At sige, at jeg er priviligeret i det jeg laver, er vist mildt sagt.
Arbejdet med at opfinde, udvikle, implementere og undervise i digital pædagogik er intet mindre end fantastisk.
Jeg får lov at bruge mine hobbyer i mit arbejde. Det er ikke så ringe endda 🙂
Den store forskel mellem at udvikle alene, og at udvikle sammen med børnene, er enorm.
På mange måder er de faktisk mine bedste kritikere, forsøgsdyr og meningsdannere.
Havde jeg dem ikke omkring mig, hvad end der er tale om et par timer i forbindelse et kursus, eller som stamgæster på mit værksted, ville jeg aldrig modtage den enorme inspiration og glæde de giver.
Og så ville mit arbejde ikke være af samme kvalitet.
Follow Eva’s board Me, myself and the kids on Pinterest.
Jeg lægger enorm vægt på kvaliteten af mit arbejde, og kræver det samme af de producenter, udviklere og bidragsydere jeg har med at gøre.
Pt kan jeg, i kraft af min stilling Frederiksberg kommune, få adgang til helt andre resourcer end jeg eller ville, og bruger det til gensidig gavn.
Alt jeg laver, stilles til rådighed for mine kollegaer i kommunen, og gennem vidensdeling bliver vi alle klogere.
Det er sjovt, og jeg bruger mit arbejdsliv og min fritid på det.
Noget af det sjoveste er dog stadig at opfinde med børnene lige ved siden af mig.
De tidspunkter, hvor jeg får en idé – enten fordi et barn spørger mig om noget eller inspirationen rammer mig – og jeg så kaster mig ud i det med dem omkring mig.
Som dengang jeg besluttede at nu skulle vi lave green screen, men med hvad?
Jeg søgte straks over på sy og maleværkstedet, og fandt flere stykker passende grønt pap. Og så gik vi i gang.
Senere tog jeg mig sammen og fik købt noget grønt stof, men der gik en hel del måneder før det kom så langt.
Kort efter fik jeg så lyst til at børnene skulle lave green screen med sig selv, så det endte med at jeg ‘huggede’ hoveder og kropsdele af dem.
Det var ustyrligt morsomt!
Mit udgangspunkt er og bliver fantasien, og den har jeg vist rigelig af 😀
Den, kombineret med teknisk forståelse og fingeren på pulsen af, hvad børnene finder på gør, at jeg hele tiden udvikler nye ting og forløb.
Som jeg gerne vil dele ud af.
Jeg er en af dem, man ikke skal begynde at snakke med om digital pædagogik, med mindre man er klar på en længere samtale.
Dertil er jeg alt for passioneret.
Heldigvis er jeg ikke verdens værste formidler ved de fleste tilfælde.
Der er mange andre historier fra mit arbejde, og mange af dem ender i artikler her på bloggen.
Jeg håber, at jeg har givet et lille indblik i mit arbejde.