Fællesskabet prioriteres
Vidste du, at 93% af alle landets fritidstilbud prioriterer fællesskab?
Fri-rum og fri-tid
1 ud af 4 børn går i fritidsklub
Det er uomtvisteligt, at et aktivt fritidsliv er gavnligt for børn og unge. Det at træde ud af skolens faste rammer og undgå at tilbringe for meget tid derhjemme kan fremme relationer, selvforståelse og forskellige færdigheder.
I Trivselskommissionens nyligt offentliggjorte rapport nævnes sportsklubber, efterskoler og lignende aktiviteter. Skolefritidsordninger, tidligere kendt som fritidshjem, er også inkluderet i rapporten. Det, som hverken regeringen eller kommissionen sætter fokus på, er fritids- og ungdomsklubber. Trods det, at Københavns Kommune rapporterer, at 8 ud af 10 børn trives i deres fritidsklub, og at omkring en fjerdedel af alle børn mellem 10 og 13 år deltager i sådanne tilbud på landsplan, synes disse klubber ofte at blive overset af både nuværende og tidligere regeringer.
Fritidsklubber tilbyder modsat SFO’er ikke pasning, men er designet til at støtte overgangen fra barn til ung og styrke fællesskaber. En undersøgelse viser, at 93% af alle landets fritidstilbud prioriterer fællesskab højt, hvilket netop er noget regeringen er blevet pålagt at forbedre i den seneste rapport.
I de fleste fritidsklubber finder man voksne med en bred vifte af relevante kompetencer, der spænder fra håndværk og musik til spil og praktiske opgaver samt at være et lyttende øre.
Fritidsklubber kan også spille en kritisk rolle i forhold til den bekymrende tendens, hvor børn og unge tilbringer meget tid alene bag en skærm. I fritidsklubbernes mere uformelle miljøer kan voksne og børn mødes på en afslappet måde, hvilket kan facilitere samtaler og refleksioner, der måske ikke er mulige derhjemme.
En opfordring: Tag fritidscentre alvorligt
Selv i de fritidsklubber, hvor mobiltelefoner er tilladt i en eller anden form, kan den digitale udvikling, under vejledning af en pædagogisk kyndig voksen, være en fordel. Dette frirum, hvor den voksne ikke har de samme følelsesmæssige bindinger som en forælder eller lærer, er særligt værdifuldt.
Derfor bør fritids- og ungdomsklubber prioriteres højere på den politiske dagsorden. Hvor sportsaktiviteter og andre strukturerede fritidsinteresser er vigtige, bør vi også værdsætte det frie rum og den frie tid, som disse klubber tilbyder. Disse er steder, hvor børn og unge kan være uden præstationspres, og hvor der er pædagogisk tilrettelagte rammer, der kan rumme dem – også på dage, hvor de blot ønsker at hænge ud.
Afslutningsvis en opfordring til både regeringen og forældre til børn i 4.-7. klasse: Tag fritids- og ungdomsklubberne alvorligt. Forældrenes engagement er måske mindre her, men disse steders betydning for børnenes vækst og udvikling er uundværlig. Der er konstant pres på børnene, og de har brug for frirum, som fritidscentre kan tilbyde.
Skriv et svar