Det er sjældent, at jeg sidder med en direkte dårlig smag i munden over en app.

Ikke nok med det – jeg er lidt i chok over, at følgende app overhovedet får lov til at blive solgt til børn!

Hvilken app? Plastic surgery Barbara.

Kort fortalt er det en app, som først blev solgt under to andre navne til 9+ aldersgruppen, men efter hård kritik ændrede navn (2 gange!) og blev det sat op til 12+.

Producenten forstår åbenbart ikke et hint.

Twitter brugere EverydaySexism har været på nakken af dem siden app’en først blev opdaget, og med rette. For hold da op den er usmagelig!

Som titlen indikerer, handler den om plastikkirurgi.

Hvorfor? Fordi Barbara er tyk og grim.

App’en er gratis så jeg hentede den for at se hvad det egentlig gik ud på. Jeg kom ikke mange skridt ind i den, før jeg følte mig kvalm.

Med en underlægningsmusik så munter og glad, at den kunne bruges til en reklame for slik, skal man transformerer Barbara med kanyler og skalpel.

Grafikken er at sammenligne med hyggelige, bløde børnespil for piger, og hele looked er lavet til at appelere til de helt unge piger.

De nedenstående billeder er taget fra den gratis spilportal www.friv.com, som tilbyder søde og børnevenlige spil.

friv_girls

Sammenlign det med nedenstående billede og video fra app’en. Det kræver ikke et geni at se lighederne.screen480x4803

Man kan da trykke på knappen ‘skip’ hvis man ikke har lyst til at sprøjte og skære, men man skal gennemgå sårbehandling og andet godt. Jeg var ved at miste min morgenmad, da jeg skulle sy et sår sammen med en stor, rund nål! 

Når man så er kommet igennem det, skifter musikken til lummer og så skal den nye ‘hottie’ da lige klædes på. Suk.

Hvis nogen kan forklare mig, hvorfor denne app er okay for et segment at verdens befolkning, som i forvejen lider med lavt selvværd, manglende rollemodeller af varierende kropstyper samt en fiksering på udseende, så hører jeg gerne fra dig!

Der er ingen – INGEN – undskyldning for, at lave sådan en app. Ikke, som jeg ser det.

Vi lever i en verden, hvor overvægt blandt børn er hastigt fremskreden, og de som er ganske normale, tror mange gange de skal ligne de enormt tynde modeller.

Jeg har alt for tit hørt børn snakke om slankekure. For himlens skyld – lad dem ikke begynde at snakke om plastik kirurgi!

Hvis du vil se for dig selv har jeg lagt en video med gennemspilning af app’en op.

plasticB-vurd

Det kan vel ikke komme bag på nogen, at jeg må give denne app bundkarakterer.

1 ud af 5 har den fået, og jeg var dybt fristet til at give den 0.

Skam jer, Games Banner Network Inc!
Skam jer, iTunes!

Fjern møget og forbyd udvikleren at udgive det under endnu et nyt navn. I tillader ikke små uskyldige ting men plastikkirurgi for børn – det er okay.

Update 10:30 15/1/14 – Jeg har lavet videoen så andre ikke skal hente app’en. Vær så venlig ikke at støtte dem!

Update 06:43 16/1/14 – iTunes har nu fjernet app’en. Lad os håbe, at firmaet ikke får lov til at sælge den igen under nyt navn!

en_USEnglish