Teknologi har på mange måder udviklet sig til vores 6. Sans.
Vi er gået fra, at andre skulle fortælle os om f.eks. en plantes opvækst til selv, at kunne filme det med time laps kamera via vores telefoner, tablets eller computere.
Engang var navigation noget vi foretog os med kort.
I dag kan vi, via indbyggede GPS’er, navigerer rundt hvor som helst, og endda deltage i verdensomspændende arrangementer, som f.eks. Geocatching. Blot ved at tænde en app.
Viden var noget andre samlede for os, og vi derefter skulle læse i bestemte bøger, skrevet af få.
I dag er dataindsamling mulig på globalt plan, og 90’ernes drømme om Den Globale landsby er ikke længere en drøm.
Det er virkelighed.
Vi er dér, hvor vi kan skabe nye genstande uden nogensinde, at have haft dem i hånden.
Og ønsker vi dem fysisk, printer vi dem på ganske kort tid.
Vil du til Paris, men ikke har råd til turen? Så er oplevelserne tilgængelige med få klik eller tryk via videoer, billeder eller Google Maps.
Eller hvad med en tur i rummet? Gad vide, hvordan det ser ud, når man falder mod jorden?
Det er nu tilgængeligt som video på ethvert digitalt apparat med internet.
Vores verden er integreret af det digitale, og det er den verden, vores børn vokser op i.
Teknologi er ikke en verdensfjern ting, men vores forlængede arm, ekstra hukommelse og lagringsmekanisme.
Og det skal ikke frygtes – det skal forstås.
I 1965 udtalte en mand ved navn Moore, at antallet af transistorer eller komponenter i et integreret kredsløb vil fordobles hver 2. år. Dette kaldes Moores lov, og bruges som eksempel på den enorme hastighed teknologi udvikler sig i.
Moore vidste hvad han talte om, og hans lov er stadig gældende. Hvor længe den vil være det, er dog svært at sige, for udviklingen fortsætter med lynets hast, og det er den udvikling vi alle forsøger at være en del af.
Det kan virke skræmmende, uoverskueligt eller ligegyldigt, og det er her folk som jeg kommer ind i billedet.
Jeg har viet mit liv, min erfaring og min tid til at finde måder, hvor alle kan være med.
Det behøves ikke være svært. Det handler om indgangsvinkel og indstilling.
For at bruge en gammel jokes som eksempel:
Hvordan spiser man en elefant?
En bid af gangen.
Sådan er det også med teknologi.
Nu startede jeg med at sammenligne teknologi med vores sanser, selvom det selvfølgelig ikke er en fysiologisk sandhed. Jeg håber, at I tilgiver mig analogien til trods.
Jeg har valgt denne metafor, fordi sanserne fungerer uden, at vi tænker over det.
De er autonome, styrede af underbevidstheden, tidligere erfaringer og opdragelse.
Vi reagerer alle instinktivt på dufte, smage og syn, fordi de er lagret dybt inde i vores hjernebaner.
De er dele af os, og vi ville have meget svært ved, at leve uden.
Jeg tillader mig at sige, at teknologi efterhånden er blevet integreret i os på samme måde.
Igennem de sidste 3 årtier, er teknologi blevet det, der på engelsk hedder Second Nature. Det er blevet en naturlig del af menneskeheden i industrilandene, og udviklingslandene følger stærkt efter.
Hvad det vil gøre ved os som art, er endnu usikkert. Der er ingen forskningsresultater klar, som endeligt kan konkluderer på effekten.
Der er masser af midlertidig data, som peger til både højre og venstre, så det eneste vi pt. kan gøre er, at forholdes os med sund skepsis.
Min erfaring siger mig, at der ikke er noget at bekymre sig om, så længe vi tilgår teknologi på samme måde som alt andet: med vejledning, uddannelse, opdragelse og mådehold.
Det kan sammenlignes med, når vi skal lærer børn at cykle.
Vi skubber ikke bare lille Peter eller Pia ud på vejen, og lader dem klare sig selv.
Chancen for, at de falder, slår sig eller bliver kørt over er for stor, så vi pakker dem godt ind med cykelhjelm, diverse beskyttere, støttehjul og voksen supervision.
Når så de har lært at styre selv, giver vi langsomt slip mens vi fortsætter med, at guide dem.
Vi skal til at se på digital opdragelse på samme måde.
Børnene efterligner deres voksne, og jo bedre vi passer på os selv, desto mere efterlignelsesværdige er vi. Både når vi sejre og når vi fejler.
Det er alt sammen læringsprocesser.
Vi, som arbejder med børnene ved, hvilken enorm indvirkning vi har på deres udvikling. Ved du, som forælder, hvor vigtig du er? Hvis ikke, så er det på tide at du finder ud af det!
Den indvirkning vi naturligt har i vores dagligdag, både bevidst og ubevidst, skal vi også bruge i digital opdragelse og digital undervisning.
Så næste skridt på dagsordenen er – hvordan gør vi så det?
Jeg syntes, vi skal iklæde elefanten al det nødvendige udstyr, og tage den en bid af gangen.