Dagen startede med at følge nyhederne, som ivrigt fulgte mine lærerkollegaer. Også på Facebook skiftede flere profiler billeder med ordene Lockoutet eller Jeg Støtter Lærerne. Konflikten var i gang.
Go’Morgen på TV2 havde lavet sendefladen om til et skoleskema, og her kunne jeg følge med mens flere af ‘mine’ børn stod og rodede i døde fisk. Senere kunne børnene fortælle mig at de havde været meget tidligt op for at være med. For dem er den her strejke endnu ikke et reelt problem men en sjov afveksling. I hvert fald for nogle af dem.
Det samme kan nok ikke siges for førnævnte lærerkollegaer. Fra ca. 7:35 stod de første klar foran skolen, og TV2 News stod stationeret foran min skole for at følge dem. Deres tiltag med at hilse på børnene fra morgenstunden var en god og rolig protest, men der har nok ikke været mange at sige godmorgen til. Mange klasser var aflyst og kun få havde tilsyn og endnu færre reel undervisning.