Børns spil del 2 – hvad historierne egentlig betyder

ADVARSEL: Denne artikel er lang.
Hvis du ikke kan overskue en masse detaljer, kan du gå til konklusionen på sidste side.
Valget er dit: Vil du have hele historien, eller vil du nøjes med den lettere fordøjelige version?
Det er et valg du bør tage på barnets vegne, så du får også valget selv.
Uanset hvad – velkommen til historien om spilhistorier for børn.

Den gode historie har altid haft enorm betydning.
Helt tilbage fra vi sad om lejrbålet – jægere og samlere – har historier bragt os viden, leveregler, advarsler og underholdning.
Hellige skrifter har gennem tiden viderebragt sådanne budskaber, og eventyr fra Brdr. Grimm og H. C. Andersen har leveret den samme vare.

I dag er verden af historier udvidet med ikke blot film og tv, men også digitale spil til enhver ønskelig platform.
Platforme, som vores børn har kastet sig glubsk over med allerstørste selvfølgelighed.
Derfor er det den moderne forælders ansvar at involvere sig i de historier spillene formidler på præcis samme måde som hvis det var et af de ‘ældre’ medier.

Når jeg kort skal behandle hvad historier gør for børn, vil jeg gerne inddrage en metafor:
Børn ‘spiser’ historier.

De lever i deres fantasi så længe vi lader dem, og de får psykisk næring såvel som læring af de indre billeder de får.
Billeder, skabt af hvad de ser og oplever hver dag.
Billeder, som bliver til lege og tegninger, forplanter sig i deres indlæring og udvikler deres syn på hvordan verden hænger sammen.

I dag tager mange børnespil det ansvar, vi som forbrugere pålægger dem med vores købekraft, meget seriøst.
Der er udviklet mange børnemærker indenfor spilgenren, som er skabt ud fra hvad børnene finder sjovt og godt, såvel som hvad forskning og erfaring viser børn har brug for.
De to typer spil er dog ikke altid forenelige.
Jo mere erfarne spillere børnene bliver, desto mere kræver det af deres omgivelser at følge med.
For mere vil have mere, og kendte historier bliver med tiden kedelige – barnlige.

Men…

Børn er jo netop det – børn – og de kan ikke selv resonere hvad der er bedst for dem på længere sigt.
De er behovstyrede, og hvad vennerne har/ kan/ må, vil de også.
På TV og i biografen vises der spændende reklamer og trailers.
På internettet dukker virale videoer op, ud over reklamer, og tilsyneladende gratis spil er egentlig bare skjult reklame.
Jeg kunne blive ved, men jeg tror pointen er klarlagt.

Det er her opmærksomheden på børn og deres ‘indtagelse’ af historier/ oplevelser stiller krav til voksne.

Man kan ikke ‘aflære’ viden. Hvad er set, er set og der findes ikke en ‘fortryd’ knap på virkeligheden.
Børns legeplads er i dag i høj grad digital, og vi må bare følge trop og sørge for legepladsen ikke er fuld af skrammel 🙂