Det er et svært spørgsmål, som der ikke altid er en direkte løsning på.

For småbørnspædagoger er det mange gange en udfordring, da IT og teknologi ikke har fyldt særlig meget på området før nu.

Den nemmeste måde, at bruge digital teknologi sammen med små børn, er ved, at bruge tablets.

Den digitale hverdag skal inplementeres fra 0 til 18 års området, og det er noget af en omvæltning for specielt pædagoger på daginstitutionsområdet. Det er efterhånden blevet sat kraftigt på dagsordnen med de pædagogiske lærerplaner, og samtidig er samfundet i gang med en revolution, som ikke kan undgås.

Apps kan være et sandt gedemarkede, at ÿnde rundt i.
Nogle apps påstår de er gratis, men er det faktisk ikke, mens andre tager sig enormt godt betalt for næsten ingenting.

I forbindelse med et oplæg og workshops for Aalborg Kommunes daginstitutionsledere, lavede jeg et hæfte. Hæftet er en inspiration til at komme i gang, og Aalborg Kommune har indvilliget i, at det skal deles ud. Derfor kan alle nu gratis få lidt inspiration, og måske komme i gang på en bedre måde.

Alle kan arbejde digitalt såfremt man er et nogenlunde velfungerende samfundsindivid. Niveauet, som den enkelte starter på er helt afhængig af interesse, eksponering og – i mange tilfælde – viljen til, at lade sig berøre.

Hent hæftet om en digital hverdag her, og vær med til at udvikle området i en ny Facebook gruppe https://www.facebook.com/groups/digitaltek/. Alle er velkomne, og der er INGEN krav om forudgående viden. Lad os inspirerer og støtte hinanden.

Hvis du ser dig omkring i et lokale, vil mange af de ting du omgiver dig med, sidder på og rør ved være skabt i et 3D software miljø først. Smart!

3D universet gennemsyrer vores liv uden, at vi rigtig lægger mærke til det. Det er blevet en del af film, spil, reklamer og design industrien i takt med, at teknologien har udviklet sig.

Så hvordan startede det der med 3D egentlig? Det her – lidt mystiske – koncept, hvor man skaber ting det er muligt at se på fra alle sider.

Lad os lægge ud med slutningen – 3D printets fødsel.

Læs september måneds artikel i Fessornyt https://edulab.dk/files/fessornytseptember/#/12/

Hvor Pokémon Go er det første eksemplet på et verdensomspændende AR fænomen, er det blevet brugt af alt fra MARS forskere til IKEA uden, at de fleste af os overhovedet har opdaget det.

I flere år, har jeg forsøgt at fortælle elever og undervisere, hvad Augmented Reality er og, hvad det kan bruges til.
Fra den ene dag til den anden, forstår hele jordens befolkning det pludselig takket være en app. Pokémon Go.

Hvor VR er en virtuelt skabt helhedsoplevelse, er Augmented Reality (AR) et lag, vi lægger oven på den eksisterende verden.

Læs hele artiklen hos Fessernyt https://edulab.dk/files/fessornytaugust/index.html#/10/

I dag tager alle mine kollegaer rundt om i landet hul på skolereformens andet år.

Den forgangne uge er blevet brugt til at finde tilbage på arbejde, indlede årets planlægning samt gøre klar til ungernes ankomst i dag. 

Reformens første år knækkede mange – mig selv inklusiv – og i år er det de nye og de standhaftige gamle, som bærer vores børns uddannelse og fritid.

De, som i et eller andet omfang fandt modellen eller stadig leder efter den. 

Med ny minister, implementering af regler der før var valgfrie samt hvad der ellers dukker op, er første skoledag stadig lidt af en gambling.

I hvert fald for de professionelle.

Så en kærlig hilsen til jer, som er fortsat i ‘feltet’.

Jeg gør mit bedste for, at hjælpe jer udefra!

Dengang vidste jeg intet om den andet end, at den kunne kodes med farver.

Nu er der gået et stykke tid, og for nyligt tog jeg hul på min helt egen Ozobot.

I denne video får du udpakningen af den, samt en gennemgang af robottens fortræffeligheder.

En ting er sikkert: jeg er forelsket!

Derfor er det nok heller ikke den store overraskelse, at jeg har forelsket mig dybt i littleBits fra littleBits Electronics.

LittleBits er et intuitivt og enkelt værktøj til at bygge kredsløb med. Med andre ord: du kan bygge en maskine så let som ingenting!

Sættene består altid af 4 typer moduler: ’Power’, ’input’, ’output’ og ’wires’.

Med magneter, 4 farvekodede komponenttyper samt lidt fantasi, kan alle blive tekniske designere på under 15 minutter. Man er i gang med det samme.

Det er faktisk ikke muligt, at sætte komponenterne forkert sammen, så der er ingen frygt for kortslutninger. Det værste der kan ske er, at det ikke virker fordi modulerne ikke er sat i rigtig rækkefølge. Så klikkes de blot af og på, og du er klar til at fortsætte.

Mulighederne er uendelige, og modulerne kan bruges igen og igen.

Kaldet ’LEGO for iPad generationen’, er dette intuitive redskab perfekt til alt fra, at ’pimpe’ dagligdagens redskaber til at lave interaktive kunst installationer.

Det berømte kunstmuseum MoMa i New York har haft en kunst installation skabt med littleBits stående i vinduet, så helt galt kan det ikke være

Spring alt det kedelige over, og gå direkte til skaberdelen.

Det er en leg at lære, og du opdager det ikke.

Køb LittleBits hos IT og Leg.

Ja, det er aldrig et godt udgangspunkt for nogen som helst form for informativ fortælling.

Ikke desto mindre er jeg nødsaget til, at hive clichéen ud af tasken, smække den på bordet og stå ved den.
For jeg er endnu engang endt der, hvor min fortids begreber og anekdoter må vige for ny viden.

Guskelov for det!

Så vi vender tilbage til ‘dengang jeg var barn’.

Dengang var ordet hacking allesteds nærværende.

Ordet blev brugt om alt, hvor man veg fra en producents oprindelige ide. F.eks. at skaffe sig adgang til steder man ikke burde, og ændre på noget.

Et ‘hack’ betød at man ændrede på ting, til sin egen fordel.

Hackere blev glorificeret i film, og mange computernørder (mig selv inklusiv) drømte om at have magten over de digitale apparater. Jeg var for ung da Tron (den oprindelige) dukkede op, men det er stadig en af de film som har ramt mig mest. Og så selvfølgelig den legendariske WarGame.

Det var sejt, og viste en form for overmenneskelig dominans over den digitale verden.
At det var lidt ulovligt og farligt på den gode måde, gjorde det endnu mere spændende.

Først i 90’erne begyndte hacking at være farligt på den dårlige måde.
Fra at ændre ting til egen vinding, skadede hackere ofte andre og stjal ting. Oplysninger, penge osv.

Hacking var ikke længere sjov og nuttet – det var faaaaaaarligt.

Modding begyndte så småt at stikke sit hovede frem, men det var stadig ikke mainstream.
Det bredte sig med internettet, hvorfor det tog noget tid at blive tilgængeligt for alle.

Hvor hacking indikerer at bryde ind i noget, er modding at tilføje noget ved at ændre på det eksisterende.

Så kom ‘nullerne’, og hacking var nu delt i 2 lejre – frihedskæmperne og de kriminelle.

Man hackede ikke kun computere nu, men også telefoner og alle andre nye tekniske apparater.
Vira dukkede op, hvor folk kunne hacke ens private computere og hugge ens data. Alt sammen meget skræmmende, og medvirkende til hackings ry.

Nullerne er også der, hvor ordet ‘modding’ dukker op for alvor.
Hvis hacking er ondt, er modding dens venligsindede fætter.

Selvom det mest er brugt i forbindelse med spil, bliver det efterhånden muligt at modde hvad som helst,
Ordet hacking er sendt i skammekrogen, og nu modder man.

Det er bare ikke alle, der har opdaget denne ord ændring

I de sidste 15 år er udviklingen gået stærkt, og modding er noget man bare gør.
Modsat hacking, selvom man med internettet nu kan lære det på 5 minutter.

Modding foretages af 8-årige i f.eks. Minecraft, og at kalde det de gør hacking, er vist som at sige ‘knæhøj karse’ til nogen, som ikke var født i 1960’erne.

Totalt umoderne og ofte komplet uforståeligt.

Så vil du være med på noderne, så brug ordet ‘mod’ sammen med børn og unge.
Du kan næsten ikke gå galt i byen!

Præmisserne er som følger:

Et forløb, hvor jeg som udgangspunkt lader programmeringen være udenfor kunstdelen men, hvor jeg vil bakke op om digitale skabelsesprocesser, samt tilgodeser børnenes naturlige evne til at forelske sig i robotterne.
Det bliver kunst, design og sociale kompetencer i første omgang.

1. del

Til at begynde med byggede jeg en standard EV3 grundmodel.

Den blev udstyret med en løfte arm, en ultrasonisk sensor samt et gyroskop.

Ud fra den form, gik jeg i gang med tommestokken, og målte længde, bredde, og dybde, samt højde.

Målene reflekterede ikke hele robottens størrelse, men dens ‘skal’.

Jeg valgte at fokusere på de områder af robotten, som ikke er bevægelige, og som syntes nemmest at ‘indkapsle’

[su_custom_gallery source=”media: 4778,4779,4780,4781,4782,4777″ limit=”100″ link=”lightbox” target=”blank” title=”never”]

2. del

Med disse målinger gik jeg så i gang med at skabe en kubisk form, som havde de samme mål.
Til det brugte jeg Tinkercad, et gratis program fra Autocad, som kan bruges på alle platforme.

Det fede ved Tinkercad er, at programmet gør det forholdsvist enkelt at arbejde med korrekte mål. Et essentielt feature, når man skal skabe et design, som også virker i den fysiske verden.

Samtidig kan det eksporteres til filformater, som 3D printere kan forstå.

Jeg gennemgår Tinkercad dybere i et senere forløb.

3. del

Nu kunne selve 3D forløbet være over, for med sådan en grundform kan der nemt arbejdes videre i det fysiske rum.

Print formen, eller skab den i træ/ ler, pap efter det blueprint man har lavet i Tinkercad.

Med denne grundform er det kun op til fantasien at skabe EV3’erens nye udseende.
Så længe bunden holdes fri, der er adgang til knapper og skærm, og der laves hul til ‘øjnene’ (den ultrasoniske sensor), kan alt skabes.

Man behøver ikke engang robotten selv i første omgang. Det er bare med at gå i gang med papmaché, ler, LEGO klodser eller hvad man ønsker.

Lige til og enkelt.

Men, jeg ville lave en skal i 3D.

4. del

Med udgangspunkt i denne kubiske form, begyndte jeg at tænke i formgivning.
Idéen er jo, at kunne skabe en ‘skal’ som kan taget af og sættes på efter godt befindende.

Samtidig skal det ikke obstruere for funktionaliteterne, såsom knapper og skærm samt den ultrasoniske sensors stråler.
Med det i mente gik jeg i gang med designet.

Min første tanke var en skildpadde.

Ud over det komiske i at lave en hurtig robot om til en skildpadde, var det også den genkendelige form, samt skjoldet som appellerede.
Det gik jeg dog bort fra under selve design processen, da jeg ikke kunne få skabt det ansigt jeg ville.
Det er ikke nemt at være pernitten!

I stedet blev det til en gris.

Følg med i næste afsnit for at læse om hvilke overvejelser jeg gjorde, samt hvordan jeg opnåede det ønskede resultat.

Andre artikler om Mindstorms og robotter

• Et kreativt forløb i LEGO Mindstorms EV3 del 1

• Mindstorms EV3 – forskel på EDU og normal

• LEGO Mindstorms EV3 robotter i 2A

• LEGO Mindstorms EV3 Edu – første forsøg med brik programmering

• LEGO Mindstorms EV3 Edu pakken – set med kritiske (og trætte) øjne

• LEGO Mindstorms EV3 slippes fri

• Årets skift

Anledningen var første del af et LEGO Mindstorms EV3 superbruger kursus. En slags kulmination af det arbejde jeg tidl. har deltaget i, for at fremme brugen af robotterne i kommunen. Kurset, som foregik hos MV-Nordic i Odense, tillod mig at dele ud af mine praktiske erfaringer, samtidig med at mine tidl. kollegaer blev bekendt med brugen af robotterne.

Før vi var ankommet, havde en af dem allerde spurgt om jeg var der som en slags hjælpelærer. Det blev i hvert fald min funktion Da dagen var overstået, blev vi præsenteret med en lille opgave til 2. og sidste del i næste uge: Skab et forløb/ eller en idé til et forløb som kan afvikles på 1 dobbeltlektion.

Det er jo det jeg gør, så min hjerne gik øjeblikkelig i selvsving. Første beslutning blev, at jeg ignorerer det med 1 dobbeltlektion. Ikke, for at være anderledes, men fordi jeg ret hurtigt blev klar over at det ikke er nok.

Hvorfor? Fordi jeg vil lave et kunstprojekt med robotten i centrum. Næste skridt er så hvordan. En af deltagerne er billedkunstlærer, og hun ville rigtig gerne bruge robotten i Håndværk og Design.

Det medførte en debat mellem hun og jeg, samt en 3. om, hvorvidt det er muligt at lave sådan et forløb. Et forløb, hvor man ikke bare bruger robotten for at bruge den. Et forløb, hvor man ikke bare kan bruge noget andet nemmere.

Et forløb, som giver mening i sig selv. Og det er faktisk ikke nemt. Det gængse svar på robotten i kunst er, at man tilføjer blyanter, tuscher eller pensler til den, og så tegner. Faktisk er det ret svært at komme på andet, hvor robottens funktionaliteter er i spil. Programmering er en kunst, men i undervisningsøjemed er det ikke tilpasset kunsthåndværk eller design.

Mine tanker blev hurtigt ledt hen på installationskunst, med robotten som aktør, men målet med undervisningsforløbet skal være, at det er forholdvist tilgængeligt for alle. Så den tanke lagde jeg i skuffen.

Til sidst gik det op for mig at robotten i sig selv kan være en platform, og senere et redskab. Så efter en del brainstorming, er jeg nu gået i gang med et tværfagligt forløb. Et forløb, hvor jeg som udgangspunkt lader programmeringen være udenfor kunstdelen men, hvor jeg vil bakke op om digitale skabelsesprocesser, samt tilgodeser børnenes naturlige evne til at forelske sig i robotterne. Det bliver kunst, design og sociale kompetencer i første omgang. Til det vil jeg bruge 3D. Nysgerrig? Så følg med i næste afsnit, hvor processen tager form.

Andre artikler om Mindstorms og robotter

• Mindstorms EV3 – forskel på EDU og normal

• LEGO Mindstorms EV3 robotter i 2A

• LEGO Mindstorms EV3 Edu – første forsøg med brik programmering

• LEGO Mindstorms EV3 Edu pakken – set med kritiske (og trætte) øjne

• LEGO Mindstorms EV3 slippes fri

• Årets skift