Behovet for at forstå vores børn og unge nævner jeg ofte som en samfundsopgave, hvor alle voksne med kontakt til dem skal deltage i. Heldigvis er jeg ikke ene i denne antagelse, hvilket mine samarbejder med mange forskellige aktører på fortrinsvis uddannelsesområdet — men også TDC — har vist.

I slut august blev jeg kontaktet af en instans i samfundet, som jeg ellers ikke har haft meget berøring med: Folkekirken.

Ønsket om at følge med de yngre generationer var blevet klart for Folkekirkens Uddannelses og Videnscenter, som gennem konfirmationen hvert år har store mængder børn mellem hænderne. De så nødvendigheden i at klæde præsterne bedre på, og henvendte sig derfor til mig.

Resultatet er, at jeg i løbet af 2019 drager ud til 11 af landets stifter for at holde oplæg om vores digitale unger. Bakket op af en workshop med Finn Andsbjerg Larsen, som er leder af Konfirmationscentret, vil jeg gøre mit for at få folkekirken ind i den digitale tidsalder.

Der er ingen som kan påstå at mit arbejdsliv er ensformigt

Jeg kan i hvert fald Nu kommer sommerferien – endelig!

Det har været et hårdt år med efterveer af lærerlockouten, usikkerheden omkring skolereformen og alt for mange ændringer.

F.eks. var jeg og mine kollegaer slet ikke garanteret at kunne fortsætte i vores respektive primær klasser, fordi puslespillet skulle gå op.

Samtidig er der stor udskiftning i mit årgangsteam, og på et tidspunkt måtte min klasses ene lærer ikke fortsætte pga. barsel.

Det er dog heldigvis i orden nu, men ÅH! Har vi ikke nok at se til?!

Udmattelsen blandt mine kollegaer og lidelsesfæller har været udtalt i mange måneder, og stress og forvirring har været allestedsnærværende.

Selvom både skole og SFO-ledelsen knokler for at få noget på plads til det kommende skoleår, er det langt fra en fastlagt størrelse.

F.eks. starter jeg mandag i det nye skoleår med understøttende undervisning. I hvad – eller hvordan – har hverken jeg eller mine lærere nogen anelse om.

Det forsætter så tirsdag og torsdag.

Jeg kiggede mine lærere dybt i øjnene og vi blev enige om, at de første 14 dage må gå som de nu engang gør.

Vi har ikke haft tid til at snakke eller planlægge sammen, og de få timer vi får sammen fredagen inden skolestart er ubrugeligt i den store sammenhæng.

Jeg er lige nu dybt taknemmelig for min tid på Strandgårdsskolen, hvor jeg kom i hård træning som skolepædagog i heldagsskolen.

En rolle jeg ikke ønsker, men hvad kan jeg gøre? Pt ikke en hyt.

Så vi gør vores bedste for at få det til at virke. Vi prøver i hvert fald.

Men nu er det endelig min sommerferie, og i 4 uger – minus de allerede spenderede 4 dage i denne uge – skal jeg passe mig selv og ikke tænke på skole, skolereform eller ændringer.

I stedet skal jeg lege med LEGO Mindstorms, som jeg i den forgangne måned har været med til at skabe undervisningsrammerne om i Frederiksberg kommune.

Min sensor-dog skal programmeres, og nye undervisningsforløb skal udtænkes

Derudover skal jeg snakke lidt med nogle spændende mennesker om formidling af digital dannelse, deltage i defineringen af selvsamme begreb og fordybe mig i lignende pædagogiske emner.

Jeg har også lige en app der skal oversættes til dansk, så jeg kan komme i gang med at lære de dejlige unger kodeforståelse.

Samtidig arbejder jeg videre med mine animationskurser hos AOF, og der kommer med garanti en masse andet.

F.eks. har jeg en 2-3 artikler i baghovedet som kræver opmærksomhed.

Vi ser, hvor meget jeg når mellem at dase på sofaen eller sidde på altanen

Rigtig god sommer!

Det oplæg gennemgik 2 af mine digitale kunstforløb for børn på iPad, det første værende mit kursus i ArtRage.

Første del af min første videoblog gennemgår slavisk tanker og erfaringer fra dette kursus.
Anden del, som snart følger, vil gennemgå de erfaringer jeg på daværende tidspunkt havde med et kursus forløb i DoInk.