boys2

Børnenes tab

For børnene er det værste ved lockouten at undvære deres lærere og deres kammerater.
Der tales så meget om tab af undervisning, men for mange er skolen/ SFO’en også det sted, hvor hovedparten af deres sociale dannelse finder sted.
Det er her de leger med deres venner eller finder nye at lege med, prøver sig frem i større eller mindre grupper, og hvor muligheden for interaktion klasser og aldertrin imellem finder sted.

Manglen på denne hverdag er begyndt at sætte sig i børnene. Dagens indhold flyder sammen, og manglen på struktur får de svagere elever til at reagere.

Der var kun halvdelen af min klasse i går, og i de 45 minutter jeg satte dem til at tegne og skrive brev til deres lærer, var uroen blandt dem tydelig. De elever, som stikker ud normalt, bragte sig selv i negativ fokus oftere end de ellers ville. En brød endda sammen fordi hun ikke selv kunne få lov at bestemme at hun ville tegne.
Et meget klassisk tegn på et barns afmagt.

Frustrationen blandt mine kollegaer over ikke at kunne give børnene den struktur de i særdeleshed kræver, er også begyndt at mærkes.
Savnet af børnene som fuldtallige er allestedsnærværende.

Jovist er det da hyggeligt at have få børn. En dag eller to.
Personligt har jeg fået en ny bedste ven i den dreng, som i onsdags fik lov at tilbringe hele dagen med mig, mere eller mindre alene. Hver gang han ser mig spæner han hen og krammer mig 🙂

Der er bare så stille…

da_DKDanish