I søndags måtte jeg lægge mig med virkelig ondt i maven. Sushien fra om lørdagen får skylden, men det tog et par dage at få det til at stoppe med at gøre ondt og være irriterende.
Så da jeg kom på arbejde i går blev jeg stormløbet af min klasse.
Kram, knus og alt hvad den kunne trække af kærlige ord.
Jeg fik at vide at jeg ALDRIG måtte være syg igen, blev beordret til at have dem i den følgende UUV, samt blev klynget til.
Det var tæt på jeg ikke måtte gå ind til møde med min årgang, for nogle ville ikke give slip.
Har jeg nævnt, hvor meget jeg holder af mine unger?