Er jeg influencer? Er jeg NOK influencer? Hvad jeg er, er i tvivl.
Forbrugerombudsmandens udmelding om, at man automatisk skaber reklame hvis man laver content, er at ramme gråspurve med kanoner.
Ingen kan være i tvivl om, at vi skal beskytte børn og unge mod skjult reklame, men fordi jeg har et CVR nummer, er alt pludseligt reklame?
Lad mig tage mine to Instagram konti som eksempel.
Den ene, evafogdk, er mit professionelle ansigt udadtil. Alt der lægges op der, er direkte relateret til mit arbejde som konsulent, debattør og digital pædagog. Det er Point of Views, debatoplæg eller deling af mit arbejde eller arbejdsrelaterede hændelser. Den indeholder samme indhold som mine LinkedIn og Twix (Twitter/ X) konti, og formidles i et professionelt sprog til voksne og interessenter. Tekst, billeder og videoer er sammensat for at passe til målgruppen.
Kan det være reklame? Hvis det er, så er det reklame for mig selv, for jeg har en streng ‘ingen reklame’ politik om mit indhold på denne kanal. Jeg tænker heller ikke, at de virksomheder og brands jeg fremhæver i mine indlæg om svigt og problematisk tilgang, føler det er særlig god reklame.
Min anden konto, hilseneva, er vel hvad man kan kategorisere som ‘influencer content’. Det er som udgangspunkt videoer om emner jeg går op i, både ting fra mit privatliv og hvad der sker i verden. Kanalen er en pendant til min TikTok og YouTube Shorts, og målgruppen er alle som vil se med. Dog med et konstant blik på formidling til børn og unge, som er en af opgaver jeg har påtaget mig pro bono i direkte relation til mit arbejde. På denne kanal laver jeg konkret reklame for produkter, som jeg indgår samarbejde med virksomheder om. I disse videoer, gøres det tydeligt at det er sponsorerede eller betalte kampagner. Produkterne og brands er nøje udvalgt efter, hvad der reflekterer hvem jeg er, og som understøtter positivt selvbillede, egen forkælelse og omtænkte til planeten.
Som voksen på sociale platforme, er jeg mig mit ansvar bevidst – hele tiden.
Jeg er bekendt med, at mange ikke har samme omtanke som jeg, og disse mennesker skal selvfølgelig lære at overholde lovgivningen. De skal også lære hvilket moralsk ansvar de har, men det er en hel anden snak.
Mange af dem, som Forbrugerombudsmanden rammer, er ikke mennesker med en baggrund i andet end at være dem selv. Det er mennesker, som deler ud af deres liv, hobbier, erfaringer og tanker. Et fåtal af dem tjener penge eller får produkter for at lave reklamer, og de skal helt sikkert rette sig efter loven. En del af dem har ikke et CVR nr., og nogle kan ikke få det, da de er under 18 år.
Hvad så med nyhedsinfluencerne?
Hvad gør man reklame for, når man fortæller om naturkatastrofer, current events og andet der rør sig? I andre lande er det helt normalt, at folk får sine nyheder fra folk uden journalistisk uddannelse, erfaring eller anden relevant baggrund. I Danmark er vi godt på vej med at følge trop. På trods af at mange danske nyhedsmedier er på sociale medier, er det ikke dem de fleste ser med hos.
Disse er nemlig underlagt en masse regler og lovgivning, som nyhedsinfluencere ikke er.
I denne uge så jeg for første gang, at en af disse kanaler nu brugte reklame i alle deres nye videoer. Så mens Frede Forside talte om mulig terror, eller at Elgiganten fusker med priserne, løber en nyhedsstream i bunden med reklame for mad eller gaming udstyr.
Gråzonerne på influencer området er enorme, og at sætte ordet REKLAME på alt, belyser ikke problemerne. Det udpeger blot nogle af symptomerne, og skaber forvirring og usikkerhed.
I dag fødes nogen som influencer, så hvordan skal lovgivningen følge med der?
Influencere er kommet for at blive, uagtet om det huer journalister, Forbrugerombudsmanden og andre. I stedet for at skyde gråspurve med kanoner, bør der ske et samarbejde på tværs af instanser som kan skabe mere gennemsigtighed.
Danish 
English