{"id":9219,"date":"2026-05-30T15:52:52","date_gmt":"2026-05-30T13:52:52","guid":{"rendered":"https:\/\/evafog.dk\/?p=9219"},"modified":"2026-05-30T15:54:09","modified_gmt":"2026-05-30T13:54:09","slug":"mediepolitik-vejledning-til-paedagogisk-digital-adfaerd","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/evafog.dk\/en\/mediepolitik-vejledning-til-paedagogisk-digital-adfaerd\/","title":{"rendered":"Mediepolitik: Vejledning til p\u00e6dagogisk digital adf\u00e6rd"},"content":{"rendered":"

Ingen b\u00f8rn kommer ind ad d\u00f8ren og beder om en mediepolitik. De kommer med mobilen, spillet, konflikten, f\u00e6llesskabet og alt det indimellem. <\/h3>\n\n\n\n

Det starter med et barn, der filmer et andet barn uden at sp\u00f8rge. En gruppe b\u00f8rn i gamerrummet, hvor stemningen pludselig skifter. Et barn, der ikke vil med til en aktivitet, fordi der sker noget i en Snapchat-gruppe.<\/p>\n\n\n\n

Her efterlades mange fagpersoner med flere sp\u00f8rgsm\u00e5l end svar. Med b\u00f8rn og unge lige foran os, men med ingen eller ringe viden om, hvad der er den bedste m\u00e5de at forts\u00e6tte p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Det er ikke acceptabelt, at lade sit personale og kollegaer st\u00e5 i limbo. Af samme grund har medarbejdere, sammen med mig og en kollega, lavet en mediepolitik til Fritidsklynge Amager. Ikke fordi vi tror, at et dokument kan opdrage b\u00f8rn. Liges om med alt andet i forbindelse med mennesker, findes der ikke en manual. <\/p>\n\n\n\n

Vi har lavet den, fordi b\u00f8rn og unge allerede er logget p\u00e5, og fordi vi som voksne ikke m\u00e5 kigge v\u00e6k, forbyde eller lukke \u00f8jnene og h\u00e5be p\u00e5 det bedste. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/span>
\n

Mobilen er kun det synlige problem<\/strong><\/h2>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Der tales meget om mobilfri skole, sk\u00e6rmfrie pauser og aldersgr\u00e6nser lige nu. Det er der vitterlig mange gode grunde til. Mange b\u00f8rn og unge har deres digitale liv med sig overalt: i lommen, i h\u00e5nden, under bordet, i relationerne, i konflikterne, i f\u00e6llesskaberne og i ensomheden.<\/p>\n\n\n\n

Sk\u00e6rme er nemme at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5. Derfor kommer den ogs\u00e5 nemt til at b\u00e6re hele skylden. Men de er ikke hele problemet. De er indgangene.<\/p>\n\n\n\n

Bag den ligger de 1000 digitale rum, som b\u00f8rn og unge bev\u00e6ger sig ind og ud af hver dag. Nogle af dem er fantastiske. Nogle af dem er ligegyldige. Nogle af dem er sjove. Nogle af dem er ikke steder, b\u00f8rn skal v\u00e6re alene.<\/p>\n\n\n\n

Ny udsathed<\/a> er et begreb som endnu ikke har ramt mainstream, men som flere og flere rammes af. S\u00e5kaldte velstillede b\u00f8rn og unge, der forsvinder ind i internettets mange lukkede rum, og alt for ofte ender helt alene.<\/p>\n\n\n\n

Derfor er et forbud aldrig hele svaret. Det kan v\u00e6re en ramme, en pause og n\u00f8dvendigt i bestemte situationer. Men det er ikke digital opdragelse.<\/p>\n\n\n\n

B\u00f8rne- og Undervisningsministeriets anbefalinger til fritidstilbud<\/a> skaber en mulig ramme for, hvordan vi som p\u00e6dagogisk personale kan arbejde. F\u00e6lles retning, dialog med b\u00f8rn og for\u00e6ldre, mobilfri rammer og sk\u00e6rmbrug, der kun giver mening, n\u00e5r den skaber deltagelse og udviklingsmuligheder. Det lyder m\u00e5ske lidt t\u00f8rt, men i praksis betyder det noget ret enkelt: Vi skal vide, hvad vi vil. Ikke bare, hvad vi vil v\u00e6k fra.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/span>
\n

En mediepolitik er ikke et hegn<\/strong><\/h2>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Vores mediepolitik er ikke skrevet som et udt\u00f8mmende dokument. Det ville v\u00e6re en smule utopisk at fors\u00f8ge. Den digitale verden \u00e6ndrer sig hurtigere, end vi kan n\u00e5 at holde personalem\u00f8der om den. Hvis vi lavede en politik der beskrev hver app, hvert spil, hver platform og hver t\u00e6nkelig situation, ville den v\u00e6re for\u00e6ldet f\u00f8r den blev implementeret.<\/p>\n\n\n\n

Vi har gjort noget andet. Vi har lavet et kompas – ikke et hegn. Et hegn fort\u00e6ller kun, hvor gr\u00e6nsen g\u00e5r. Et kompas hj\u00e6lper dig med at finde retning, n\u00e5r terr\u00e6net \u00e6ndrer sig. For terr\u00e6net \u00e6ndrer sig. Hele tiden.<\/p>\n\n\n\n

Som s\u00e5 mange andre fritidsklynger, er Fritidsklynge Amager best\u00e5ende af flere afdelinger med flere matrikler. Alle underlagt K\u00f8benhavns Kommunes B\u00f8rne- og Ungeafdeling. Modsat f.eks. en virksomhed, er det ikke muligt at skabe \u00e9n afdeling, \u00e9n kultur og \u00e9n str\u00f8mlinet praksis. Dertil er forskelle i medlemmer og behov alt for forskellige. Medarbejdernes kompetencer er forskellige. Lokaler og faciliteter er forskellige. Omr\u00e5dernes sociale- og \u00f8konomiske opbygning er forskellige. <\/p>\n\n\n\n

Derfor ville det v\u00e6re ren p\u00e6dagogisk dovenskab, at lade som om at \u00e9n regel kan l\u00f8se alt. Samtidig ville det ogs\u00e5 v\u00e6re svigt ikke at have en f\u00e6lles retning. Vi skal tage b\u00f8rns digitale liv alvorligt nok til at have en f\u00e6lles praksis, uden at bilde os ind, at praksis kan klares med et dokument alene.<\/p>\n\n\n\n

I vores politik betyder det blandt andet, at det digitale ikke bliver behandlet som noget ved siden af p\u00e6dagogikken. Det er p\u00e6dagogik. Ogs\u00e5 n\u00e5r det foreg\u00e5r gennem spil, platforme, beskeder, billeder, trends eller f\u00e6llesskaber, som voksne ikke altid selv har valgt.<\/p>\n\n\n\n

Det er her, den voksne opgave bliver interessant. Vi skal ikke kun sp\u00f8rge, hvor l\u00e6nge b\u00f8rnene sidder med en sk\u00e6rm. Vi skal ogs\u00e5 sp\u00f8rge, hvad der sker imellem dem mens de g\u00f8r det.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/span>
\n

En mediepolitik kan v\u00e6re en begyndelse<\/strong><\/h2>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg deler vores mediepolitik, er det ikke fordi jeg tror, vi har fundet den perfekte model. Det har vi ikke. <\/p>\n\n\n\n

Jeg deler den, fordi jeg har erfaret, at mange st\u00e5r med de samme sp\u00f8rgsm\u00e5l og mangler rammer at arbejde ud fra. Hvad g\u00f8r vi med mobilerne? Hvorn\u00e5r er sk\u00e6rmen et p\u00e6dagogisk v\u00e6rkt\u00f8j? Hvad g\u00f8r vi, n\u00e5r konflikter starter digitalt og lander fysisk? Hvordan hj\u00e6lper vi b\u00f8rn og unge uden at g\u00f8re deres digitale liv forkert?<\/p>\n\n\n\n

Ungdomsringens unders\u00f8gelse<\/a> viste, at 85 procent af de adspurgte klubber laver p\u00e6dagogiske aktiviteter, hvor smartphonen er en foruds\u00e6tning eller et supplement, mens 9 ud af 10 klubber oplever konflikter knyttet til mobilbrug. Det fort\u00e6ller mig to ting: For det f\u00f8rste st\u00e5r fritidsomr\u00e5det allerede midt i det. For det andet mangler vi stadig f\u00e6lles sprog, f\u00e6lles retning og en bredere forst\u00e5else af, at digital opdragelse ikke kun foreg\u00e5r i undervisningstiden.<\/p>\n\n\n\n

Norge og Sverige leder ogs\u00e5 efter balancen. I Norge peger Helsedirektoratets faglige r\u00e5d om sk\u00e6rmbrug<\/a> p\u00e5, at voksne b\u00f8r engagere sig i b\u00f8rn og unges digitale liv, skabe sk\u00e6rmfrie perioder og sikre, at sk\u00e6rmbrug ikke fortr\u00e6nger s\u00f8vn, fysisk aktivitet, leg og sociale relationer. I Sverige unders\u00f8ger man, hvorn\u00e5r b\u00f8rn tidligst b\u00f8r f\u00e5 egen smartphone<\/a>, og hvordan anbefalinger kan underst\u00f8tte b\u00f8rns sundhed og trivsel.<\/p>\n\n\n\n

Ingen har fundet den perfekte l\u00f8sning, og jeg vil vove at p\u00e5st\u00e5, at ingen kommer til det.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/span>
\n

Brug vores politik og start jeres egen samtale<\/h2>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n

Mit \u00f8nske er , at andre klubber kan bruge vores politik til at starte samtalen og f\u00e5 inspiration til egne rammer. Hvis den blot kopieres, vil det ikke blive integreret i personalet, og uden dem sker der ingen forandringer.<\/p>\n\n\n\n

Sp\u00f8rg jer selv:<\/strong>
Hvad vil vi med mobilen hos os? Hvorn\u00e5r er sk\u00e6rmen et p\u00e6dagogisk v\u00e6rkt\u00f8j, og hvorn\u00e5r er den bare en voksenpause forkl\u00e6dt som aktivitet? Hvem tager ansvar for gamerrummet?<\/p>\n\n\n\n

Hvordan taler vi med b\u00f8rn om gr\u00e6nser, f\u00e6llesskaber og digitale fodspor? Hvordan hj\u00e6lper vi de b\u00f8rn, der finder f\u00e6llesskab digitalt, uden at vi f\u00e5r dem til at f\u00f8le sig forkerte? Hvordan s\u00f8rger vi for, at f\u00e6llesskabet i klubben ikke forsvinder bag hver sin sk\u00e6rm?<\/p>\n\n\n\n

Og m\u00e5ske vigtigst: Er vi voksne faktisk til stede i det digitale liv, vi beder b\u00f8rnene l\u00e6re at h\u00e5ndtere?<\/em><\/p>\n\n\n\n

B\u00f8rn og unge har stadig brug for voksne, der t\u00f8r tage ansvar, s\u00e6tte rammer, stille sp\u00f8rgsm\u00e5l, lave fejl, rette op og pr\u00f8ve igen. Det er s\u00e5dan, p\u00e6dagogik altid har virket. Det digitale \u00e6ndrer ikke den opgave. Det g\u00f8r den bare sv\u00e6rere at slippe udenom.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6s ogs\u00e5<\/h2>\n\n\n\n