Fælles for dem alle er, at de sjældent møder voksne som forstår deres hverdag online. Voksne, som sjældent forstår adfærden, sproget, tone og eksklusionsmekanismerne i online fora. Jeg mødtes med 7 unge gamer, mænd i alderen 15 til 17 år, for at snakke om kulturen, sproget og fællesskaberne. Alle dedikerede gamere med års erfaring på onlineservere og fora. Af hensyn til alder og genkendelse i gaming miljøet, deltager de anonymt.

Gennem deres gaming kender de hinanden, selvom deres kontakt hovedsagelig er digital. Flere af dem har ikke mødtes udenfor det digitale rum. Sådan er det ofte med gaming-venskaber. På tværs af by, land og kulturer skabes venskaber, som mange af de tidligere generationer har svært ved at forstå.

Vi mødes efter aftale for at snakke om deres syn på gaminglivet, tonen og mulighederne. Emner, som for mange voksne er usynligt territorium. I sig selv er det en ret unik oplevelse, at få adgang til de unge mænds verden, men flere af dem kender mig fra TikTok. Anledningen var de forhold som jeg beskrev i min tidligere artikel.

Jeg starter med at spørge ind til sproget. Som berørt i artiklen om Minecraft og Discord serverne under navnet Strandet, er tonen blandt spillerne rå og brutal.

Mit første spørgsmål er derfor ‘hvorfor er det sådan?’

”Hvis der en som siger noget til dig, så sidder man ikke bare med lorten. Man giver igen,” svarer en af de unge mænd. ”Det er nemmere, når man ikke kender hinanden eller står face to face.”

Det er langt fra første gang, at jeg har hørt denne forklaring. Denne undskyldning. Hvis man tager de ‘voksnes’ sociale medier som referenceramme – Facebook og Twitter – er det normen frem for reglen. Når den ansigtsløse kommunikation foregår, fralægges moral og etik.

For at sætte udtalelsen i relief, spørger jeg ind til om de selv ville have samme tone i det fysiske liv. Det korte svar er nej –

”for jeg ville aldrig tro at nogen ville sige som de gør”, som en siger. ”Det er kun fordi at det foregår over voice chat, at det er så ekstremt.” Han afslutter: ”Det ville jeg aldrig nogensinde komme til at høre i virkeligheden.”

Heri ligger en del af svaret på, hvorfor tonen går så galt. Selvom børn og unge lever et mere eller mindre simultant digitalt og analogt liv, er det digitale ikke ‘virkelighed’. De unge mænd spiller mange timer dagligt, bruger mange timer på Discord servere og andre sociale medier, og alligevel er det ikke ‘virkelighed’. Med andre ord kan man ansvarsfralægge hvad der end sker, for det virker omkostningsfrit.

”Det er sjældent den slags får konsekvenser”, siger en af de unge mænd om de ting der bliver sagt online.

Juridisk set har han ret. Den danske lovgivning er under udvikling, men der er langt fra nok muligheder for at undersøge og retsforfølge i de fleste tilfælde. Selvom det virker omkostningsfrit, er der altid ofre.

Digital mobning er et stigende problem, og følgerne er ofte slemmere end traditionel mobning. Hvor traditionel mobning foregår i et begrænset tidsrum samt begrænsede steder, foregår digital mobning på alle tider af døgnet og på alle slags platforme. De unge mænd mener dog ikke, at de tager beskederne til sig. Samtidig holder de på, at de skal svare igen.

”Jeg er internet gangster – jeg er slet ikke så hård i virkeligheden”, siger den ene grinende. Det er nok en af de mest passende betegnelser overhovedet.

Det er tydeligt, at de vil reagere på tiltale, men vil de selv indlede? De fleste afviser, men en står ved at han gør det.

”Fordi de har fortjent det”. Jeg beder om en uddybelse. ”Når nogen f.eks. har dræbt mig i spillet – så skal de bare have hele turen.” ”Men det er jo bare et spil”, siger en af de andre. Den første fortsætter: ”Sådan er det bare. Det er en realitet over internettet.”

Her giver de andre ham ret. For dem ER det en realitet. Hvis man ikke kan klare det, må man jo bare gå, lyder det samlet fra gruppen. Den undskyldning høres tit, og kan bedst beskrives som victim blaming. Ansvaret placeres på modtageren, ikke på afsenderen.

Jeg får vist et screenshot fra en spilchat, hvor den ene af de unge mænd umotiveret havde modtaget beskeden ‘jeg kommer og voldtager dig’. Afsenderen skulle efter sigende være et barn under 13 år.

Internt i gruppen siger de ofte ting til hinanden, så jeg spørger ind til om det berør dem. ”Det er fint nok. Det er for det meste ikke særlig personligt.”

Hvornår er noget så en reel trussel? Det handler om hensigten og ordstillingen.

”Hvis jeg siger ‘jeg håber at en kommer og flækker dig’, er det ikke en trussel. For jeg truer ikke med det. Men siger jeg ‘jeg kommer og flækker dig’, er det.”

Alle de unge mænd er velformulerede og tydeligvis bekendte med det danske sprog. Rent grammatisk har de ret, men at en hentydning kan virke truende, falder dem ikke ind.

”Jeg kan ikke se det er et problem”, fortsætter den unge mand, som tidligere kommunikerede at han selv indleder de grove ord. ”Ethvert menneske kan vel regne, at man ikke mener det.”

Jeg presser dem på denne udtalelse. Såfremt de ønsker at høre det, vil jeg gerne fortælle dem hvorfor det kan ramme nogen.

”Men vi ved godt hvorfor”. Det regnede jeg også med, og en af grundene til de indledende og stejle bemærkninger er andre voksnes tilgang. ”Du er meget mere pædagogisk”, forklarer den ene af de unge mænd.

Alt for ofte føler de unge sig under angreb, misforstået og udsatte. Selv velmenende forsøg kan virke invaderende, for det sker ikke på deres niveau. Og er der noget, som gør unge mindre samarbejdsvillige, er det netop den tilgang. Heri ligger en stor udfordring – mange voksne og unge taler to forskellige sprog.

I de 2 timer vi taler sammen, bliver det meget tydeligt at de ikke kan se en ende på det med jargonen. Hvordan skulle man kunne løse det?

”Det er så stort et problem – virker det ikke bare lidt urealistisk at forsøge at fixe det?”

Selvom de stopper, fortsætter andre bare. Straffe på serverne virker ikke, for folk fortsætter bare bagefter, siger de unge mænd.

”Jeg tror ikke det er et problem I [voksne] kan fixe”. At sætte fokus på det, kan gøre problemet værre, får jeg at vide. ”Det er jo et rigtigt godt formål, men det virker ikke.”

Har de unge mænd ret? Jeg tillader mig at sige nej. Alle forandringer starter i det små, og på trods af modstand kan en ændring ske. Det kan føles som at skubbe jordens største sten op ad bakke, som en anden Sisyfos. Ingen tvivl om det.

De unge står med et ben i barndommen, og et på vej ind i voksenlivet. Deres erfaringer og referencerammer er baseret på den tid, de kan huske at have levet. Med det udgangspunkt er det forståeligt, at der ikke er mange forandringer at se.

Ved samtalens slutning er velviljen for forandring dog skabt. Selvom målet virker lysår ude i fremtiden, har de unge mænd fået reflekteret over problemer og løsninger. I sig selv er det et stort skridt, og jeg går fra samtalen med en flamme af håb.

Forandringen sker i åbne, respektfulde dialoger. Sådan en som denne. Lad os tage flere af dem.

Hvis der er et reelt ønske om at komme nogle af disse udfordringer til livs, kræver det at langt flere pædagoger, lærere og forældre sætter sig ind i og interesserer sig for børn og unges online univers.

Hos Esport Danmark, hvor jeg er diversitetskonsulent og bestyrelsesmedlem, arbejder vi på at bidrage til en forandring. Vi har allerede igangsat et uddannelsestilbud til videreuddannelse af de voksne, og vi arbejder utrætteligt på at få midler, projekter og metodeudvikling til området. Kontakt gerne min kollega Sofus Bynge for yderligere information.

I en verden, hvor information er penge værd, og anonymitet er en luksus, er det tiltrækkende at kunne skrive og tale med hvem som helst. Mange af brugerne er helt unge mennesker, der i forvejen bevæger sig i de (af voksne) usete kroge af vores digitale samfund. Specielt i gaming miljøet er det hårde og ubarmhjertige sprog blevet dagligdag. Selv i såkaldt ‘børnevenlige’ spil som Minecraft, snakker og skriver spillerne til hinanden på en måde, der ville få det til at løbe koldt ned af ryggen på de fleste voksne.

Hvad er Discord?

Firmaet beskriver sig selv som ‘en gratis Voice over IP-applikation designet til gamere. Den specialiserer sig i tekst-, billed-, video- og lydkommunikation.‘ En mere jordnær beskrivelse er en blanding af de gamle internetfora, blandet med Zoom og kommunikation i spil. I stedet for forum bruges ordet server. Det estimeres, at den 6 år gamle platform har 140 millioner brugere på verdensbasis.

Ifølge DRs Medieanalyse 2020 er Minecraft spillere i Danmark mellem 6 og 15 år, og interessen topper blandt de 9-11-årige. Der er mange kommercielle og privatejede servere tilgængelige for alle der ønsker at tilmelde sig. Serveren Strandet er en af disse, og det er her denne artikel begynder.

Op imod 4800 børn og unge er tilknyttet Strandet, og bruger deres tid, og ikke mindst penge, på den tilhørende Minecraft server, online forum og Discord server.

For klarheds skyld vil jeg gerne pointere, at Strandet er en blandt mange med problemer. Det er langt fra unikt, at der opstår en grov tone. Desværre er det færreste af disse fællesskaber, der kommer frem i lyset. Denne gang blev det en række henvendelser fra servernes brugere, der ledte os til at se tættere på Strandet.

Fluernes herre?

Det er omkostningsfrit at starte en Discord server. Selvom der er udstedt regelsæt, er det stifterens at bestyre serveren. Dette sker oftest ved at hyre frivillige moderatorer, fundet blandt brugere af serveren. I sidste ende falder ansvaret dog tilbage på stifteren — ejeren.

På tværs af serveren havde brugerne, tilsyneladende flest drenge i alderen 12 til 17 år, frit løb til at sige hvad som helst, med få og vekslende konsekvenser. De få og unge moderatorer kæmpede en kamp op ad bakke, og mødte stor modstand fra brugerne.

Forvent had som moderator

For at få et bedre indblik i hvad der foregik, tog jeg en snak med 7 unge mænd fra serveren. Grundet alder og frygt for evt. repressalier på serveren, forbliver de anonyme.

De unge mænd havde været brugere af Strandet Minecraft og Discord servere før overtagelsen i 2019. De udtrykte glæde over at ‘Molletov’ havde reddet serveren i sin tid ved overtagelsen, men der var ikke megen glæde at spore over driften.

“Man skal forvente stort had når man er moderator”, fortalte de unge mænd mig under vores samtale. De var samtidig overbeviste om, at al skylden for Strandets problemer lå på en af de unge moderatorer — ikke hos ejeren, som glimrede ved sit fravær. Den omtalte moderator oplyste i en chatsamtale, at det også kan være svært for ham at komme i kontakt med serverens ejer, og at manglen på moderatorer er enorm.

Med de næsten 3000 brugere på serveren, og ingen respekt for de ellers opsatte regler, kan Strandet bedst betegnes som kaos. Med ingen tydelig ledelse og retning, blev sproget og tonen grovere og grovere. Både på Discord, men også på selve Minecraft serveren.

Ikke blot en server

For de unge mænd var serverne et hjem, såvel som en investering. Den ene af de unge mænd fortalte, at han havde brugt omkring 2000 kr på en gang, og de andre fortalte om lignende køb. Penge lagt på en server, ejet af en tilsyneladende fraværende mand, og bestyret af en lille håndfuld meget unge mennesker.

At børn og unge accepterer, og deltager i, det grove sprog, skyldes i høj grad at de ikke kender andet. Forventningen om lovløshed er normen, og uden faktuelt ansvarlige mennesker til at moderere, vil det fortsætte ufortrødent. De vil hellere finde sig i sproget, end at miste det fællesskab de har bygget op over lang tid.

Det overordnede ansvar kan placeres to steder: hos forældre, som ikke er bevidst om deres børns aktiviteter, samt hos ejeren af Strandet, der tjener penge på de unge brugere.

Hverken børneattst eller GDPR

Jeg har selvfølgelig været i dialog med ejeren, og forelagt ham problemstillingerne. Samtidig spurgte jeg ind til hvorvidt han havde husket at indhente børneattester på unge moderatorer. Som virksomhedsejer med kontakt til børn og unge som en del af sine services, er det påkrævet ved lov. I samme omgang spurgte jeg yderligere til det skærpede GDPR krav, når man har med børn under 13 år at gøre. Han har ikke svaret på noget af det.

Samtidig insisterer han på at han ikke kan genkende problemerne. Han fastholder at han på ingen måde er fraværende, at der tildeles passende straffe og, at han først ved vores henvendelse blev klar over det grove sprog. Jeg tilbød ham at komme med en udtalelse, som jeg ville inkludere, men der er intet kommet fra ham.

Hvad så nu?

Mens denne artikel blev til, blev der i al hast ryddet op på Strandet Discord server. Samtaler mellem kontaktpersoner fra LNO (Ladies Night Out) og de unge forsvandt, og straffe blev forstærket. Desværre blev en masse misinformation og rygter skabt i forbindelse med den indledende kontakt. Et doxing forsøg blev forsøgt på min kontakt, og flere forsøg på at spamme LNO’s Discord har fundet sted.

To af de unge mænd har tilbudt at træde ind som moderatorer, i håb om at hjælpe serverne med at overleve. Der er intet svar fra ejeren om hvorvidt de bliver accepteret.

De unge mænd og tonen online

Mandag d 7.6 udkommer en opfølgende artikel med de unge mænd. Jeg brugte muligheden til at tage en snak om deres syn på tonen online, samt deres egen deltagelse.