Hvad er det? Et simpelt og grafisk musik spil.

Da jeg i sin tid fandt app’en troede jeg ikke rigtigt det var noget, men jeg tog godt nok fejl.

Udefra ser spillet ikke ud af så meget, men det giver børnene en mulighed for at lave musik på en helt anderledes måde.

App’en er som udgangspunkt gratis, men det kræver in-app køb af få mere end blot få sange. Det koster 32 kr. for hele pakken.
Jeg er ikke vild med app’s med in-app køb, men denne her kan tilgives pga. de mange timers sjov børnene får.

Brugerfladen er simpel.

Hvert stykke musik repræsenteres af et farverigt og børnevenligt ikon. Hvis man endnu ikke har købt musikken, er det muligt at lytte til det før man køber det.

Samtidig er det muligt at se komponisten.

Billederne har intet med den type musik de repræsenterer, at gøre. I hvert fald meget lidt

Titlen på nummeret er lidt mere sigende. Mest er der tale om blikfang, og det virker.

Børnene vælger den de syntes ser flot ud, og først når de er begyndt at kende numrene bag, vælger de ud fra musikken.

Når et ikon er valgt, kommer man ind til selve dj-delen.

Der er ikke megen musikkreation i det, men der er nogle sjove muligheder.

Hver af de 9 ‘plader’ repræsentere en del af nummeret. Bas, percussion, fløjte og hvad der ellers måtte være. Et enkelt tryk på en af dem, og den starter sin lyd.

Nu er det så ‘DJ’ens’ opgave at sætte nummeret sammen. Musikken følger et fast tempo, så der kan tændes og slukkes for dele, som man ønsker.

Hvis det lyder fedt, kan man optage det og endda udgive det på internettet. Mere om det længere nede.

Den virkelige Dj del kommer, når plade-ikonet trykkes ind. Så kan de enkelte dele af nummeret scratches, og det er muligt at påvirke nummeret på en hel unik måde.

Minusset herved er, at rytmen ofte forvrides når der scratches på et element. Jeg har ikke rigtig oplevet det er muligt at genvinde rytmen, med mindre den scratchede plade stoppes og startes på ny.

Lidt irriterende, men det er jo et børnespil.

Hvis ‘pote’ ikonet trykkes kommer en hel ny brugerflade frem, og et mere spilpræget design præsenteres.

Hver af pladerne hopper nu rundt, og er de tændt roterer de også om sig selv. Nu gælder et om at ‘fange’ dem med fingeren.

Ret simpelt og dog meget udfordrende.

“EVA! Hvornår skriver du om os?”

Samuel, Modouba og Benjamin var på tur fra klubben med det ene formål at besøge mig (iflg. dem selv). Fedterøve *smelte*. De var kommet styrtende med åbne arme og jeg fik et gruppekram af 3 10-årige knægte. Det sker sjældent

Ud over at udspørge mig om hvornår jeg udgiver min artikel om dem og vores projekt, blev jeg præsenteret for deres nyeste rap. Samuel var lidt tøvende men Modouba slog usikkerheden hen med “det bare Eva”, og så fik jeg den råt for usødet.

Mit pædagog hjerte smelter lidt når unger jeg har hjulpet på vej på den måde kommer og viser mig dem selv, selv efter de er stoppet på SFO’en. Det er vist hvad mit hverv er til for

Musik og fritidstilbud har altid hængt sammen.

Da jeg var barn var det en pædagog ved navn Erik, som sammen med os stod i en kælder og lærte os takter, rytmer, instrumenter og bandånd. Han er nok den eneste pædagog jeg stadig husker navnet på, og i starten af dette år fik jeg muligheden for at give arven videre.

De 3 førnævnte drenge dukkede op med nogle kammerater og præsenterede mig en rap de var ved at skrive.

På daværende tidspunkt havde jeg ikke vist børnene min musikalske side, så det kom som en overraskelse for dem, da jeg tilbød anden assistance end blot skrivehjælp. Jeg kan stadig huske at se Modouba dybt i øjnene mens jeg spurgte ham, om de mente det seriøst. Sjældent har jeg set så fast et blik hos knægten, så jeg gav ham løftet, at var de seriøse så var jeg det samme.

Børnene var stamgæster på mit værksted, så de sprang på vognen med det samme. De havde vist ingen idé om hvad det ville indebære – det samme kan siges for mig – men på min sædvanlige frygtløse måde sprang jeg i med begge ben. Børnene leverede tekst og rap, jeg ville hjælpe dem med musik og produktion.

Læs mere om hele projektet her.

Der blev også skabt en ‘behind the scenes’ video om projektet.

Endelig kom vores lærere og alle eleverne tilbage og nøj, hvor har de været savnet!

I min klasse havde vi allerede torsdag fejret klasselederens tilbagevenden med at tegne en stor velkomst tegning på tavlen.

I dag blev der uddelt kram, udtrykt gensynsglæde og talt om tabt tid. Min lærerkollega kunne starte tiden tilbage med opsamling af mine og min kollegas erfaringer og oplevelser den forgangne måned.
En måned er lang tid, og eleverne har savnet hinanden forfærdeligt.

I dag var også sidste rigtige dag for 3. klasserne og jeg havde mit værksted fyldt fra starten. Ikke med brugere men med ‘mine’ Rapperkids, en bunke knægte som jeg siden januar har arbejdet med om et musik nummer. I dag skulle jeg så vise dem videoen til deres rap. Et projekt jeg har knoklet med hele weekenden for at få færdigt til i dag. En afskedsgave fra mig

Jeg vender tilbage til musikprojektet i et snarligt indlæg.

Dagen var første normale hverdag i en normal uge, som alligevel er helt og aldeles unormal.
Min klasse kommer nok først ’tilbage til normaltilstand’ om nogle uger og i morgen tager vi afsked med 3. klasserne. Onsdag starter den næste generation så og SFO’ens cyklus fortsætter.
Men ingen kan erstatte vores afgående 3. klasser og hold kæft de vil blive savnet – længe!