Børn er naturlige kodere.
Hvorfor?
Fordi de fra fødsel forsøger at finde sammenhæng mellem det, der foregår i verden.

Denne egenskab, som er ganske unik for den menneskelige hjerne, gør det muligt for børn at forstå og sammenkæde begivenheder og reaktioner helt intuitivt.
Tag f.eks. et trafiklys.
Symbolerne her er meget simple, og børn lærer hurtigt ‘rød mand stå, grøn mand gå’ remsen.
Vi indkoder dem med, at rød betyder stop og grøn betyder gå.

smiling_baby_with_toys_201847Smil er også en ting, vi får indkodet fra vi er bitte små.
Vi lærer, at hvis vi trækker mundvigene op udløser det positive reaktioner hos os, såvel som hos andre.
Børn er ‘programmeret’ fra naturens side til at sammensætte handling og respons.
De kan se på noget, og med deres egen finurlige tankegang tilpasse det. Enten til deres verdensopfattelse eller, ved at forsøge at tilpasse andres.
Med andre ord er børn født klar til kodning. Både at blive indkodet, men også at forstå og udnytte koderne.

Den voksnes hjerne har for længst tabt den elasticitet, som vores yngel har.
At ændre hjernebaner hos en voksen er muligt, men kræver ofte en hel anden form for (hårdt!) arbejde end det, som finder sted i barnets hjerne.
Derudover kommer den voksnes kognitive evner tit i vejen for ny læring, da vi i højere grad ønsker at tilpasse ting til vores verden, frem for at tilpasse os til ting.

Den naturlige kreativitet og opfindsomhed er ganske enkelt ikke tilstede på samme måde, som hos børnene.
Så groft sagt er børn modellervoks, og vi voksne er gammelt ler. Sidstnævnte kræver virkelig omsorg og væde, før det kan formes til noget nyt, mens det første er klar-parat-til-start lige ud af boksen.

”Og hvad har det så med mig at gøre?” vil nogen måske spørge.
Hvis du ikke kommer i nærheden af børn, meget lidt. Men hvis du er det mindste interesseret i barnets udvikling, vil du kunne vinde meget ved at forstå barnets plastiske natur.

Specielt, når vi snakker om moderne undervisning.

Jeg var forholdsvis skeptisk overfor opgaven, indtil det gik op for mig, hvor enkelt det faktisk kan gøres.
Givet, at jeg har en tendens til at se sammenhænge mellem det digitale og pædagogiske, så når jeg siger ’enkelt’, kan jeg sagtens forstå hvis andre tænker ’Ja ja… Alt er nemt når man kan det’.
For det er det jo 😉

Men for at vende tilbage til enkeltheden i det, skal vi som voksne forstå denne sekvens sammenhæng, set ud fra barnets perspektiv.

18498449_sJeg starter med et meget ikke-digitalt eksempel.
I skrivende stund har jeg 2 små poder på knapt 6 måneder foran mig, som netop er ved at lære en af livets vigtigste sekvenser.
De har legetøj spredt rundt om sig, som de samler op og kaster/ taber. Enten vilkårligt eller med mere eller mindre bevidsthed om handlingen.

De gentager handlingen igen og igen, indtil de på et tidspunkt enten mister interessen eller opnår et tilfredsstillende resultat.
Med alderen vil forskellige variationer af disse sekvenser gentage sig, indtil barnet til sidst formår at sigt, ramme og vurdere – nogenlunde korrekt – hvilken bevægelse der skal til for at få den rette sekvens.

Som tiden går vil denne sekvens gå til alt fra at kaste en bold, nå et dørhåndtag eller klø sig i nakken.
Det er hårdt optrænet sekvensforståelse, som vi med livet holder op med at bruge bevidsthed for at opnå.
Hen af vejen er det noget, som bare er indkodet i os.
Vi har brugt vores – forholdsvist ubevidste – barndom på at lære sekvensforståelserne, og som voksne høster vi resultatet.

Når det drejer sig om kodning i børnehøjde, handler det om at bevidstgøre børnene gradvist.
De er børn, så de skal ikke terpe som galt det en ph.d. grad.
Som med al anden god læring, foregår det ved at skabe interessen og lege det ind.
For ja – leg og læring høre ubønhørligt sammen!
Børn er børn. De kan sjældent tvinges til læring, og når mange voksne stirre blankt ud i luften ved tanken om kodning – hvad vil børn så ikke gøre!?

Der er megen didaktik omkring det at lære de små (og lidt større) kodning og sekvensforståelse.

2014-10-08-15.17.13-300x208Man lægger ikke ud med at sige ’Nu skal du kode’.
Du kunne lige så godt sige ’Nu skal du lære russisk’ til et pæredansk barn, som lige har lært deres modersmål.
Vi er tilbage i leg med læring.

Min egen vej til kodning med børn har i høj grad været præget af brugen af LEGO Mindstorms EV3.
Det er dog ikke den vej jeg anbefaler mindre nørdede mennesker at gå 😀

Start med en simpel app som Lightbot Jr til de mindre, og Lightbot som app eller lightbot.com til de større.
Søg på code.org efter små apps og programmer, som du finder sjove og passende.
Andre gode begynder apps er Daisy the Dinosaur, Scratch Jr. og Hopscotch.

Bland det digitale med mere fysisk aktivitet.
Lege som Kongens efterfølgere/ Simon siger bevidstgøre børnene om at følge udstukne ordre.
Noget meget nødvendigt i forhold til sekvensforståelse.
Løftede vi benet først, eller var det armen?
Det handler om at gøre det så præcist og rigtigt som muligt.

En leg, jeg selv har opfundet i forbindelse med at træne min 2. klasse i kodning og sekvenser, er Robotlegen.

Så har du mod, så spring ud i det!

en_USEnglish