Roblox-serien, del 3 af 5
Start med del 1: Dit barn spiller PÅ Roblox.

Du kan også lytte til artiklen i min podcast tusind rum.

Kære forælder,

Roblox er gratis at spille. Alligevel kunne dit barn købe noget for rigtige penge i alle de spil, jeg testede. I del 2 viste jeg, hvordan spillene får dit barn til at komme tilbage. Her ser vi på, hvad det koster, og hvem der tjener pengene.

Små beløb, mange gange

Dit barn kan købe ekstra styrke, våben, dyr og meget andet for Robux. Nogle af dem har meget synlig grafik, som nærmest overtager skærmen. Andre er mere subtile og gemmer muligheden, til dit barn trykker på noget. Her kan dit barn så bruge Robux på at fordoble eller tidoble en handling. Kan dit barn ikke vente, til det har optjent noget via grinding, kan det købe sig til det med rigtige penge.

Bag alle spil er et maskineri, hvor Roblox og skaberne af spillene får penge. De bruger mikrotransaktioner, små betalinger på for eksempel 9 kr., til at lokke med inde i spillene. Det er jo ‘kun’ 9 kr. I butikken kan man købe 500 Robux for 45 kr. 500 Robux kan være brugt på få minutter. Når der står KØB med farverige, gigantiske skilte over hele skærmen, er det svært for et barn ikke at blive lokket.

Det er ikke kun spilskaberne, der sælger. Roblox gør det selv. I næsten alle spil kan dit barn klikke på en anden spiller og se, hvad den har på. Hvordan dit barn klæder sin avatar på, har betydning, og i Roblox kan man gøre sin avatar enestående. I dette eksempel har en anden spiller for 1.230 Robux ting på sin avatar. Krop, hoved, maske og glorie koster Robux, og øverst står knappen ‘Buy items’. Dit barn behøver ikke lede igennem tusinder af dele, når man bare kan klikke på en spiller som har det på. Funktionen hedder Avatar Inspect Menu. Den er slået til som standard, og spilskaberen skal selv slå den fra.

Hvert køb med Robux kan sammenlignes med en pose slik eller et billigt stykke tøj. Intet af det er lavet til at vare længe, og er rart i kort tid. I min erfaring taber børn hurtigt interessen for et spil, og så er de Robux tabt. Det er ‘upgrades’ i et virtuelt spil, som kan forsvinde når som helst. Lige så hurtigt, som barnets interesse flytter sig.

Hvem tjener pengene?

I 2025 brugte spillerne 6,8 milliarder dollar på Roblox. Det er cirka 45 milliarder kroner. Til sammenligning solgte LEGO for 83,5 milliarder kroner i hele verden samme år. Spilskaberne tjente 1,5 milliarder dollar af de 6,8 milliarder dollar. Det er cirka hver femte dollar.

Regn selv efter. Dit barn køber 500 Robux for 45 kr. og bruger dem alle i ét spil. Spilskaberen får 350 Robux. De bliver til 1,33 dollar, cirka 8-9 kr. Resten går til Roblox og til den butik, dit barn købte Robux i.

Første gang dit barn logger på

I mange Roblox-spil kommer tilbuddene, så snart dit barn logger ind. Et eksempel er +1 Strength Per Click. Det er mærket ‘minimal’ og har 98 % i brugerrating. Spillet tilbyder 2x Strength for 3 Robux, 2x Wins for 79 Robux og pakker med ekstra styrke til 29, 79, 299 og 399 Robux. Imellem dem blinker knapper med FREE.

Øverst på skærmen står ‘Upgrade your boost to gain more Strength per click!’. Teksten forsvinder først, når dit barn køber. Den står der, uanset hvor i spillet dit barn er.

I butikken med opgraderinger har hver ting to priser. Mere slagkraft koster 5 wins eller 9 Robux. Wins får dit barn ved at ‘slå’ sig gennem så mange vægge som muligt. Bedre held, når dit barn skal ‘banke’ sig gennem banen, koster 250 wins eller 19 Robux. Dit barn kan grinde sig til det eller betale. På store, tydelige tavler hænger ranglister over de stærkeste spillere i hele verden og dem, der har haft flest ‘rebirths’, en måde at blive bedre på. På den måde kan dit barn se, hvad det kræver at nå toppen, og måle sig med andre.

Det mest bemærkelsesværdige eksempel, jeg stødte på i denne omgang, er Get Fat to Break Tape. Det er mærket ‘minimal’ og har 98 % i brugerrating. Målet er at spise sig tykkere og tykkere, så dit barn kan trille ned ad en bakke og igennem en masse tape. Jo større dit barn er, desto længere når det, og jo mere ‘vinder’ det.

Så snart dit barn logger ind i spillet, bliver det visuelt overstimuleret med et væld af slagtilbud. Daily Pack for 1 Robux, Fat x28 for 5 Robux, et lykkehjul for 5 Robux, dobbelt fedt for 3 Robux (‘Best Value OP!’) og et kæledyr for 19 Robux. Der er også et æg, som lover et gratis kæledyr. Bare ved at være online kan dit barn få en ‘Online Gift’. Venter det tre sekunder ekstra, kan det klikke på gaven og få den.

I nogle spil går det ud på at tigge

Pengene skaber også tiggeri. Det kaldes donationer, men inde i spil som PLS DONATE står spillerne ved hver deres stand og tigger og plager andre om Robux. Robux koster rigtige penge.

Så tiggeriet flytter med ud af spillet. I mit arbejde som digital pædagog har jeg hørt børn tigge deres forældre over telefonen. Andre ønsker sig gavekort til Robux. Det er svært at være den uden Robux, når de bedste muligheder koster penge.

Odds, nedtælling og rabat på én skærm

Tag ægbutikken i Steal An Egg. I æggene er specielle versioner af de dyr, som man skal opfostre i spillet. Du kan som udgangspunkt kun få disse dyr, hvis du bruger Robux. At have de bedste giver høj status blandt de andre spillere. De farverige dyr har alle et procenttal, som viser oddsene, altså chancen for, at man trækker dem. Det mest fremhævede dyr har dit barn 1 % chance for at få. Ord som New og Limited Time! står side om side med en nedtælling, som viser hvornår tilbuddet udløber. Det ‘bedste’ tilbud gælder i ‘begrænset tid’. Grafikken i butikken lokker med 50 æg for kun 3.499 Robux, cirka 315 kr. Før 5.959 Robux. Jeg kan ikke se, om æggene nogensinde har kostet det. Det, jeg kan se, er, at efter nedtællingen sluttede, startede præcis samme tilbud op igen. Denne gang med en ny nedtælling.

Der er regler, men hvem håndhæver dem?

Giver et køb en tilfældig præmie, kræver Roblox’ egne regler, at spillet viser oddsene. Reglen kræver ikke, at dit barn forstår dem.

Lovgivningen for rabatter er klar. En overstreget pris skal ifølge prismærkningsreglerne være den laveste pris, varen har haft de seneste 30 dage. Siden 2025 har EU’s forbrugermyndigheder slået fast, at køb med spilvalutaer som Robux er omfattet af forbrugerlovgivningen. Men hvem tjekker, om de 5.959 Robux nogensinde var prisen på æggene? Spilskaberen kan sidde hvor som helst i verden, og der findes millioner af spil.

Der findes også en regel om selve tilbuddene. Markedsføringslovens sortliste, nr. 28, forbyder reklamer, der direkte opfordrer børn til at købe. ‘Buy items’ og ‘Upgrade your boost’ er skrevet direkte til spilleren, og spillene er mærket til børn ned til 5 år. Men hvem tjekker millioner af spil, lavet af skabere over hele verden?

Sådan styrer du pengene

• Opret din egen Roblox-konto, og knyt den til dit barns konto som forælderkonto. Så styrer du indstillingerne, og dit barn kan ikke selv ændre dem.
• Sæt et månedligt loft for, hvor mange Robux dit barn kan bruge.
• Brug gavekort frem for kreditkort. Når beløbet er brugt, er det brugt.
• Spørg dit barn, hvad det sidst har købt i et spil, og hvad det gerne vil købe næste gang.

Tjek også, hvilken aldersmærkning spillet har. Det handler næste del om.

Hele serien

Serien har fem dele. Der kommer en ny del hver uge.

• Del 1: Dit barn spiller PÅ Roblox
• Del 2: Sådan holder spillene fast i dit barn
• Del 3: Det koster jo ‘kun’ 9 kr.
• Næste uge · Del 4: Mærket minimal. Så er spillet vel ufarligt?
• Del 5: AI-veninder og børsspil til 8-årige

Om testen

Sådan har jeg testet

Jeg oprettede en ny konto på Roblox, hvor jeg udgav mig for at være en 8-årig dreng. Roblox-klienten er hentet via Microsoft Store. Her er hans avatar.

Ved første login anbefalede Roblox et udvalg af spil. Alle spil, på nær Talk To AI Yumiko, fandt jeg gennem anbefalinger. Enten på forsiden eller under et spil, jeg lige havde spillet. Alle spil havde høj brugerrating, da jeg begyndte testen.

For at teste spillenes mekanismer spillede jeg de udvalgte spil flere gange over en periode på tre uger og på forskellige tidspunkter af dagen.

De syv spil i testen

Spil	Del	Uge 1	Uge 3
Talk To AI Yumiko	1, 5	91 %	40 %
Roblox Stock Exchange 2	1, 5	93 %	92 %
Chicken Farm	2	98 %	98 %
+1 Strength Per Click	2, 3	98 %	98 %
Get Fat to Break Tape	2, 3, 4	98 %	98 %
Steal An Egg	3	92 %	91 %
Trading Tycoon	5	92 %	93 %

Kilder

• Roblox Creator Hub, 2026: Paid random items policy guidelines
• Dansk Erhverv, september 2026: Virksomhed betaler bøde på 4,25 millioner kroner for vildledende tilbudsmarkedsføring
• CPC-netværket og Europa-Kommissionen, marts 2025: Key Principles on In-game Virtual Currencies
• Roblox Creator Hub, 2026: Avatar Inspect Menu
• Roblox, 2026: PLS DONATE
• Roblox, februar 2026: Annual Report (Form 10-K) for 2025
• Techloy, februar 2026: Roblox stock jumps 16% after blowout Q4 2025 earnings
• Roblox Creator Hub, 2026: Developer Exchange
• Forbrugerombudsmanden via Lovguiden: Markedsføring rettet mod børn og unge
• Merlin’s Bricks, marts 2026: LEGO achieves record results in 2025

Roblox-serien, del 2 af 5
Start med del 1: Dit barn spiller PÅ Roblox.

Du kan også lytte til artiklen i min podcast tusind rum.

Kære forælder,

Grind, events, daglige gaver og bonus for at blive online. Gaver, som dit barn KUN får, hvis det logger ind hver dag eller på de rette tidspunkter. Dit barn skal holde sin streak, hvis det vil have endnu bedre gaver. Store, lysende og farverige ikoner med ting, der kan gøre det bedre. Kun for få Robux. Alt sammen i spil med Roblox’ laveste aldersmærkning, ‘minimal’, som børn helt ned til 5 år spiller.

For at forstå, hvorfor Roblox er så lokkende, er det vigtigt at se på de fastholdelsesmekanismer, som ligger i spillene. Greb, der får dit barn til at komme tilbage. Både Roblox og spildesignerne tjener flest penge på, at spillere kommer igen. Det sker sjældent ved at lave et spil, hvor historien eller udfordringerne er dem, som trækker.

Her er 4 af de greb, jeg gennemgående ser i Roblox-spil.

Grinding: den evige gentagelse

Det første er ‘grinding’. Gentagne handlinger som at høste, bygge, hente, klikke og taste. Alle 7 spil, jeg testede, havde det. I denne artikel bruger jeg Chicken Farm som eksempel på, hvad grinding kan være. Spillet har 98 % i brugerrating og er mærket minimal. Da jeg spillede det første gang, var knap 4.000 mennesker online.

I Chicken Farm skal dit barn lave en æggefarm og med tiden udbygge den med de mest episke, specielle dyr. Jo bedre dyr, desto bedre chancer for penge, bonusser og andre dyr er der. Dit barn stiller sig ved en sliske, hvor dyrenes æg falder ned. Dit barn sælger æggene i butikken for penge i spillet. Disse penge bruges til at udvide sin æggefarm.

Efterhånden kommer der også bonusser, i dette spil kasser, som giver endnu bedre dyr. Kasserne får dit barn kun, hvis det er online. Hver kasse koster et vist antal penge at åbne, som dit barn har tjent ved at samle æg. Dit barn udvider, bygger, samler ind og sælger. Og sådan kan det fortsætte til evig tid.

Hver gang dit barn opnår noget, flyttes grænsen for, hvad der kan opnås. For at nå næste bane eller bedre muligheder, skal dit barn grinde sig op på et nyt level. Når dit barn en sjælden gang når spillets ende, skal det bare vente. De populære spil får hele tiden nye baner og events efter årstiden. Det er blevet nemmere at lave sådanne opdateringer efter at Roblox i april 2026 gav spilskaberne en AI-assistent, der kan bygge dele af et spil.

Special Events og Admin Abuse

Et andet greb er ‘special events’. De kræver, at dit barn er online på helt specifikke tidspunkter. På alle tider af døgnet. Vil dit barn være med på det sidste nye, skal det deltage i disse events.

Det kan for eksempel være opdateringer, som i de mest populære spil sker hver uge på specifikke tidspunkter. Det kaldes ofte Admin Abuse og hentyder til, at administratoren i spillet ‘udnytter koden’ og skaber noget vildt.

Special events kan også være noget, hvor man ikke på forhånd ved, hvad der sker. Er dit barn online, når det sker, er det sikret muligheden for specielle bonusser, loot, altså ting man kan få, og meget andet. Der kan pludselig dukke en tekst op på skærmen, mens dit barn spiller, og så skal det skynde sig. Dit barn ved ikke, hvor længe eventet varer, men det er ofte kun få minutter. I 3 af de 7 spil var der planlagt specielle events, som man kunne få notifikationer om.

Daglige gaver og bonus for at blive online

For at lokke dit barn tilbage, er der daglige ‘rewards’. Alt efter spillet kan det være ekstra penge i spillet, muligheder eller ting. Målet er, at barnet skal logge på hver dag for at opnå det bedst mulige. Logger dit barn trofast ind hver dag i en uge, får det bedre og bedre bonusser. Efter en uge starter det forfra igen. For at sikre, at dit barn bliver online, får det ekstra bonusser for den tid, det er online. Med visuelle nedtællinger kan dit barn følge med i præcis, hvor længe det skal være online for at få den næste ‘gave’.

En mere snedig fastholdelsesmekanisme tilbyder et par gratis gaver dagligt, men viser så alt det, dit barn kan få ekstra. Hvis bare det lige bruger et par Robux. Først 1 Robux, så 2, og derefter stiger prisen. Dit barn kan også få en bonus, hvis det melder sig ind i spildesignerens gruppe på Roblox.

Spillet kører videre, når dit barn er offline

Da jeg kom tilbage efter en pause, blev jeg straks belønnet: ‘You earned 01:54:46 offline rewards (up to 24h max)’. Jeg kunne tage 439 Fat gratis. Eller trykke ‘x10 Claim’ og tidoble præmien for 9 Robux.

Det samme sker i Chicken Farm. Spillet samler æggene, mens dit barn er væk. Jo mere det har spillet og er steget i level, desto flere æg venter, når det kommer tilbage. 5 af de 7 spil, jeg testede, kørte videre, mens jeg var offline. Det gør det endnu mere tillokkende at vende tilbage.

I Chicken Farm koster det Robux at samle æggene automatisk. I +1 Strength Per Click kan dit barn gratis slå en funktion til, så spillet spiller og slår af sig selv. Dit barn skal bare være online.

Alle grebene har ét mål: at dit barn kommer tilbage. Det er nemmere at opfordre til køb, når det bliver klart, at man kan købe sig til nemmere resultater.

I næste artikel går jeg mere i dybden med økonomien i og bag Roblox. Det koster jo ‘kun’ 9 kr. at aktivere en funktion, som gør dit barn bedre til spillet. Sagen er bare den, at det ikke stopper der, som også denne artikel har synliggjort.

Sådan giver du dit barn trygge rammer

• Slå notifikationer fra spillene fra. Så bestemmer dit barn selv, hvornår det spiller. Ikke spillet.
• Aftal spilletid sammen med dit barn, og sæt grænsen i forælderkontoen.
• Tal med dit barn om, at det er okay at misse en streak eller et event. Reglerne er lavet for at holde fast i det.
• Spil med, og find grebene sammen. Hvornår lokker spillet med gaver, nedtællinger eller køb?

Hele serien

Serien har fem dele. Der kommer en ny del hver uge.

• Del 1: Dit barn spiller PÅ Roblox
• Del 2: Sådan holder spillene fast i dit barn
• Næste uge · Del 3: Det koster jo ‘kun’ 9 kr.
• Del 4: Mærket minimal. Så er spillet vel ufarligt?
• Del 5: AI-veninder og børsspil til 8-årige

Om testen

Sådan har jeg testet

Jeg oprettede en ny konto på Roblox, hvor jeg udgav mig for at være en 8-årig dreng. Roblox-klienten er hentet via Microsoft Store. Her er hans avatar.

Ved første login anbefalede Roblox et udvalg af spil. Alle spil, på nær Talk To AI Yumiko, fandt jeg gennem anbefalinger. Enten på forsiden eller under et spil, jeg lige havde spillet. Alle spil havde høj brugerrating, da jeg begyndte testen.

For at teste spillenes mekanismer spillede jeg de udvalgte spil flere gange over en periode på tre uger og på forskellige tidspunkter af dagen.

De syv spil i testen

Spil	Del	Uge 1	Uge 3
Talk To AI Yumiko	1, 5	91 %	40 %
Roblox Stock Exchange 2	1, 5	93 %	92 %
Chicken Farm	2	98 %	98 %
+1 Strength Per Click	2, 3	98 %	98 %
Get Fat to Break Tape	2, 3, 4	98 %	98 %
Steal An Egg	3	92 %	91 %
Trading Tycoon	5	92 %	93 %

Kilder

• Roblox, april 2026: Introducing Roblox Kids and Select Accounts
• Stephen Duetzmann, Engaged Family Gaming, marts 2026: A Parent’s Guide to Roblox
• Roblox, april 2026: Roblox Studio is Going Agentic

Roblox-serien, del 1 af 5
En artikelserie i fem dele til dig som forælder.

Du kan også lytte til artiklen i min podcast tusind rum.

Kære forælder,

Dit barn spiller ikke Roblox. Dit barn spiller PÅ Roblox.

Roblox er ikke et spil. Det er en platform, som alle kan lave et spil til. Det er den spilplatform, danske børn fra 6 til 15 år foretrækker. Blandt de 6-8-årige, der spiller digitale spil, har 61 % prøvet det. Blandt de 9-11-årige spiller 45 % hver dag (Børns spillevaner 2026).

Selvom Roblox forsøger sig med børnekonti, indholdsmoderation og alderstjek, er det en usikker og dårligt reguleret platform. En platform, som børn aldrig burde lades alene på.

Spillene ligner hinanden

På Roblox kommer der nye spil hele tiden. I min erfaring bygges de fleste spil på allerede kendte formater, som andre spildesignere har fået succes med. En hurtig gennemgang af spiloversigten viser, at de samme kategorier går igen. Bliv stærk/ tyk og ødelæg. Saml på et eller andet, f.eks. æg, og få mulighed for at kunne mere. Høst/ find dele, som gør det muligt for dig at kunne mere. Kampspil for mange spillere med hold. Ifølge RoWatcher, der følger mindst 8,5 millioner spil, er en stor del af dem kopier af det, der trender.

Det betyder, at dit barn møder de samme greb, uanset hvilket spil det vælger.

Spillene er meget nemme at lave. I Roblox’ eget værktøj, Roblox Studio, findes grundblokkene til flere af de mest populære spiltyper. I april 2026 introducerede Roblox en AI-assistent, der kan planlægge og bygge dele af et spil ud fra en beskrivelse.

Alderstjekket stopper ikke et lykkehjul

Siden januar 2026 kræver chat i Roblox et alderstjek. Det forsøger at holde styr på, hvem dit barn må skrive med. Ikke hvordan spillene er bygget.

Tilbud, odds, nedtællinger og AI-samtaler i spillene er der stadig. Dem bestemmer spilskaberen. Købene, aldersmærkningen og AI’en går jeg i dybden med i de kommende dele. Men først: de spil, Roblox selv viser dit barn.

Anbefalet til en 8-årig

Jeg oprettede en ny konto på Roblox, hvor jeg udgav mig for at være en 8-årig dreng. Næsten alle spil i min test kom fra Roblox’ egne anbefalinger. De stod på forsiden eller under et spil, jeg lige havde spillet. Roblox Stock Exchange 2 var på den første side af anbefalinger og det første spil, jeg gik ind i.

Jeg er voksen. På 1 minut var jeg en 8-årig dreng

Det tog 1 minut at oprette børnekontoen. Med den kan jeg komme i kontakt med børn uden problemer. Jeg kan endda være min egen ‘forælderkonto’, hvis jeg har flere konti. Man kan også købe godkendte børnekonti på nettet, hvis man vil omgå alderstjekket.

I januar 2026 fandt det amerikanske teknologimedie WIRED konti til salg på eBay, som var verificeret som børn helt ned til 9 år. Prisen var omkring 4 dollars (MediaPost). Med sådan en konto kan voksne få adgang til børn uden om Roblox’ sikkerhedsforanstaltninger.

Der er også en tendens til, at forældre skaber konti til deres børn, som de så aldersverificerer som voksne. Roblox’ sikkerhedschef, Matt Kaufman, har selv fortalt, at de har set forældre hjælpe deres børn forbi alderstjekket (Mediaweek). Med den strategi ophæves alle muligheder for at skærme børn.

I det seneste par år er eksemplerne på, hvad der sker, når voksne kommer i kontakt med børn gennem Roblox, steget. I USA blev en 37-årig mand sigtet for at have udgivet sig for at være teenager på Roblox og groomet en 13-årig pige i flere måneder, før han bortførte hende (WHO 13). Flere amerikanske stater har sagsøgt Roblox for ikke at beskytte børn mod voksne, blandt andet Texas og Iowa. Længe har danske forældre prist sig lykkelige for, at vi i Danmark ikke er så slemt ramt. Sådan er det ikke mere.

I august 2026 forsvandt en 15-årig pige fra Hedensted. Hun blev fundet i Ungarn og bragt hjem til Danmark. En 22-årig ungarsk mand er sigtet for frihedsberøvelse. Ifølge ham selv mødte de hinanden på Roblox halvandet år før (TV Syd/Ritzau, TV Syd).

I starten af oktober 2026 synliggjorde en reportage fra TV 2 Østjylland præcis, hvor nemt det er for fremmede voksne at komme i kontakt med børn. To unge kvinder fra Grenaa hørte i det danske Roblox-spil Danish Voice en mand på 34 år flirte med to piger under 15 år og fortælle dem om Tinder. Da de konfronterede ham, truede han den ene. En dreng på 10 år forsvarede ham, fordi manden var ‘rigtig sød’. Det tyder på, at det ikke var første gang.

Børn fortæller ikke, når de krænkes. Ifølge Red Barnets nye undersøgelse fra september 2026 fortæller kun 17 % en voksen i familien om en ubehagelig oplevelse online. Kun 4 % går til en lærer eller pædagog. Blandt de 9-12-årige skete 33 % af de ubehagelige oplevelser på Roblox.

Derfor har vi fjernet Roblox i fritidsklubben

Jeg er selv gamer. Jeg går op i det og har gamet i over 30 år. Jeg startede som digital pædagog på gulvet med ansvar for fritidsklubbens gamerværksted. Her spillede børn fra 4.-7. klasse Roblox, og jeg sad ved siden af. Vi spillede de virale spil sammen. Jeg var deres sparringspartner og vidensperson.

Det kan man ikke forvente af pædagoger generelt. Det er et enormt arbejde, og det kræver meget specifik viden. Hvert eneste barn har adgang til tusinde rum, som vi kun kan se en brøkdel af.

På få år er platformen og opgaven vokset eksponentielt. I 2021 havde Roblox 43 millioner daglige brugere. I sommeren 2026 var tallet 123 millioner. Samtidig er der kommet stemmechat og AI-samtaler til.

At sidde med få børn og være deltagende er én ting. At skulle varetage mange børns sikkerhed i et univers, hvor de kan alt, er noget andet. Én voksen ved siden af få børn kan godt. Det kan du som forælder. Én pædagog med mange børn kan ikke.

I dag er jeg leder af centret. Sammen med mine leder-kollegaer fra andre centre har vi valgt at fjerne Roblox fra alle konsoller og computere. Vi har i forvejen et generelt mobilforbud for 4.-5. klasse, så der er platformen heller ikke tilladt. Børnene spiller stadig i gamerværkstedet. De spiller Fortnite, Minecraft, Sims og mange andre spil. Det er spil, vi køber, og hvor vi selv kan styre, om børnene kan kommunikere med folk udefra.

Som leder kan jeg ikke udsætte hverken børn eller personale for det, Roblox har potentiale for. Fremmede voksne, der opsøger børn. Spil, der presser på for køb. AI-figurer, der snakker med børn. Det er mine medarbejdere, der skal opdage det, stoppe det og tage samtalen med barnet og forældrene bagefter.

Hvem spiller dit barn med i aften?

Hvis dit barn er på Roblox, så husk, at det er der sammen med millioner af fremmede. Det spiller ikke bare ét spil. Det er i et internationalt allemandsland, hvor det meste kan ske. Både i spillene og blandt dem, der spiller.

At lade dit barn spille Roblox er et valg. Tag det, velvidende at det kræver noget af dig som voksen. Roblox er ikke et sted, dit barn skal være alene. Bemærk, at for at kunne bruge Roblox’ sikkerhedsindstillinger optimalt, skal dit barn aldersgodkendes med et kamera.

Vælger du Roblox til, er her et par råd med på vejen:

• Opret din egen forælderkonto, og forbind den med dit barns. På den måde styrer du indstillingerne fra din egen telefon eller computer.
• Brug dit barns rigtige fødselsdato. Roblox inddeler brugerne i alderskategorier i et forsøg på at skærme børnene.
• Sluk for chat i spil og direkte beskeder. Hvis dit barn har venner, det spiller sammen med fra skolen eller andet, så begræns det til dem.
• Sæt indholdsniveauet til Minimal. Husk, at mærkningen er spilskaberens eget bud. Jeg går mere i dybden med, hvorfor det ikke er nogen garanti, senere i artikelserien.
• Bloker de spil, du ikke vil have, at dit barn spiller.
• Sæt en månedlig grænse for køb, og slå besked om køb til.
• Sæt en daglig grænse for skærmtid.
• Begræns, hvem der kan se, at dit barn er online, og hvilket spil det er i.

Internet Matters har en guide til alle indstillingerne trin for trin. Den er opdateret i september 2026. Roblox har også sin egen oversigt over forældreindstillinger.

Indstillingerne gør ikke arbejdet for dig. Vær opmærksom på:

• Venneanmodninger fra nogen, dit barn ikke kender.
• Nogen, der vil flytte samtalen til en anden app, f.eks. Discord eller Snapchat.
• Gaver eller Robux fra fremmede.
• Hemmeligheder. Hvis dit barn ikke vil vise dig et spil eller en samtale, så spørg ind.
• Om dit barn ved, at det altid kan komme til dig. Også hvis det har gjort noget, det ikke måtte. Kun 17 % fortæller en voksen i familien om en ubehagelig oplevelse.

Sæt dig ved siden af, og lad dit barn vise dig sine spil. Så ser du selv, hvem der er der. Kan du se, hvor mange forskellige fastholdelsesmekanismer dit barns yndlingsspil har?

Hele serien

Serien har fem dele. Der kommer en ny del hver uge.

• Del 1: Dit barn spiller PÅ Roblox
• Del 2: Sådan holder spillene fast i dit barn
• Næste uge · Del 3: Det koster jo ‘kun’ 9 kr.
• Del 4: Mærket minimal. Så er spillet vel ufarligt?
• Del 5: AI-veninder og børsspil til 8-årige

Om testen

Sådan har jeg testet

Jeg oprettede en ny konto på Roblox, hvor jeg udgav mig for at være en 8-årig dreng. Roblox-klienten er hentet via Microsoft Store. Her er hans avatar.

Ved første login anbefalede Roblox et udvalg af spil. Alle spil, på nær Talk To AI Yumiko, fandt jeg gennem anbefalinger. Enten på forsiden eller under et spil, jeg lige havde spillet. Alle spil havde høj brugerrating, da jeg begyndte testen.

For at teste spillenes mekanismer spillede jeg de udvalgte spil flere gange over en periode på tre uger og på forskellige tidspunkter af dagen.

De syv spil i testen

Spil	Del	Uge 1	Uge 3
Talk To AI Yumiko	1, 5	91 %	40 %
Roblox Stock Exchange 2	1, 5	93 %	92 %
Chicken Farm	2	98 %	98 %
+1 Strength Per Click	2, 3	98 %	98 %
Get Fat to Break Tape	2, 3, 4	98 %	98 %
Steal An Egg	3	92 %	91 %
Trading Tycoon	5	92 %	93 %

Kilder

• DR, NIMBI og Medierådet for Børn og Unge, juni 2026: Børns spillevaner 2026
• RoWatcher, juni 2026: How Many Games Are on Roblox in 2026?
• Roblox Creator Hub, 2026: Templates
• Roblox, april 2026: Roblox Studio is Going Agentic
• Roblox, januar 2026: Roblox Requires Users Worldwide to Age-Check to Access Chat
• MediaPost, januar 2026: Roblox Age-Verification Faces Widespread Criticism
• Mediaweek, april 2026: Roblox expands age checks amid child safety pressure
• WHO 13, november 2025: Roblox requiring facial age estimation technology to access communication features on platform
• Bloomberg Law, november 2025: Roblox Accused of Child Sexual Exploitation in Paxton Suit
• Iowa Attorney General, december 2025: Attorney General Brenna Bird sues Roblox for endangering Iowa children
• TV Syd/Ritzau, august 2026: Medie: Sigtet ungarer afviser at have bortført 15-årig pige
• TV Syd, august 2026: Millioner af børn bruger det: Nu kædes spillet sammen med heftigt omtalt sag
• TV 2 Østjylland, oktober 2026: Kvinder rystet over oplevelse i børnespil
• Red Barnet, september 2026: Børn og unges erfaringer med digitale krænkelser og andre ubehagelige oplevelser online 2026
• Roblox, august 2021: Roblox Reports Second Quarter 2021 Financial Results
• Shacknews, juli 2026: Roblox (RBLX) Q2 2026 DAUs grew 10% year-over-year, down from Q3 2025 highs
• Eva Fog Noer, maj 2026: Mediepolitik: Vejledning til pædagogisk digital adfærd
• Internet Matters, september 2026: Roblox parental controls
• Roblox Support, 2026: Parental Controls Overview

Det starter med et barn, der filmer et andet barn uden at spørge. En gruppe børn i gamerrummet, hvor stemningen pludselig skifter. Et barn, der ikke vil med til en aktivitet, fordi der sker noget i en Snapchat-gruppe.

Her efterlades mange fagpersoner med flere spørgsmål end svar. Med børn og unge lige foran os, men med ingen eller ringe viden om, hvad der er den bedste måde at fortsætte på.

Det er ikke acceptabelt, at lade sit personale og kollegaer stå i limbo. Af samme grund har medarbejdere, sammen med mig og en kollega, lavet en mediepolitik til Fritidsklynge Amager. Ikke fordi vi tror, at et dokument kan opdrage børn. Liges om med alt andet i forbindelse med mennesker, findes der ikke en manual.

Vi har lavet den, fordi børn og unge allerede er logget på, og fordi vi som voksne ikke må kigge væk, forbyde eller lukke øjnene og håbe på det bedste.

Mobilen er kun det synlige problem

Der tales meget om mobilfri skole, skærmfrie pauser og aldersgrænser lige nu. Det er der vitterlig mange gode grunde til. Mange børn og unge har deres digitale liv med sig overalt: i lommen, i hånden, under bordet, i relationerne, i konflikterne, i fællesskaberne og i ensomheden.

Skærme er nemme at få øje på. Derfor kommer den også nemt til at bære hele skylden. Men de er ikke hele problemet. De er indgangene.

Bag den ligger de 1000 digitale rum, som børn og unge bevæger sig ind og ud af hver dag. Nogle af dem er fantastiske. Nogle af dem er ligegyldige. Nogle af dem er sjove. Nogle af dem er ikke steder, børn skal være alene.

Ny udsathed er et begreb som endnu ikke har ramt mainstream, men som flere og flere rammes af. Såkaldte velstillede børn og unge, der forsvinder ind i internettets mange lukkede rum, og alt for ofte ender helt alene.

Derfor er et forbud aldrig hele svaret. Det kan være en ramme, en pause og nødvendigt i bestemte situationer. Men det er ikke digital opdragelse.

Børne- og Undervisningsministeriets anbefalinger til fritidstilbud skaber en mulig ramme for, hvordan vi som pædagogisk personale kan arbejde. Fælles retning, dialog med børn og forældre, mobilfri rammer og skærmbrug, der kun giver mening, når den skaber deltagelse og udviklingsmuligheder. Det lyder måske lidt tørt, men i praksis betyder det noget ret enkelt: Vi skal vide, hvad vi vil. Ikke bare, hvad vi vil væk fra.

En mediepolitik er ikke et hegn

Vores mediepolitik er ikke skrevet som et udtømmende dokument. Det ville være en smule utopisk at forsøge. Den digitale verden ændrer sig hurtigere, end vi kan nå at holde personalemøder om den. Hvis vi lavede en politik der beskrev hver app, hvert spil, hver platform og hver tænkelig situation, ville den være forældet før den blev implementeret.

Vi har gjort noget andet. Vi har lavet et kompas – ikke et hegn. Et hegn fortæller kun, hvor grænsen går. Et kompas hjælper dig med at finde retning, når terrænet ændrer sig. For terrænet ændrer sig. Hele tiden.

Som så mange andre fritidsklynger, er Fritidsklynge Amager bestående af flere afdelinger med flere matrikler. Alle underlagt Københavns Kommunes Børne- og Ungeafdeling. Modsat f.eks. en virksomhed, er det ikke muligt at skabe én afdeling, én kultur og én strømlinet praksis. Dertil er forskelle i medlemmer og behov alt for forskellige. Medarbejdernes kompetencer er forskellige. Lokaler og faciliteter er forskellige. Områdernes sociale- og økonomiske opbygning er forskellige.

Derfor ville det være ren pædagogisk dovenskab, at lade som om at én regel kan løse alt. Samtidig ville det også være svigt ikke at have en fælles retning. Vi skal tage børns digitale liv alvorligt nok til at have en fælles praksis, uden at bilde os ind, at praksis kan klares med et dokument alene.

I vores politik betyder det blandt andet, at det digitale ikke bliver behandlet som noget ved siden af pædagogikken. Det er pædagogik. Også når det foregår gennem spil, platforme, beskeder, billeder, trends eller fællesskaber, som voksne ikke altid selv har valgt.

Det er her, den voksne opgave bliver interessant. Vi skal ikke kun spørge, hvor længe børnene sidder med en skærm. Vi skal også spørge, hvad der sker imellem dem mens de gør det.

En mediepolitik kan være en begyndelse

Når jeg deler vores mediepolitik, er det ikke fordi jeg tror, vi har fundet den perfekte model. Det har vi ikke.

Jeg deler den, fordi jeg har erfaret, at mange står med de samme spørgsmål og mangler rammer at arbejde ud fra. Hvad gør vi med mobilerne? Hvornår er skærmen et pædagogisk værktøj? Hvad gør vi, når konflikter starter digitalt og lander fysisk? Hvordan hjælper vi børn og unge uden at gøre deres digitale liv forkert?

Ungdomsringens undersøgelse viste, at 85 procent af de adspurgte klubber laver pædagogiske aktiviteter, hvor smartphonen er en forudsætning eller et supplement, mens 9 ud af 10 klubber oplever konflikter knyttet til mobilbrug. Det fortæller mig to ting: For det første står fritidsområdet allerede midt i det. For det andet mangler vi stadig fælles sprog, fælles retning og en bredere forståelse af, at digital opdragelse ikke kun foregår i undervisningstiden.

Norge og Sverige leder også efter balancen. I Norge peger Helsedirektoratets faglige råd om skærmbrug på, at voksne bør engagere sig i børn og unges digitale liv, skabe skærmfrie perioder og sikre, at skærmbrug ikke fortrænger søvn, fysisk aktivitet, leg og sociale relationer. I Sverige undersøger man, hvornår børn tidligst bør få egen smartphone, og hvordan anbefalinger kan understøtte børns sundhed og trivsel.

Ingen har fundet den perfekte løsning, og jeg vil vove at påstå, at ingen kommer til det.

Brug vores politik og start jeres egen samtale

Mit ønske er , at andre klubber kan bruge vores politik til at starte samtalen og få inspiration til egne rammer. Hvis den blot kopieres, vil det ikke blive integreret i personalet, og uden dem sker der ingen forandringer.

Spørg jer selv:
Hvad vil vi med mobilen hos os? Hvornår er skærmen et pædagogisk værktøj, og hvornår er den bare en voksenpause forklædt som aktivitet? Hvem tager ansvar for gamerrummet?

Hvordan taler vi med børn om grænser, fællesskaber og digitale fodspor? Hvordan hjælper vi de børn, der finder fællesskab digitalt, uden at vi får dem til at føle sig forkerte? Hvordan sørger vi for, at fællesskabet i klubben ikke forsvinder bag hver sin skærm?

Og måske vigtigst: Er vi voksne faktisk til stede i det digitale liv, vi beder børnene lære at håndtere?

Børn og unge har stadig brug for voksne, der tør tage ansvar, sætte rammer, stille spørgsmål, lave fejl, rette op og prøve igen. Det er sådan, pædagogik altid har virket. Det digitale ændrer ikke den opgave. Det gør den bare sværere at slippe udenom.

Læs også

• Børnene logger på. Hvem er der?
• Unges møde med algoritmer: At navigere i en skræmmende verden
• Skærme ud af folkeskolen er kun halvdelen af svaret

Kilder

• Fritidsklynge Amager, 2026: Mediepolitik Fritidsklynge Amager – fritids- og ungdomsklubber
• Børne- og Undervisningsministeriet: Anbefalinger om skærmbrug til grundskoler og fritidstilbud
• Børne- og Undervisningsministeriet, 2025: Ny aftale om mobilfrie folkeskoler og fritidstilbud
• Ungdomsringen, 2023: Skærmundersøgelse, december 2023
• Helsedirektoratet: Skjermbruk blant barn, unge og foresatte
• Regeringskansliet, 2026: Uppdrag till Folkhälsomyndigheten om när barn som tidigast bör få en egen smart telefon

Læreren slog ud med armene. Hun var frustreret. Dybt frustreret. Som alle andre skoler i Danmark, havde de fået besked på at der skulle købes teknologi ind. Uden medfølgende instruktioner. Uden undervisningsmateriale. Uden en plan.

Denne lærer var ikke den eneste. Hun var en af de lærere og pædagoger, som fra det ene øjeblik til det andet var endt som teknologiske fyrtårne. Nogen skulle jo tage ansvaret, og det faldt på dem, der turde. Resten af systemet var ikke klar.

I 00’erne og 10’erne rullede digitaliseringen ind over de danske skoler i rekordfart. Kommunerne købte ind, fordi det var smart. Alle andre gjorde det. Politikerne krævede det. Pengene fossede ud af skolevæsenet og ind i tech-branchen.

Smartboards blev hasteindkøbt. Mange af dem endte som dyre filmfremvisere, man kunne skrive på. Der fulgte ingen ordentlig instruktion med, og der var ganske lidt officielt materiale at lave undervisning med. iPads og Chromebooks blev rullet ud i tusindvis. Digitale læringsplatforme fortrængte arbejdshæfterne, hovedsageligt skabt af private erhvervsdrivende.

Den offentligt understøttede efteruddannelsen fulgte ikke med. Det var de private virksomheder, der havde fest. Det var dem, der kom først med materialer, kurser og muligheder. Skolerne blev kunder først, undervisere sekundært. Lærere og pædagoger fik udleveret grej, de ikke havde fået tid til at sætte sig ind i, og blev så bedt om at bruge det.

Jeg trådte ind i edutech – educational technology – i 2009. Jeg har set tablet-dørstopperen. Jeg har mødt udskolingselever, der ikke kunne finde rundt i et almindeligt skriveprogram på en computer, fordi de havde brugt ti år på at swipe. Jeg har undervist pædagoger og lærere, der stod med digitale redskaber og følte sig magtesløse.

Det blev ikke kaldt en skandale dengang. Det var det ellers.

Teknologiens ankomst var ikke den eneste ændring, der satte sit præg.

Med folkeskolereformen i 2014 blev skolebibliotekerne omdøbt til Pædagogiske Læringscentre. Skolebibliotekaruddannelsen blev nedlagt i samme periode, og med det blev uddannelseskravet til personalet fjernet.

Nogle steder fortsatte arbejdet som hidtil, bare med det nye navn. Andre steder forsvandt funktionen, og dermed den faglige støtte, stille og roligt.

Mange skolebiblioteker har lidt under det, nogle steder er de blevet helt nedlagt, og det har været meget uheldigt for læselysten.

Ida Kongsgø, Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre

Der er noget paradoksalt ved at, mens vi åbnede døren for iPads, lukkede vi det rum, hvor børn kunne møde en faguddannet vejleder og en fysisk bog i ro.

Fra 1. januar 2026 får stedet så sit gamle navn tilbage. Lovændringen begrundes med et ønske om, at børn læser mere i fysiske bøger. Det er fint, men det føles ret symbolsk. Uddannelseskravet til personalet er nemlig stadig ikke tilbage. Det er fint at rummet får sit navn tilbage, men hvem skal bemande det? Hvem har fagligheden til at vende statistikken?

En ny undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden og DPU viser, at 60% af al undervisning i danske folkeskoler i dag foregår ved en skærm. Fysiske bøger er reduceret til kun 7,5%. Det er noget af en opgave at ændre på, efter 20 år uden en plan der strakte sig længere end en valgperiode.

Det er ikke lærernes eller pædagogernes fejl. De har arbejdet med det, de fik i hænderne. Det er politikkens og politikernes. Debatten har stået på siden teknologibegejstringen tog sit indtog, så det er ikke fordi vi ikke har talt om det.

Skal teknologiforståelse være et selvstændigt fag? Skal det ind i alle fag? Begge dele? Obligatorisk eller valgfag? I 2018 satte man et stort forsøg i gang på 46 skoler. Nogle underviste i teknologiforståelse som selvstændigt fag, mens andre integrerede det i de eksisterende.

Undervejs har fagfolk sagt det samme: Lægger man det ud i alle fag, risikerer alles ansvar at blive ingens. Lægger man det i et selvstændigt fag, bliver det løsrevet og får ikke timer nok.

Den demokratiske dannelse kan ikke løftes af valgfag. Dem, der har brug for det, vælger det ikke.

Morten Misfeldt, professor, Københavns Universitet

Fra skoleåret 2027/2028 vil teknologiforståelse blive integreret i eksisterende fag, og udbydes som valgfag i udskolingen. Lærerplanerne er endnu ikke færdige. Præcis som fagfolk havde advaret imod, er vi endt i begge lejre. Ingen og alles ansvar, og der er ikke nok uddannede til at varetage dannelsen. Som fagperson kan jeg føle trætheden snige sig ind, for historisk set ser vi ud til at ende præcis hvor vi startede.

Vi har en irriterende tendens til at smide penge efter det, der er oppe i tiden, og så glemme, at nogen skal lære at bruge det bagefter. Da natur/teknik blev indført i folkeskolen i 1994, tog det to år før lærerstuderende overhovedet kunne vælge faget på læreruddannelsen. Da man i 2003 spurgte 393 natur/teknik-lærere, om de var blevet uddannet i faget, var det ti der kunne svare ja.

Ti ud af 393. Det var udgangspunktet 9 år efter, at faget blev indført.

21 år senere, i skoleåret 2015/16, blev kun 60% af natur/teknik-timerne undervist af lærere med faglig kompetence. Det steg til 71,6% i 2020/21, men så skete der noget: Efter coronapandemien slækkede man kravet, og tallene faldt igen.

I skoleåret 2024/25 er vi nede på 62,6%.

Men det er ikke hele historien. Tallene dækker over lærere med enten linjefag i natur/teknik eller efteruddannelse, der giver tilsvarende kompetencer. Selv med 62,6% er kun omkring hver fjerde lærer reelt uddannet til at undervise i faget.

Det er det mønster vi gentager, og det er på den baggrund, man skal forstå den nuværende skærmdebat.

Fra skoleåret 2026/2027 bliver folkeskolen mobilfri ved lov. Aftalepartierne opfordrer samtidig til mere analog undervisning i de yngste klasser. Der er afsat 540 millioner kroner til bøger. Der er i stigende grad en modreaktion mod, at vores børn nærmest som standard har en skærm foran sig fra de når mellemtrinnet.

Alt sammen kloge reaktioner, der kommer på baggrund af 20 års pendulfart mellem begejstring og betænksomhed. Men vi skal virkelig passe på med at afskrive teknologien.

Den verden børnene skal ud og leve i, er dybt digital. Den forsvinder ikke, fordi vi lægger en Chromebook i tasken, og den forsvinder heller ikke, fordi vi køber flere bøger. Og det er dér, debatten svigter for: hvad er planen?

Hvor er efteruddannelsen til lærerne og pædagogerne, som nu skal veksle mellem analogt og digitalt med endnu større bevidsthed? Hvor er den didaktiske ramme, der skelner mellem nytteløs og nyttig brug? Hvor er uddannelseskravet til de skolebibliotekarer, vi lige har fået tilbage? Hvor er sammenhængen mellem mobilforbud, bøger, teknologiforståelse og skolebibliotek?
Alt sammen noget, som lige nu ruller ud ved siden af hinanden uden samlet retning.

Det er super med flere penge til bøger, men de er intet uden dem, der skal gøre reformen til virkelighed ude i klasselokalet. Så kære politikere: Den eneste vej til succes er, at klæde de mennesker på, som står med børnene hver eneste dag. I klasselokalerne såvel som i fritiden.

Der er ikke én stor løsning. Der er en konstant dualitet, og den skal anerkendes for at vi lykkes.

Kilder

• Lieberoth, A. & Bjerre, E., 2025: En systematisk optælling af skærmbrug i danske folkeskoler, ROCKWOOL Fonden/DPU
• DR Nyheder, september 2025: Ny bred aftale gør folkeskoler mobilfri
• Børne- og Undervisningsministeriet, december 2025: Nu vender skolebiblioteket tilbage på landets folkeskoler
• Børne- og Undervisningsministeriet, august 2025: Bøger for 540 millioner kroner er på vej til skolerne
• Folkeskolen.dk, marts 2026: Kortlægning på vej: Forskere skal observere, hvad der sker på skolebibliotekerne
• Folkeskolen.dk, marts 2022: Ny PLC-bekendtgørelse er klar med fornyet fokus på læselyst
• Folkeskolen.dk, juni 2025: Kun hver fjerde natur/teknologi-lærer er uddannet til at undervise i faget
• Folkeskolen.dk: Lærere: Derfor skal teknologiforståelse både have eget fag og integreres i fagene
• Københavns Universitet, oktober 2023: Teknologiforståelse får endelig fast plads i folkeskolen
• Folkeskolen.dk, 2020: Teknologiforståelse skal udvikles som selvstændig faglighed i læreruddannelsen
• Altinget, november 2023: Folkeskolens største naturfag mangler desperat faguddannede lærere
• Børne- og Undervisningsministeriet, marts 2024: Ny aftale om folkeskolen

Sådan skrev en ung kvinde til mig på TikTok. Hendes feed var eksploderet i AI-genererede videoer, der skreg om verdenskrig, bombeangreb og ragnarok. Hun skrev ikke til sine forældre, en lærer eller en psykolog. Hun skrev til mig – en ‘kendt fremmed’ på internettet, som hun havde set lave rolige, afklarende videoer om de emner, der fylder i hendes generation.

Denne unge kvinde er en del af den første generation, der aldrig har kendt til andet. For hende er sociale medier ikke et “valg”; det er her, man henter oplysninger og søger svar. En undersøgelse fra Medierådet for Børn og Unge, udgivet i februar 2025, viser at danske unge mellem 13 og 17 år bruger mest tid på Snapchat (89%), YouTube (77%), Instagram (76%) og TikTok (74%). I gennemsnit bruger de 1,7 timer dagligt alene på Snapchat og 1,6 timer på TikTok. Denne unge kvinde møder verden – med alle dens kriser og kampe – gennem en kanal, som hun også bruger til at søge information, se på bageopskrifter, kattevideoer og venners liv. Det hele bliver blandet sammen med clickbait, skabt af mennesker som forstår at det der skræmmer, sælger. Faciliteret af algoritmer, der tjener penge på hendes fastholdelse. Uanset om det er i glæde eller angst.

Når algoritmen er vejviser

Dit barn lever ikke i samme verden, som du gjorde. Det skyldes ikke kun, at de har adgang til devices med internet fra de er ganske små, men at de møder verdensbegivenheder i realtid uden en voksen til at sige: “Lad mig hjælpe dig med at forstå det her.”

Før i tiden var børns verden lokal. Deres skole, deres by, deres vej, deres hjem. I dag møder de krige i Ukraine, konflikter i Mellemøsten og drone-sightings over Danmark gennem deres social media feeds. Og her er reglerne brutale: Det værste bliver vist først, for det får mest engagement.

En algoritme er ikke interesseret i sandheden. Den er interesseret i at holde seeren fast på skærmen, og søger hele tiden at finde det, der vil fastholde. Sociale medieplatforme bruger specialiserede algoritmer og AI-modeller, der er designet til at maksimere engagement – ikke til at beskytte dit barns mentale sundhed. Det er en gammelkendt sandhed, at vi husker smerte og ubehag bedre end glæde og lykke. Frygt er derfor en fremragende fastholdelsesmekanisme. Hvis en video om droner får dig til at reagere, viser algoritmen hurtigt fem mere af samme skuffe. På mindre end fem minutter kan et barn bevæge sig fra virkeligheden til en digital dommedagsprofeti, blot fordi frygt “sælger” bedst i systemets øjne. Der er ingen voksen i rummet til at sige: “Vent. Lad os lige skelne mellem de her ting.”

Barnet kan ikke skelne – det skal vi

Vi må se en svær sandhed i øjnene: Børn og unge mellem 10 og 15 år er ikke biologisk eller kognitivt gearet til at skelne mellem nuanceret analyse og rå, AI-genereret angst. Vi har heller ikke trænet dem til det. I stedet har vi ofte gjort det modsatte: Vi har enten skræmt dem ved at forbyde det hele, eller vi har ladet dem være fuldstændig alene med det.

Det er ikke kun en fornemmelse – det er neurologi. Hjernens præfrontale cortex, som styrer kritisk tænkning, planlægning og impulskontrol, er et af de sidste områder i hjernen, der modnes fuldt – først omkring 25-årsalderen. Indtil da bearbejder børn og unge information primært via amygdala, hjernens emotionelle center. Det betyder, at under betingelser med høj emotionel arousal – som netop det, algoritmer skaber – træffer de dårligere beslutninger. Et nyt studie publiceret i Scientific Reports i 2025 bekræfter det: Børn mellem 11 og 14 år er markant dårligere end voksne til at skelne falske nyheder fra ægte, og den evne udvikles gradvist i takt med hjernens voksende kapacitet for analytisk tænkning.

Et stort scoping review af 151 studier viser desuden, at unge ofte udtrykker høj tillid til deres egen vurderingsevne, men i praksis har svært ved at opdage misinformation. Og en artikel i Nature Human Behaviour fra 2025 påpeger, at de hurtige sociale, emotionelle og kognitive forandringer i ungdomsårene kan øge sårbarheden over for misinformation via social påvirkning og emotionel manipulation.

Når en 10-årig ser fem forskellige videoer om en krise, og de alle råber om kaos, så frygter barnet alle fem sandheder på én gang. De søger ofte ikke deres forældre, fordi de frygter svaret: “Du skal bare lægge den telefon væk” eller “Det er ikke noget at være bekymret for”. Begge svar er en afvisning, der efterlader barnet alene i mørket.

Tallene fra Medierådets undersøgelse tegner det samme billede: 19% af danske unge ønsker slet ikke hjælp, når de støder på ubehageligt indhold online. To ud af fem har set ubehageligt indhold, og 31% støder på det cirka en gang om måneden. De er allerede alene derinde.

Når børn og unge skriver til mig, er det fordi, de leder efter en voksen, der:

• Anerkender deres frygt: “Ja, det her er skrækkeligt. Jeg forstår godt, du er bange.”
• Giver fakta uden hysteri: Forklarer kilden og konteksten uden at jagte kliks.
• Giver dem et filter: Lærer dem kildekritik, så de kan trække vejret igen.

De 1000 rum er ikke kun leg

Jeg taler tit om “de 1000 digitale rum”. De utallige baggårde i form af sociale platformes endeløse strømme, Discord-servere, private Snapchat-grupper og Roblox-universer, hvor børn og unge lever deres liv uden for voksnes rækkevidde. Hvor der er både leg, fællesskab og gode relationer forbundet med disse, er det også et herreløst univers.

De er fyldt med børn og unge, der forsøger at forstå verden. De søger bekræftelse på, at det er okay at være bange. Og hvis der ikke er en ansvarlig voksen til stede i de rum – eller i det mindste en voksen hjemme i stuen, som barnet stoler på – så finder de deres egne “eksperter”. Det kan være en fornuftig influencer eller YouTube-creator, men det kan lige så vel være en konspirationsteoretiker eller en anden bange 12-årig, der blot forstærker angsten.

Forskning fra Tufts University viser, at frygt, der læres i ungdomsårene, er sværere at aflære end frygt, der dannes i barndommen eller voksenalderen. Oplevelserne føles dybere og formes mere intenst. Det er derfor, det er så afgørende, at vi er der, mens det sker – ikke kun bagefter.

Hvis vi ikke er der som vejledere, overlader vi vores børn til mennesker, der ikke nødvendigvis har deres bedste interesser i tankerne. Mange, som er helt ligeglade med, hvordan det de siger eller lægger ud, påvirker andre. Det handler ikke om, at dit barn skal have mindre teknologi. Det handler om, at dit barn ikke skal være alene i den. Det skal have en voksen, der kender deres verden godt nok til at møde dem i den.

Kilder:
Medierådet for Børn og Unge / Voxmeter / Digitaliseringsministeriet, februar 2025: Undersøgelse om unges brug af digitale medier.
Arain et al., april 2013: Maturation of the adolescent brain. Neuropsychiatric Disease and Treatment.
Bressoux et al., februar 2025: The development of media truth discernment and fake news detection is related to the development of reasoning during adolescence. Scientific Reports.
Maertens et al., marts 2025: Young people and false information: A scoping review. Computers in Human Behavior.
Roozenbeek et al., november 2025: Understanding the impact of misinformation on adolescents. Nature Human Behaviour.
Iqbal et al., august 2024: The Psychological Impacts of Algorithmic and AI-Driven Social Media on Teenagers. arXiv.
Tufts University School of Medicine: Teen Behavior, Explained by a Neuroscientist.
Eva Fog Noer, marts 2024: De tusinde lukkede og digitale rum vores børn er i

I løbet af de næste år ændrede det billede sig gradvist – og da jeg vendte tilbage til pædagoggerningen i 2022 efter en pause på seks år, var det et helt andet univers, jeg trådte ind i. Mobiltelefoner og sociale platforme var ikke længere noget børn og unge kunne have. Det var noget de skulle – i hvert fald hvis man lyttede til dem selv.

Noget, der ikke tales særlig meget om i den nuværende debat, er at vi i fritidstilbud i mange år bevidst valgte at forholde os aktivt til børnenes mobilbrug fremfor at forsøge at begrænse det. Det var ikke pædagogisk dovenskab. Det var det ansvarlige valg. Trak vi os fra det digitale rum, overlod vi børnene til at bruge det alene – uden voksenkontakt, uden støtte, uden nogen der spurgte ind til, hvad de egentlig oplevede derinde.

Det så jeg mest ekstremt under corona-pandemien, hvor lukkede døre i børne- og ungdomsværelser medførte et forbrug, som var uset højt og ofte uset af alle voksne. Jeg fulgte med på de sociale medier – sammen med dem – netop fordi alternativet var, at ingen fulgte med overhovedet. Det var ikke ideelt. Men det var bedre end ingenting.

Det er den virkelighed, der nu er ved at ændre sig. Og det er derfor de nye tal fra København rammer mig et bestemt sted.

I februar 2026 fremlagde man på Københavns Rådhus “Børnesundhedsprofilen 2025“, der viste en opsigtsværkkende udvikling for 3. klasse. Hvor 71 % af de københavnske elever i 3. klasse havde deres egen mobil i 2021, er tallet faldet til 60 % i 2023 og nu helt ned til 46 % i 2025. Det er et markant normskifte, der sker lige nu. Rasmus Meyer, formand for Trivselskommissionen, kalder det en entydigt positiv udvikling og ser det som tegn på, at forældre er blevet mere bevidste om de negative konsekvenser ved et tidligt mobilforbrug.

En helt ny undersøgelse fra februar 2026 viser, at danske børn i gennemsnit får deres første smartphone som 8,1-årige. Men vi ved også, at forældrene selv ønsker, at det først var ved 10- eller endda 13-årsalderen. Det her gap er ikke uvidenhed. Det er socialt pres – fra klassekammerater og forældregrupper – der i årevis har fået mange til at handle tidligere, end de egentlig ville.

Forskningen understøtter det, vi mærker i praksis. En global undersøgelse fra Sapien Labs, publiceret i juli 2025, fulgte over 100.000 unge mennesker i 40 lande og fandt en klar sammenhæng: Jo tidligere et barn får en smartphone, desto dårligere mentalt helbred i ung voksenalderen – med de stærkeste negative effekter hos piger. En sammenhæng, som Konkurrence- og Forbrugerstyrrelsen også kunne dokumentere i deres rapport fra februar samme år.

Det er baggrunden for, at et bredt politisk flertal i september 2025 aftalte mobilfrie folkeskoler og fritidstilbud fra skoleåret 2026/2027. Og det er grunden til, at regeringen i oktober 2025 annoncerede målsætningen om at hæve aldersgrænsen for sociale medier til 15 år, understøttet af 160 millioner kroner til 14 konkrete initiativer, der skal beskytte børn online. Politikerne har besluttet at følge forældrene. Men det er ikke nok.

Når fritidspædagogik kan facilitere digitale rammer

For forbuddet løser ikke det grundlæggende problem. Det skubber det. Hvad sker der, når barnet kommer hjem? Når klubben lukker, og de sidder alene med telefonen – eller med vennernes, eller logger ind på en andens profil? Vi lader stadig vores børn og unge i stikken, alene i det digitale univers, uden backup. Hvornår har de fået reel hjælp til at navigere derinde? Hvornår har en voksen sat sig ned og spurgt: Hvad oplever du, når du er online? Hvad ser du? Hvad gør det ved dig?

Det er den samtale, der mangler. Og den hører hjemme i fritids- og ungdomsregi – i fritidscentre og klubber, hvor der er voksne, som er rustet til at have den. Voksne, der ikke er følelsesmæssigt bundet op, og som med pædagogisk blik kan fungere som en sparringspartner.

I det fritidscenter jeg leder, har vi taget beslutningen om at udfase mobiltelefoner for børn under 6. klasse. Det kunne vi ikke have gjort for tre år siden uden, at det føltes som et svigt. I takt med, at flere forældre har taget stilling og fællesskabet trækker i samme retning, skaber det et nyt råderum. Når de yngste ikke har mobilerne, behøver vi ikke hele tiden holde øje og være på vagt. Vi skal ikke stå med alt for små og uudviklede mennesker, der opsøger indhold, de absolut ikke burde møde.

Vi kan give slip – bare en smule – og rette den digitalt funderede pædagogiske energi mod de ældre børn, der er på vej ind i det digitale. Vi kan lade brug af computere og kreative digitale tilbud få lov at være de ledende kompetencer i stedet for konstant brandslukning. Det kræver dog, at flere forældre bakker op og fortsætter denne positive udvikling. Ellers er det pædagogiske personale tilbage til at skulle agere politimænd, og det er der ingen der ønsker.

Det er ikke en tilbagetrækning fra det digitale. Det er en omfordeling af, hvor vi gør mest gavn.

Den generation af forældre, der nu aktivt vælger at vente med mobiltelefonen, gør noget modigt. De træffer et bevidst valg i modvind – og de fortjener en partner. Ikke blot en aftale på Christiansborg eller bedre vejledning i Power og Elgiganten, men en pædagogisk infrastruktur, der bakker dem op i hverdagen. Det kræver ressourcer. Det kræver uddannet personale, der tør stille spørgsmålene. Og det kræver, at vi holder op med at betragte fritidspædagogik som noget, der kan skæres i, når budgetterne er pressede.

Vi er ikke bare pasning. Vi er den voksne verden, der møder barnet, hvor det er – også i det øjeblik, de er på vej mod at få deres første telefon.

Kilder:
København Kommune, februar 2026: Børnesundhedsprofilen 2025 – København.
VIVE & Red Barnet, februar 2026: Børns Første Skærme: Kortlægning af 6-10-årige børns skærmbrug.
Konkurrence- og Forbrugerstyrrelsen, februar 2025: Unge forbrugere og sociale medier.
Sapien Labs, juli 2025: Protecting the Developing Mind in a Digital Age.
Digitaliseringsministeriet, november 2025: Politisk aftale om digital børnebeskyttelse og aldersgrænser.
Børne- og Undervisningsministeriet, september 2025: Aftale om mobilfrie folkeskoler og fritidstilbud.
YouSee/Wilke, maj 2025: Den første mobil – 2025.
Folkeskolen.dk, februar 2026: Overraskende: Færre og færre børn får en smartphone.
Eva Fog Noer, 2021: Hvem taler dit barn med?

Fri-rum og fri-tid

1 ud af 4 børn går i fritidsklub

Det er uomtvisteligt, at et aktivt fritidsliv er gavnligt for børn og unge. Det at træde ud af skolens faste rammer og undgå at tilbringe for meget tid derhjemme kan fremme relationer, selvforståelse og forskellige færdigheder.

I Trivselskommissionens nyligt offentliggjorte rapport nævnes sportsklubber, efterskoler og lignende aktiviteter. Skolefritidsordninger, tidligere kendt som fritidshjem, er også inkluderet i rapporten. Det, som hverken regeringen eller kommissionen sætter fokus på, er fritids- og ungdomsklubber. Trods det, at Københavns Kommune rapporterer, at 8 ud af 10 børn trives i deres fritidsklub, og at omkring en fjerdedel af alle børn mellem 10 og 13 år deltager i sådanne tilbud på landsplan, synes disse klubber ofte at blive overset af både nuværende og tidligere regeringer.

Fritidsklubber tilbyder modsat SFO’er ikke pasning, men er designet til at støtte overgangen fra barn til ung og styrke fællesskaber. En undersøgelse viser, at 93% af alle landets fritidstilbud prioriterer fællesskab højt, hvilket netop er noget regeringen er blevet pålagt at forbedre i den seneste rapport.

I de fleste fritidsklubber finder man voksne med en bred vifte af relevante kompetencer, der spænder fra håndværk og musik til spil og praktiske opgaver samt at være et lyttende øre.

Fritidsklubber kan også spille en kritisk rolle i forhold til den bekymrende tendens, hvor børn og unge tilbringer meget tid alene bag en skærm. I fritidsklubbernes mere uformelle miljøer kan voksne og børn mødes på en afslappet måde, hvilket kan facilitere samtaler og refleksioner, der måske ikke er mulige derhjemme.

En opfordring: Tag fritidscentre alvorligt

Selv i de fritidsklubber, hvor mobiltelefoner er tilladt i en eller anden form, kan den digitale udvikling, under vejledning af en pædagogisk kyndig voksen, være en fordel. Dette frirum, hvor den voksne ikke har de samme følelsesmæssige bindinger som en forælder eller lærer, er særligt værdifuldt.

Derfor bør fritids- og ungdomsklubber prioriteres højere på den politiske dagsorden. Hvor sportsaktiviteter og andre strukturerede fritidsinteresser er vigtige, bør vi også værdsætte det frie rum og den frie tid, som disse klubber tilbyder. Disse er steder, hvor børn og unge kan være uden præstationspres, og hvor der er pædagogisk tilrettelagte rammer, der kan rumme dem – også på dage, hvor de blot ønsker at hænge ud.

Afslutningsvis en opfordring til både regeringen og forældre til børn i 4.-7. klasse: Tag fritids- og ungdomsklubberne alvorligt. Forældrenes engagement er måske mindre her, men disse steders betydning for børnenes vækst og udvikling er uundværlig. Der er konstant pres på børnene, og de har brug for frirum, som fritidscentre kan tilbyde.

Forbrugerombudsmandens udmelding om, at man automatisk skaber reklame hvis man laver content, er at ramme gråspurve med kanoner.

Ingen kan være i tvivl om, at vi skal beskytte børn og unge mod skjult reklame, men fordi jeg har et CVR nummer, er alt pludselig reklame?

Lad mig tage mine to Instagram konti som eksempel.

Den ene, evafogdk, er mit professionelle ansigt udadtil. Alt der lægges op der, er direkte relateret til mit arbejde som konsulent, debattør og digital pædagog. Det er Point of Views, debatoplæg eller deling af mit arbejde eller arbejdsrelaterede hændelser. Den indeholder samme indhold som mine LinkedIn og X konti, og formidles i et professionelt sprog til voksne og interessenter.

Kan det være reklame? Hvis det er, så er det reklame for mig selv, for jeg har en streng ‘ingen reklame’ politik om mit indhold på denne kanal. Jeg tænker heller ikke, at de virksomheder og brands jeg fremhæver i mine indlæg om svigt og problematisk tilgang, føler det er særlig god reklame.

Min anden konto, hilseneva, er vel hvad man kan kategorisere som ‘influencer content’. Det er som udgangspunkt videoer om emner jeg går op i, både ting fra mit privatliv og hvad der sker i verden. Kanalen er en pendant til min TikTok og YouTube Shorts, og målgruppen er alle som vil se med. På denne kanal laver jeg konkret reklame for produkter, som jeg indgår samarbejde med virksomheder om. I disse videoer gøres det tydeligt at det er sponsorerede eller betalte kampagner.

Som voksen på sociale platforme, er jeg mig mit ansvar bevidst — hele tiden.

Jeg er bekendt med, at mange ikke har samme omtanke som jeg, og disse mennesker skal selvfølgelig lære at overholde lovgivningen. De skal også lære hvilket moralsk ansvar de har, men det er en hel anden snak.

Mange af dem, som Forbrugerombudsmanden rammer, er ikke mennesker med en baggrund i andet end at være dem selv. Det er mennesker, som deler ud af deres liv, hobbier, erfaringer og tanker. Et fåtal af dem tjener penge eller får produkter for at lave reklamer, og de skal helt sikkert rette sig efter loven. En del af dem har ikke et CVR nr., og nogle kan ikke få det, da de er under 18 år.

Hvad så med nyhedsinfluencerne?

Hvad gør man reklame for, når man fortæller om naturkatastrofer, current events og andet der rør sig? I andre lande er det helt normalt at folk får sine nyheder fra folk uden journalistisk uddannelse, erfaring eller anden relevant baggrund. I Danmark er vi godt på vej med at følge trop.

I denne uge så jeg for første gang, at en af disse kanaler nu brugte reklame i alle deres nye videoer. Så mens Frede Forside talte om mulig terror, eller at Elgiganten fusker med priserne, løber en nyhedsstream i bunden med reklame for mad eller gaming udstyr.

Gråzonerne på influencer området er enorme, og at sætte ordet REKLAME på alt, belyser ikke problemerne. Det udpeger blot nogle af symptomerne, og skaber forvirring og usikkerhed.

I dag fødes nogen som influencer — så hvordan skal lovgivningen følge med der?

Influencere er kommet for at blive, uagtet om det huer journalister, Forbrugerombudsmanden og andre. I stedet for at skyde gråspurve med kanoner, bør der ske et samarbejde på tværs af instanser som kan skabe mere gennemsigtighed.

Sharenting — En sammentrækning af ordene ‘share (dele)‘ og ‘parenting’ (forældreskab)

Lad mig starte med at sige, at jeg respekterer forældres beslutninger om, hvad der er bedst for deres familie. Men samtidig er jeg meget kritisk overfor enhver offentliggørelse af børn, for de har ikke en stemme men må leve med følgerne. Internettet husker, og folk får hurtigt alt for følelsesmæssige forhold til fremmede børn online.

“Når man er lige så gammel som vi er [..], så bliver man tit skældt ud for at vise sine børn på Instagram. Man sætter røven direkte i klaske højde. Og nu er der simpelthen en kategori, hvor at vi hylder dem der tør og vise børnene på Instagram.”

Lisbeth Østergaard under præsentationen af Årets Parent Content, Simba Prisen 2024

Der er en grund til, at sharenting sætter forældres røv i klaskehøjde. Det er blevet normalt at bruge sine børn som en del af ens markedsføring, og der spekuleres direkte i det for at få likes, views og brand deals. At være familyblogger/influencer er ikke en sort/hvid skala, men en med et væld af nuancer. Jeg ser mange respektfulde forældre, som blot nyder deres børn og deler det, men også udnyttelse af sårbare eller ydmygende øjeblikke.

Som barnløs varmer det mit hjerte at se skønne familier og børn, men som professionel sidder jeg med en knude i maven. For jeg kender til bagsiderne og mulige konsekvenser. Det er langt fra uproblematisk, at et barn vokser op med internet tanker og onkler, som fordyber sig i et fremmed barns liv. Modsat en voksen, har barnet ikke valgt at være genstand for andres følelser, behov og drømme. En dag bliver barnet gammelt nok til at forstå, at det er blevet kendt, og at der er skrevet beskeder og kommentarer om alt det delte.

Langt over grænsen eller naturlig afslutning

I starten af 2024 valgte en knust mor at få sponsoreret sin datters begravelse, og delte alle detaljer på Instagram. Samme mor fik også sponsoreret negle, kage og sikkert også andet. Er det langt over grænsen, eller en naturlig afslutning for en familyblogger, der har delt sit barns sygdom og hvor barnet på tragisk vis ikke overlevede?

Hvis man følger med i børnestjerners liv, vil man se mange tragiske historier om, hvor svært det var at gå fra barn til ung, fordi hele ens liv var offentligt. I dag er der flere og flere børn af familybloggers, som oplever samme konflikt. Vi har heldigvis ikke samme tilstande som i f.eks. USA, Canada og England, men vi er godt på vej.

Børn sælger. Det ved marketingsbureauerne og brands også, og der findes desværre danske influencers som spekulerer og udnytter det.

3 vigtige råd til forældre

I sidste ende handler det om, at vi skal huske de få sandheder, som internettet medbringer:

1. Internettet glemmer aldrig. Alt der lægges ud, lagres, og du kan ikke slette det igen. En dag bliver barnet teenager, skal have et job eller en partner. Som familyblogger er du med til at vælge, hvilket billede der præsenteres i fremtiden.
2. Hver gang man poster sit barn, krænker man potentielt deres rettigheder for databeskyttelse under GDPR. Digitale fodspor starter i samme sekund noget lægges online, og de er guld værd for markedsføring og salg.
3. Alt kan udnyttes af dem med slette motiver. Hvad virker som et uskyldigt billede eller video kan være en anden persons fetish eller trang.

Hvis du vil se mere om bagsiden af sharenting, kan jeg anbefale Cosmopolitans artikel og videorapportage What’s the Price of a Childhood Turned Into Content?

Hvis du er familyblogger og gerne vil fortsætte, så beskyt dig og din familie ved aldrig at poste hvor I bor, hvor I skal hen og hvornår I er der. Selvom det er fedt at sende stories om real-time aktiviteter, så husk at du så offentliggør jeres præcise lokation.

Hvis folk du ikke kender, er mere interesseret i dit barn end dig, så er der noget galt.

Pas på jer selv og vores fremtidige generationer.

Denne artikel er også lavet som en 3-dels videoserie — se den på Instagram @evafogdk.