Billeder
Der findes som sagt massere af gratis billeder på nettet.
Fotos såvel som grafik.
I min erfaring er den amerikanske billedtjeneste Flickr det bedste sted at finde gratis og lovlige billeder.
Google kan også give massere af sider, hvor der er gratis billeder men vær opmærksom på at mange af dem samtidig forsøger at få dig hen på sider, hvor billederne ikke længere er gratis.
Software
Den generelle betegnelse for gratis software er ‘freeware’.
Betegnelsen dækker at skaberne lader alle pille ved deres kode, alle kan bruge den til deres egne ting, at de ikke ønsker betaling og at du frit kan hente de færdige produkter på så mange platforme og så mange gange som du ønsker.
Du kan læse en meget dybdegående forklaring på den engelske Wikipedia.
Der er nogle nemme retningslinjer for hvad du skal lede efter.
FSF/ GNU Licenser
Der er nogle ret omfattende tekster om begrebet Freeware som du kan læse om her, men du går ikke galt i byen hvis du går efter FSF/ GNU’s licenser.
Leder du efter software (spil, læringsprogrammer, sjov og ballade) så er det noget for dig!
Disse to non-profit organisationer støtter gratis softwareudvikling, og der er lavet meget.
De er faktisk anset for at være grundlæggerne af hele Freeware begrebet, og har skabt betegnelsen GNU GPL som findes på et utal af software. Står der GPL er du sikret gratis adgang.
Dermed ikke sagt at det er lige godt alt sammen.
Der er også betegnelsen Shareware, hvor du enten kan få en tidsbegrænset brug eller kun få adgang til få funktioner indtil du har købt en licens.
Mange firmaer benytter sig af den slags, og det er vigtigt at kende forskellen mellem Freeware og Shareware.
Du kan let finde en masse software på SourceForge eller ved at google det.