Med den stigning af virksomheder – fra selvstændige til kæmpe virksomheder og organisationer – som er i gang på TikTok, er det interessant at se hvem der har lagt sig i toppen.

De små virksomheder leder vejen

Det er værd at bemærke, at 4 af pladserne indtages af små virksomheder, som mange ikke vil vide hvem er. Mest markant er 3. pladsen Nails4You2DK med over 137.000 følgere. En lille enkeltmands neglesalon i Søborg med under 1500 følgere på mediet Instagram, som har fundet en stor og trofast følgerskare på TikTok.

Nr. 6, 9 og 10 er mere etablerede virksomheder, men fortsat små. Nr. 6 – Byggeligt – er et DIY par med specialisering i boligindretning, som har formået at skabe sig et navn på både TikTok og Instagram. Sidstnævnte har 171.000 følgere, modsat de 85.000 på TikTok. Nr. 9 – Mystery Makers – en leverandør af escaperooms – er på ganske kort tid gået fra forholdsvis anonym på TikTok, til nu at nærme sig 80.000 følgere. Nr. 10, Trafikkærlighed, repræsenterer en stigende trend i køreskoler og har over længere tid skabt en trofast følgerskare på over 71.000 følgere. 

Top 20 og fremad?

Top 10 listen her er skabt ud fra min kontinuerlige indsamling af alle slags virksomheder, og giver derfor et indblik i dansk erhvervsliv. Over 600 er på skrivende stund indsamlet, og kan ses gratis her på siden. Planen er at udgive top 20. 50 og 100, som vil kunne fås via https://kiibee.dk/evafognoer når de er klar.

I en artikel fra 23.3.2022 i mediet Markedsføring, blev top 10 brands samlet. Kun 3 herfra er at finde på denne top 10. Det skyldes både udvikling, samt hvad listen er samlet efter.

da_DKDanish