AlleTil forældreTil fagfolkRefleksioner

Mini serie: Tricks idioter bruger for at få dig til ting du ikke har lyst til

Med de sociale medier og den digitale udvidelse af børne- og ungdomsværelset, er der desværre en øget risiko for grooming og digitale overgreb.

Jeg får løbende henvendelser fra, hovedsageligt, piger som oplever forsøg på at presse dem til nøgenbilleder. Mange har et indre billede af typen der foretager denne slags afpresning, hvilket ofte ikke passer til realiteterne. En afpresser er tit jævnaldrende og ikke en meget ældre person. Der er heller ikke en bestemt type, men det er oftest en dreng eller ung mand. Pigerne er ikke de eneste ofre, da et stigende antal sager om mænd der udgiver sig for at være piger, er stigende.

Mange af forbrydelserne starter på Snapchat eller Instagram, hvor det kommende offer tilføjer gerningsmanden. De kender ofte ikke hinanden, og der er en tendens til bare at tilføje tilfældige som ansøger. Af samme grund er det vigtigt at der ofte snakkes med barnet/den unge om ikke at lukke fremmede ind. Præcis som ind af hoveddøren og ind på værelset.

Jeg har lavet en mini serie af 4 TikTok videoer, som beskriver hvordan en gerningsmand ofte opfører sig op til forbrydelsen. Se serien her, eller på YouTube.

Del 1
Del 2
Del 3
Del 4

Digitalt nærvær og pædagogik — i øjenhøjde

En kedelig oktober eftermiddag på et hotel i 2019 blev springet, der førte mig fra teori til praksis. Siden da er tiden gået stærkt, og TikTok er blevet et af mine vigtigste arbejdsredskaber, såvel som legeplads.

Selvom fødselsattesten skriver 1979, er der plads og berettigelse til en som mig. Det har hundredevis af henvendelser fra børn og unge vist. Som en autentisk og åben voksen, der deltager af lyst og passion frem for nødvendighed, har jeg ramt ned i en del af børne- og ungdomslivet de færreste voksne får lov at deltage i.

Alt for mange unge mennesker er alene på de sociale medier, og alt for mange af dem vil ikke gå til deres primære voksne når ting sker. Det er der hvor jeg, med oplysning og vejledning via digital kommunikation, træder ind. Der mangler voksne på de sociale medier, og via TikTok er jeg endt som bindeleddet mellem det digitale liv, og de unge brugeres primære voksne.

Følg med på TikTok @evafog og Instagram @hilseneva.