I torsdags sagde jeg farvel til ‘mine’ unger på Skolen på Nyelandsvej.
Efter næsten 3 år sammen med dem, var det ikke det nemmeste jeg nogensinde har foretaget mig.
Afskeden startede allerede i skolegården, hvor jeg – 10 minutter før det ringede ind – ankom og blev overfaldet.
Pigerne fra min klasse hang på lågen og ventede, så da jeg kom var der dømt gruppekram 🙂
Jeg blev nærmest trukket gennem skolegården, hvor jeg måtte stoppe op og tage imod kram fra andre børn også.
Et af børnene, som jeg virkelig er tæt på, brød helt sammen da han fik det at vide 🙁 Det er virkelig det hårdeste ved at stoppe.
Kun 2 klasser vidste, at jeg er holdt op, og de andre blev bare glade for at se mig. Jeg har ikke været på arbejde siden november, og de havde åbenbart savnet mig.
Efter et harmonika sammenstød indgangsdøren, fik jeg sendt ungerne op i deres klasse, mens jeg tog afsked med mine kollegaer.
Der gik ikke langt tid før min lærerkollega kom og hentede mig, da børnene ventede.
Her fik jeg tegninger, chokolade og søde breve en masse.
Der er ingen tvivl om, at jeg har gjort indtryk på nogle af ungerne. Specielt med robotterne.
Tegningerne og brevene, samt de mange kram og ord der kom, var næsten ved at være for meget.
Men jeg kan med stolthed i stemmen fortælle, at jeg ikke brød sammen.
[su_custom_gallery source=”media: 4164,4165,4166,4167″ link=”lightbox” target=”blank” title=”never”]
Min afsked med dem, har foregået over de seneste måneder.
Det var dog stadig utrolig hårdt at mærke sorgen i nogle af børnene.
De er heldigvis stærke unger, og jeg ved at det går over.
Jeg kommer til at savne dem alle sammen.
Savne min daglige gang hos dem, og de sjove ting vi lavede.
De har lært mig så meget, og jeg glæder mig til at dele den viden med andre i fremtiden.
Så farvel, Skolen på Nyelandsvej og SFO Universet.
Jeg vil aldrig glemme jer!
Danish 
English