Jeg stillede mig op på et tomt bord i klassen i dag.
Hvorfor?
Børnene havde været uregerlige hele dagen og ikke formået at holde sig i ro hele dagen.
Jeg gad ikke sige tingene flere gange, ej heller råbe, så jeg stillede mig op på bordet og ventede til de fattede det og holdt mund.
Det tog et minut.
Børnene fattede at det var absurd at det var den måde jeg kunne få kontakt med dem, men når alle almindelige midler ikke syntes at virke må man være kreativ.
Jeg kravlede først ned da beskeden var hørt og forstået.