Ingen pædagoger til rådighed
På mit arbejde er tirsdag altid mødedag, hvilket betød at ingen SFO pædagoger var til rådighed. Det samme var ikke tilfældet med støttepædagogerne, som troligt måtte troppe op på arbejde og passe deres fremmødte støttebørn. Såfremt disse børn mødte op, hvilket et fåtal gjorde.
En senere samtale med en af disse støtter viste frustrationen ved at skulle underholde et enkelt barn en hel dag, uden overhovedet at måtte foretage sig andet end normalt arbejde. Noget, der er svært med et ikke støttekrævende barn.
Vi fra SFO’en blev briefet af skolens og SFO’ens ledelse om de eksakte præmisser for vores arbejde under lockouten. Præmisser, der kan ændre sig når Arbejdsretten torsdag skal tage stilling til pædagogernes tilsyn af en hel klasse.
BUPL er ude med riven, da de ikke mener at vi pædagoger skal stå alene med en hel klasse.
Personligt har jeg ikke et problem med det. Jeg har før undervist min klasse alene en hel dag.
Principielt er jeg enig med dem i, at vi ikke skal erstatte lærerne i denne konflikt. Jeg aner bare ikke, hvordan pokker de har tænkt sig at udføre det i den virkelige verden. Skal vi så stå og lave ælle-bælle med børnelisterne? Jeg vil ikke kunne forsvare det over for børnene og deres forældre, men jeg gør som jeg skal. Jeg vil dog ikke gøre det stiltiende.
Knapt var vi færdigt med mødet før vi måtte afvise nogle forældre og deres børn. Vi er pålagt ikke at tage børn før SFO’ens reelle åbningstider, og samtidig kun varetage de børn vi ellers ville. Derfor blev de pænt, og med beklagelse, afvist selvom de burde være informeret på forhånd. Skolens ledelse har gjort et kæmpe arbejde ud af at informere via SkoleIntra. Desværre er den manglende interesse for at følge med stadig til stede hos nogle, og dem kan vi ikke garderer os imod.