Med en uges forsinkelse startede jeg i går på den nye skolereform.
Jeg begyndte allerede søndag at planlægge forløbet til min 2. klasse, og stødte hurtigt ind i første problem.
Forberedelsenstiden.
Vi har fået 5 timer ugenligt til forberedelse, og inden jeg havde set mig om, var der gået over 4.
Med den nye måde at tælle timer på, opstår der hurtigt en flaskehals. Specielt, fordi ingen kommer med materiale vi kan tage udgangspunkt i, så alt skal skabes af mig selv.
Hvem skulle også komme med det?
Mine kollegaer – lærere som pædagoger – styrter rundt og prøver at nå det de skal, samt forstå egne og andres roller.
I et forsøg på at skabe en form for retning, har min ledelse meldt ud at trivsel er vores fokusområde i understøttende undervisningstimer.
Vi har også – allernådigst – fået lov til at blive i vores primær klasser. De af os, som har sådan en.
Andre kastes rundt som det nu engang passer, og jeg opdagede i dag at jeg faktisk har hjælper på om tirsdagen!
Det er der ingen som havde fortalt mig, men det var en dejlig overraskelse.
