Hvert år siger vi farvel til vores store 3. klasser og goddag til vores kommende 0. klasser. Det er en sørgmodig men også spændende tid, selvom den for mange pædagoger bestemt ikke ligger blandt årets højdepunkter.
Når 3. klasserne flytter over i klubben d. 1. maj ‘mister’ jeg mange af de børn, jeg har knyttet tætte forhold til. Selvom det ikke er første gang jeg prøver det, er det altid vemodigt og på sin vis hårdt, for jeg har haft så mange gode stunder med dem.
På en måde er afskeden allerede i gang, for med lockouten er der så mange der mangler. Det gør ikke afskedstiden nemmere, for vi plejer at have specielle arrangementer for de store. Det er bare ikke så virksomt når de ikke er der. En kollega sagde klogt at vi skal nyde stilheden mens den vare. Det har han nu ret i!
Jeg prøver ikke at blive for nostalgisk over deres afgang, men det er stadig lidt svært. Heldigvis kan jeg altid hilse på dem i skolegården, og så er der jo alle de andre dejlige børn 🙂
