Pædagogik i cyberspace

Der er ting jeg siger på mit arbejde, jeg aldrig ville have troet.
Forleden var ingen undtagelse.

“Du skal ikke slå ham ihjel”, hørte jeg mig selv sige for 3. gang, hvorefter jeg befandt mig i en pædagogisk genkendelig situation vedrørende 3 drenge og deres manglende evne til at samarbejde. Episoden udspillede sig bare ikke kun i et fysisk rum men også på en MineCraft server.

Anders And havde slået Pigen med Hovedtelefoner ihjel ved et uheld, og hævn var uretfærdigt blevet taget.

Ting flyder åbenbart hen til den nærmeste på MineCraft serveren, så en magtkamp blandt 6-7 årige blev udspillet i det fysiske rum om hvem, der var ejer til hvad og hvorfor.

En far, som netop havde hentet sin datter fra et spil om bagning, hundeplejning eller modeldrømme, stod helt stille i dørens mens jeg forsøgte at få de 3 kamphaner til at enes.

Efter, at have betragtet situationen et par minutter konstanterede han smilende, at jeg havde hænderne fulde. Oh ja!

På overfladen kan det ‘bare’ ligne leg men nedenunder er der store følelser på spil. Præcis de samme, som hvis Anders And havde brudt reglerne i en gang røver og soldater eller Stratego. Forskellen er blot, at de genstande og den leg der er tale om, foregår i et virtuelt univers. Forskellen syntes måske stor, men er det overhovedet ikke.

Leg er leg, og sociale spilleregler skal tages alvorlige uanset hvor de udspilles.
Mange børn har dog opdaget at voksne ikke er opmærksomme på samme måde, når der er tale om den digitale platform. Derfor bryder de normalt accepterede sociale regler, hvis der ikke er nogen til at vise dem hvad der er passende.

Der er faktisk en hel del redskaber, som børnene kan lære at bruge.

Regel nr. 1: Vær mod andre som du vil have de er mod dig. Hvis ikke den anden part har samme holdning, så reager.

Jeg oplevede nogle piger fra 2.-3. klasse spille MovieStarPlanet, et online univers for børn, som pludselig følte sig krænkede over en anden brugers grimme ord.
De sad i PC-rummet på mit arbejde, og jeg havde som altid et øje på hvad der foregik. De er vant til at jeg spørger ind, kommenterer og deltager fra tid til anden, så da jeg hørte dem snakke misfornøjet til hinanden gik jeg derhen.

De forklarede mig hvad der var sket, og vi snakkede om at den slags sprog og opførsel var dybt upassende. Jeg spurgte dem også hvad de normalt ville gøre i sådan en situation og de viste mig en knap, hvor man kunne anmelde dårlig opførsel. De fortalte mig, at når de trykkede der, blev der taget vare på situationen hurtigt. Et tryghedselement på en digital, social platform som børnene stolede på.

Regel nr. 2: Giv aldrig private oplysninger til andre, heller ikke dine venner.

En af de gengangere der kommer, er snakken om brugernavne og kodeord.
Børn er så troskyldige, og de tænker ikke over at andre kan skabe uorden i deres profiler hvis de ikke logger ud efter brug. Med vilje eller ved et uheld. To sider af samme sag.

To drenge var blevet uvenner, og den ene havde i vrede logget sig ind på den andens profil og solgt en ting. Vennen tog revanche og solgte alle den andens ting.
Hvorfor? De var blevet uvenner over noget de havde leget uden for computerne, og fordi de gav hinanden kodeord og brugernavne, blev de misbrugt i affekt.

Skaden var sket, der var ikke noget at gøre, og drengenes venskab led under deres handlinger.

Regel nr. 3: Klar online konflikter offline.

Uanset hvor velbevandrede børnene er på internettet, kan det ansigtsløse online samfund mange gange skabe dybere konflikter.

Det er bare nemmere at sige grimme ting, gøre dumme handlinger eller opføre sig hensynsløst, når offeret ikke står og ser en i øjnene.
Børnene skal lære, at der er personer bag dem de spiller/ chatter med og se den reaktion der opstår ved deres opførsel.

Derudover omgås mange af børnene deres online kammerater i skolen eller på institutionen, så uden en ordentlig afslutning kan problemer ligge og ulme. Det er virkelig svært at stoppe en konflikt vi som voksne ikke er bevidste om.

Husk, at det er umådelig vigtigt at kende barnets online liv og det er dig som voksen der har ansvaret. Du kan læse mere om om hvordan i denne artikel.