, er dybt digital. Den forsvinder ikke, fordi vi l\u00e6gger en Chromebook i tasken, og den forsvinder heller ikke, fordi vi k\u00f8ber flere b\u00f8ger. Og det er d\u00e9r, debatten svigter for: hvad er planen?<\/p>\n\n\n\n

Hvor er efteruddannelsen til l\u00e6rerne og p\u00e6dagogerne, som nu skal veksle mellem analogt og digitalt med endnu st\u00f8rre bevidsthed? Hvor er den didaktiske ramme, der skelner mellem nyttel\u00f8s og nyttig brug? Hvor er uddannelseskravet til de skolebibliotekarer, vi lige har f\u00e5et tilbage? Hvor er sammenh\u00e6ngen mellem mobilforbud, b\u00f8ger, teknologiforst\u00e5else og skolebibliotek?
Alt sammen noget, som lige nu ruller ud ved siden af hinanden uden samlet retning.<\/p>\n\n\n\n

Det er super med flere penge til b\u00f8ger, men de er intet uden dem, der skal g\u00f8re reformen til virkelighed ude i klasselokalet. S\u00e5 k\u00e6re politikere: Den eneste vej til succes er, at kl\u00e6de de mennesker p\u00e5, som st\u00e5r med b\u00f8rnene hver eneste dag. I klasselokalerne s\u00e5vel som i fritiden. <\/p>\n\n\n\n

Der er ikke \u00e9n stor l\u00f8sning. Der er en konstant dualitet, og den skal anerkendes for at vi lykkes.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Kilder<\/h3>\n\n\n\n