Goddag og farvel – det årlige skifte i maj

De små nye – og deres forældre

1. maj rykker ca. 90 små poder så ind i SFO’en, og vores hverdag ændres drastisk.

Overgangen fra børnehave til SFO er for nogle af dem enormt overvældende, og for os pædagoger betyder det pludselig at vi skal tage stilling til om de er renlige, kan snøre/ binde/ lyne selv og træne dem i hvordan hverdagen i en skole/ SFO fungerer. Ting som kollektive beskeder, usynlige grænser og forskel på lærings- og legetid er ofte en ny verden for dem. Mange børnehaver gør deres bedste for at forberede dem, men de nye omgivelser, voksne og den rene størrelse på SFO og skole er overrumplende for mange.

For de kommende SFO forældre er overgangen ofte ret overvældende, så også her varetager vi en meget vigtig pædagogisk rolle.

Hvis det er deres første barn, kræver det en omstilling af rang for mange at slippe deres små vidundere løs i de nye omgivelser.
Det er ikke unormalt at forældrene af bar omsorg ikke ser hvor godt deres barn trives, men klynger sig til det med lange – og for børnene forvirrende – afskedsscener. Deres lille guldklump er jo så lille i de store, nye omgivelser, og de tårer der grædes kan knuse enhver forældres hjerte.

Her er det bare så vigtigt at stole på, at personalet gør hvad der er bedst for barnet. Langt de fleste afskedstårer aftager ret hurtigt og dagen er i gang. Men det er nyt og udfordrende for alle at slippe det kendte.

Samtidig vil forældrene opdage hvor hurtigt børn egentlig udvikler sig, så snart de lander i skole/ SFO regi. Det kan være en meget stor overraskelse for forældre, som jo kender deres barn, at opdage helt nye sider af det.

Fra første dag til skolestart er udviklingen ofte stille og rolig men når sommerferien er over og de starter i 0. klasse er udviklingen for nogle helt eksplosiv (i mangel af et bedre ord).
De små pus bliver selvhjulpne, selvstændige, ofte træder andre karaktertræk frem og nye vaner formes. Det er en udfordrende men dejlig periode.

Vi pædagoger er på fra vi kommer til vi går, og jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg og kollegaer i spøg har udtrykt, at hvis vi ville arbejde med så små børn normalt, ville vi have arbejdet i en børnehave 😀