Øjeblikkeligt var de store drenge ‘hooked’!
Sværhedsgraden taget i betragtning var det egentlig ikke min mening at lade 1. klasserne løs på programmet. Jeg blev overbevist om min fejl, da selv nogle af de yngre, ret urolige knægte tog det til sig.
Jeg var hård ved dem alle fra dag et, og indviede kun få i hvad det gik ud på. Før jeg selv vidste mere, ville jeg ikke begynde at lære dem programmet men blot slippe dem løs.
De, der fik lidt hjælp lærte det hurtigt videre, og inden længe var der mange små animationer i gang.
Pga. travlhed måtte jeg lægge mine planer om at gennemgå programmet på hylden for et stykke tid, indtil for et par uger siden.
Tiden var moden, mit forgangne animationskursus i DoInk var overstået, så der var tid og plads.
Som så mange gange før satte jeg mig til at lave det sammen med ungerne, og det kom den nedenstående video kaldet “Koen” ud af.
Nu er det sådan, at man får smag for det her hvis man er til animationer! Så jeg tog skridtet videre og skabte min egen lille figur, Betty Zue.
Fremover er planen, at hun skal være min Mine-imator maskot, og være tilbagevendende i de tutorials jeg planlægger.
I mellemtiden vil jeg præsentere den første Betty Zue film: “Cave Trouble”. Jeg vender snart tilbage med mere Mine-imator og børnenes sjove og skøre animationer.
Har du selv fået blod på tanden, så hent Mine-imator gratis på http://stuffbydave.com.