Goddag og farvel – det årlige skifte i maj

Hvert år siger vi farvel til vores store 3. klasser og goddag til vores kommende 0. klasser. Det er en sørgmodig men også spændende tid, selvom den for mange pædagoger bestemt ikke ligger blandt årets højdepunkter.

Når 3. klasserne flytter over i klubben d. 1. maj ‘mister’ jeg mange af de børn, jeg har knyttet tætte forhold til. Selvom det ikke er første gang jeg prøver det, er det altid vemodigt og på sin vis hårdt, for jeg har haft så mange gode stunder med dem.

På en måde er afskeden allerede i gang, for med lockouten er der så mange der mangler. Det gør ikke afskedstiden nemmere, for vi plejer at have specielle arrangementer for de store. Det er bare ikke så virksomt når de ikke er der. En kollega sagde klogt at vi skal nyde stilheden mens den vare. Det har han nu ret i!

Jeg prøver ikke at blive for nostalgisk over deres afgang, men det er stadig lidt svært. Heldigvis kan jeg altid hilse på dem i skolegården, og så er der jo alle de andre dejlige børn 🙂

De små nye – og deres forældre

1. maj rykker ca. 90 små poder så ind i SFO’en, og vores hverdag ændres drastisk.

Overgangen fra børnehave til SFO er for nogle af dem enormt overvældende, og for os pædagoger betyder det pludselig at vi skal tage stilling til om de er renlige, kan snøre/ binde/ lyne selv og træne dem i hvordan hverdagen i en skole/ SFO fungerer. Ting som kollektive beskeder, usynlige grænser og forskel på lærings- og legetid er ofte en ny verden for dem. Mange børnehaver gør deres bedste for at forberede dem, men de nye omgivelser, voksne og den rene størrelse på SFO og skole er overrumplende for mange.

For de kommende SFO forældre er overgangen ofte ret overvældende, så også her varetager vi en meget vigtig pædagogisk rolle.

Hvis det er deres første barn, kræver det en omstilling af rang for mange at slippe deres små vidundere løs i de nye omgivelser.
Det er ikke unormalt at forældrene af bar omsorg ikke ser hvor godt deres barn trives, men klynger sig til det med lange – og for børnene forvirrende – afskedsscener. Deres lille guldklump er jo så lille i de store, nye omgivelser, og de tårer der grædes kan knuse enhver forældres hjerte.

Her er det bare så vigtigt at stole på, at personalet gør hvad der er bedst for barnet. Langt de fleste afskedstårer aftager ret hurtigt og dagen er i gang. Men det er nyt og udfordrende for alle at slippe det kendte.

Samtidig vil forældrene opdage hvor hurtigt børn egentlig udvikler sig, så snart de lander i skole/ SFO regi. Det kan være en meget stor overraskelse for forældre, som jo kender deres barn, at opdage helt nye sider af det.

Fra første dag til skolestart er udviklingen ofte stille og rolig men når sommerferien er over og de starter i 0. klasse er udviklingen for nogle helt eksplosiv (i mangel af et bedre ord).
De små pus bliver selvhjulpne, selvstændige, ofte træder andre karaktertræk frem og nye vaner formes. Det er en udfordrende men dejlig periode.

Vi pædagoger er på fra vi kommer til vi går, og jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg og kollegaer i spøg har udtrykt, at hvis vi ville arbejde med så små børn normalt, ville vi have arbejdet i en børnehave 😀

Hårdt men godt

Selvom tiden er hård er den så givende!
I de uger vi har dem i klasseteams alene, knyttes der tætte relationer med børnene og vi kommer helt ind under huden på hvert enkelt. Et privilegium som altid er det hårde arbejde værd.

Når vi så slipper dem fri i hele SFO’en, har vi gjort hvad vi kunne for at sikre dem en god start. Selvom de slippes fri i hele vores store SFO slipper vi ikke vores kontaktbørn, og forholdet til dem bibeholdes i hele deres SFO tid.

I en institution med 340 børn er det enormt vigtigt at der altid er nogen som ikke blot barnet, men også forældrene og kollegaerne, kan gå til når der er noget.

Lige nu er mit store håb bare, at lockouten er stoppet inden udgangen af april. Vi har udfordringer nok, tak, og vores nye såvel som ‘gamle’ børn fortjener al den ro og stabilitet det er muligt.